Licenens skal afskaffes og DR skal på skrump.
Sådan lyder teksten i et udkast til en skattereform, som i disse dage bliver forhandlet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det skriver Dagbladet Politiken, som har set udkastet.
Ifølge Politiken skal det offentlige spare 12,5 pct på DR, hvilket dog kun er det halve af, hvad Dansk Folkeparti tidligere har budt ind med. I dag får DR cirka 3,7 mia. kr. om året. Det reducerede budget skal være udgangspunkt for det nye medieforlig, som regeringen vil fremlægge efter nytår.
Selve licensen koster som standard 2527 kr (2018) om året. Hvis man er berettiget til nedsat betaling, betaler man 1263 kr om året (2018). Og så er der 'sortseerne', som ikke betaler en krone.
Og det er netop de sidste, som regeringen gerne vil have til at betale til fællesskabet lige som alle andre.
Hvis regeringen kommer igennem med sit ønske om ændringer, så vil licensen helt blive afskaffet og i stedet blive finansieret ved at alle, der er fyldt 18 år, får et mindre personfradrag fra 2019.
Pensionister, der er berettiget til lavere licens, vil blive kompenseret, så de ikke kommer til at betale mere. Og det samme vil formodentlig gælde blinde og svagtsynede.
Til gengæld vil enlige ikke længere skulle betale det samme som en hustand med flere personer, og 'sortseere' vil ikke længere kunne slippe for betaling.
Henrik Søndergaard er lektor på Københavns Universitet, hvor han forsker i public service.
Han vurderer, at grunden til at der bliver lagt op til en ændring af licensen nu, hænger sammen med den ændrede mediekultur.
»Emnet har været diskuteret mange gange, og flere kommissioner har undersøgt det tidligere. Hver gang har konklusionen været, at der ikke er et rigtig godt alternativ, så licensen er den mindst ringe løsning. Men det ændrede mediebillede, hvor især de yngre ikke ser fjernsyn og hører radio, men følger nyhedsstrømmen på internettet og sociale medier, har gjort det sværere at legitimere medielicensen. Derfor kan det politiske resonnement være, at det gælder om at ændre licensen nu, inden utilfredsheden breder sig til endnu flere grupper,« siger Henrik Søndergaard.
Han siger, at spørgsmålet om licens eller skattefinancieret public service dybest set handler om armslængdeprincip mellem medier og politikere.
»Ved licensfinancieret public service producerer man som medievirksomhed programmer til de brugere, der betaler licens. Ved skattefinansieret public service vil det være politikerne, der årligt diskuterer, hvordan public servicevirksomheden skal prioriteres økonomisk i forhold til for eksempel sundhed, ældre og forsvarspolitik. Og så er der en tredie model, hvor man kan øremærke en særlig medieskat til public service,« siger Henrik Søndergaard.
Nogen vil mene, at DR efterhånden ligger, som de har redt. Der har været for mange eksempler på overforbrug. Henrik Søndergaard er skeptisk overfor en ren skattefinancieret løsning, fordi politikerne dermed rykker tættere på hvordan public service medier skal prioritere.
»Det er ikke noget nyt fænomen, at konkrete udsendelser og prioriteringer bliver diskuteret politisk. Det er set mange gange gennem historien. Men i andre europæiske lande har vi set, at public servicemedier nærmest er blevet omklamret af staten, fx. i tidligere østeuropæiske lande. Forskellen for et licensbetalt DR er, at man har pligt til at være fløjtende ligeglad med, hvordan skiftende politiske flertal tænker,« siger Henrik Søndergaard og fortsætter:
»Risikoen er, at hvis der sker for kraftig politisk styring, så vil det få indflydelse på DRs ageren. Aktuelt taler man fx om, at DR har lukket en julekalender, fordi man var bange for at genere blå blok.«.
Finanslovsforhandlingerne fortsætter i dag i både Finansministeriet og Statsministeriet. I Finansministeriet forhandles finanslov og skattelov, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen forhandler med Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl om ændringer i udlændingepolitikken i Statsministeriet.
