Regeringen varsler et opgør med den hidtidige landbrugs- og miljøpolitik og vil blandt andet fjerne kravet om randzoner.

Regeringen vil fjerne en række højtprofilerede miljøkrav til landbruget og varsler et opgør med den hidtidige landbrugs- og miljøpolitik, skriver Jyllands-Posten.

»Vi tager med det samme fat på at fjerne det obligatoriske krav om randzoner og efterafgrøder. Vi vil også se på gødskningsrestriktionerne,« siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Venstre har tidligere sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative tidligere præsenteret initiativerne i en landbrugspakke med 16 punkter.

Regeringen er samtidig klar til at skrue ned for de danske ambitioner om, at udledningen af ammoniak skal reduceres med 24 procent inden 2020, og i stedet sigter regeringen efter, at det danske reduktion skal på linje med EU-gennemsnittet på seks procent.

Venstre var selv med til at indføre kravet om randzoner, da partiet senest var i regering, men også kravet om efterafgrøder har en tydelig Venstre-signatur, da initiativet var med i vækstplanen for fødevarer, som Venstre, DF, De Konservative og Liberal Alliance lavede sammen med SR-regeringen i april 2014.

Danmarks Naturfredningsforening frygte, at regeringens initiativer vil skade miljøet, skriver Jyllands-Posten.