Europaparlamentariker Christel Schaldemose mener, at snakken om Danmark i eurozonen kan udskydes 10-15 år. Efter den græske krise skal landene afgive mere økonomisk suverænitet, vurderer hun.
GRÆKENLAND: Diskussionen om, hvorvidt den danske krone skal skiftes ud med den fælleseuropæiske valuta, euroen, kan godt sættes på hold i mindst ti år.
Sådan lyder det fra europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) dagen efter, at Grækenland stemte nej til reformkravene fra EU og de andre internationale kreditorer.
»Det er på tide, vi får sagt til danskerne, at vi ikke kommer til at arbejde for et dansk medlemskab af eurozonen de næste 10 til 15 år,« siger hun.
Ifølge Christel Schaldemose vil lærestregen fra den græske krise vil få EU - uanset hvad Grækenland og EU kommer frem til af nye aftaler - til at udarbejde skærpede økonomiske krav til euro-medlemslandene. Det kan være elementer, der minder om en fælles finansminister eller en økonomisk regering, og det vil danskerne ikke have interesse i at være med til, konstaterer S-parlamentarikeren og slår fast, at Danmark »ikke bør afgive suverænitet på økonomi-siden«.
»Det er svært at sige, hvad det ender med. Men jeg tror, at eurozonen hjælper Grækenland ud af den her krise. Prisen vil være, at man har brug for yderligere at forstærke det økonomiske samarbejde inden for eurozonen for at undgå, at der kommer tilsvarende kriser i andres lande,« siger Christel Schaldemose.
»Jeg ønsker ikke, at Danmark skal deltage i den kommende eurozone, der vil betyde endnu mere økonomisk integration,« fastslår hun.
EU-præsident Donald Tusk har indkaldt eurozone-lederne til et hastetopmøde tirsdag aften. Den græske regering ønsker at beholde euroen, men man vil altså ikke acceptere de spare- og reformkrav, det kræver at få nye lån.
