Der er behov for strengere kontrol med tatovørerne, mener et flertal i Folketinget, der er klar til at se på en stramning af loven om tatoveringer fra 1966.
Det er ikke risikofrit at få udsmykket kroppen med blæk, og derfor bør kontrollen med landets tatovører være strengere, end den er i dag.
Det mener et politisk flertal i Folketinget, som er klar til at se på en stramning af loven om tatoveringer, der stammer tilbage fra 1966, skriver Jyllands-Posten.
»Når man ser på, hvor reguleret sundhedsvæsenet er på alle mulige andre punkter, er det underligt, at tatoveringsbranchen stort set ikke er det. Det er trods alt farvestoffer, man sprøjter ind i kroppen på folk. Selvom tatoveringer efterhånden kan fjernes, er det stadig forbundet med en risiko at få en tatovering, og det bør man sørge for at oplyse kunderne om,« siger de Radikales sundhedsordfører, Marlene Borst Hansen (R), til avisen.
Hun får opbakning fra det andet regeringsparti, Socialdemokraterne, samt SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og de Konservative.
Det politiske flertal tegner sig, efter at Jyllands-Posten lørdag kunne fortælle, hvordan tatoveringer i nogle tilfælde fører til livstruende allergier, blodforgiftninger og i særligt grelle tilfælde amputeringer af arme eller ben.
Vidensråd for Forebyggelse har netop fremlagt en rapport med 12 konkrete forslag til en stramning af reglerne på området. Den 50 år gamle lovtekst, tatoveringsbranchen er reguleret af, siger nemlig blot, at det er forbudt at tatovere mindreårige og folk i ansigtet og på hænderne.
Men mens størstedelen af Folketingets partier er klar til at indføre strengere kontrol med landets tatovører, er Venstre og Liberal Alliance mere tilbageholdende.
Forebyggelsesordfører Jane Heitmann (V) betoner over for Jyllands-Posten, at den nuværende ordning skal evalueres i 2016, og at Venstre vil afvente den evaluering, inden partiet vil forholde sig til, om der skal laves om på reglerne. Også Liberal Alliance vil afvente evalueringen.
Siden 1. januar 2014 har tatovører haft mulighed for frivilligt at indskrive sig i et register, så man dermed kan føre kontrol med, om de bruger ordentligt blæk, har en god hygiejne og lignende. Indskriver man sig i registeret, indgår man i en smileyordning, der minder om den, vi kender fra fødevareområdet. Ingen af landets omkring 1.200 tatovører har dog valgt at lade sig registrere.
