Han er direktør i Skat og er dermed også øverst ansvarlig for, at alle betaler lige præcis det, de skal, i skat. Navnet er Jesper Rønnow Simonsen.
Direktøren, der har siddet på posten siden 2013, er lige nu centrum for en ny skandale i milliardklassen i Skat. Og det på trods af, at hans hovedopgave som direktør var at få den udskældte myndighed på ret kurs efter flere skandalesager.
Men det er ikke sket.
Læs også:
I foråret kom det frem i et notat, at Skat selv erkendte, at man måtte vinke farvel til 1,3 milliard kroner, fordi borgeres og virksomheders gæld til statskassen var blevet forældet. Det var bl.a. på grund af et fejlbehæftet it-system, at Skat ikke havde styr på forældelsesfristerne.
Nu viser det sig, at Jesper Rønnow Simonsen og resten af direktionen i Skat undlod at sætte en stopper for den netop afsløret skattesvindel, der indtil nu har kostet de danske skatteydere 6,2 milliarder kroner. Altså har de to fejl i Skat kostet skatteyderne samlet 7,5 mia. kroner. Det er alene de dårlige nyheder i 2015.
Chefjurist hos Cepos Henriette Kinnunen finder de to sager dybt belastende for Skats direktion.
Læs også:
På falsk grundlag
»Det kan godt undre, at vi som samfund har råd til at lade milliarderne fosse ud af statskassen på den måde, uden at nogen stilles til ansvar,« siger hun.
Skattesvindlen til 6,2 mia. kroner – hvor udenlandske kriminelle på et falsk grundlag har fået udbetalt aktierefusion - har stået på siden 2012, og alene i 2015 har svindlerne fået udbetalt 3,2 milliarder kroner.
Men ledelsen i Skat var rent faktisk blevet advaret af dets egen interne revision.
I et dokument fra Skatteministeriets interne revision fra maj 2013 konkluderes det, at Skats kontrol med refusionsanmodninger ‘ikke er tilstrækkelige’. Og det er selve problemets kerne: Skat tjekkede ikke i tilstrækkelig grad svindlernes dokumentation for, at de havde krav på refusion.
Læs også:
Falske danske aktiepapirer
Svindlerne snød angiveligt Skat med falske danske aktiepapirer og myndighedsstempler fra andre lande.
Det får Henriette Kinnunen til at lange hårdt ud efter ledelsen i Skat.
»Pilen peger på ledelsen i Skat, hvis det viser sig, at de ikke har reageret på den advarsel, som Skats egne interne revision allerede i 2013 påpegede. Groft sagt: når medarbejdere direkte fortæller, at der er en åben ladeport, så har man som leder et ansvar for at gøre noget. Så er man ikke længere i god tro, men i ond tro. Det er derfor en fadæse, hvis man passivt har siddet advarslen overhørig,« siger Henriette Kinnunen.
Også Thomas Rønfeldt, lektor i skatteret ved Aalborg Universitet, er forundret.
»Jeg var ret sikker på, at udbetalinger af denne type, var underlagt en meget streng manuel kontrol. Hvordan kontrollen rent faktisk er i Skat, ved jeg ikke, men jeg er noget forundret over, at ingen har reageret på så voldsomme refusioner.
»Det virker som om, at der har været tale om autopilot, så systemerne klarede det selv. Og Skat plejer jo nok at gå hårdt til folk, hvis de vil have penge tilbage i skat, eller blot vil have et større fradrag. Så stilles der jo meget strenge krav til dokumentationen,« siger han.
