Alene det at EUs stats- og regeringschefer kom i mål med en ny klimaaftale, er en succes, der sender et stærkt signal. Sådan lyder vurderingen fra klimaeksperten Katherine Richardson.

EUs nye klimamål sender et stærkt signal til ikke mindst erhvervslivet om, at de europæiske ledere tager klimaudfordringerne seriøst og er parat til at gøre noget ved dem.

Sådan lyder skudsmålet for aftalen fra professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimakommissionen, Katherine Richardson. Hun peger på, at det først og fremmest er afgørende, at de 28 lande nåede til enighed forud før næste års vigtige klimaaftale i Paris.

»Det er enormt vigtigt, at de nåede frem til en aftale nu her. Det alene gør, at det er en stor succes. Det er ikke sikkert, at klima ville være den vigtigste prioritet på næste rådsmøde i december (topmøde hvor EUs stats- og regeringschefer samles, red.), så hvis ikke man havde nået en aftale nu her, ville man ikke kunne sende et stærkt signal inden næste COP i Paris i 2015. Så man sender et enormt flot signal,« siger hun og understreger, at hun ikke har læst den endelige aftale. Det kan derfor ikke udelukkes, at den indeholder forskellige kattelemme, som erhvervslivet kan benytte sig af for at undgå at skrue ned for CO2-udledningen, men det ser ikke umiddelbart sådan ud, vurderer klimaeksperten.

»Aftalen er stærk nok til at sige til investorerne: ’Vi mener det her<saxo:ch value="226 128 153"/>. »Selvfølgelig er det ikke nok i sig selv. Men det sender et klart signal til investorerne og erhvervslivet om, at vi skal rette os efter de her mål. Erhvervslivet er lokomotivet, der skal bringe os til at nå målene. Men markedet fungerer efter de rammer, som politikerne udstikker, og nu siger politikerne, at det her er en ramme, som erhvervslivet skal holde sig inden for. Så kan erhvervet komme med nogle løsninger, som kan hjælpe os med at løse de udfordringer, som klimaforandringerne giver,« forklarer Katherine Richardson.

Den nye aftale indebærer et mål om mindst 40 procent reduktion af CO2-udledning i 2030 i forhold til 1990, samtidigt med at andelen af vedvarende energi og energieffektivitet skal ligge på mindst 27 procent.

Håbet i Bruxelles er, at den kinesiske og den amerikanske regering nu også vil melde ambitiøse 2030-mål ud. Amerikanerne skal man dog ikke forvente sig meget af, for med et midtvejsvalg lige om hjørnet er der ingen i Washington, der vil prioritere klima særligt højt, spår Katherine Richardson, som til gengæld advarer om at undervurderer Kina.

»Der er en del lurepasning i øjeblikket, hvor andre lande holder øje med, hvem der først giver sig på det her. Man skal ikke tro, at Kina ikke forbereder sig på at gøre noget og gøre noget stort. Vi tror, vi er hellige i Europa, og det er klart, at Kina har en stor udfordring i, at meget af deres energi baserer sig på kul. Men jeg tror, at Kina følger det her tæt. Der sker dog også ting og sager i USA i nogle stater,« forklarer hun.