Der er mange gode grunde til at rejse rundt i Storkøbenhavn i dag. En af dem er, at det bliver lunt og solrigt med temperaturer på cirka 15 grader.

Men der er også en anden god grund.

De sortklædte S-togs-kontrollører holder nemlig fri. Det betyder, at det er ganske gratis at køre med S-toget. Anledningen er, at det er 90 år siden, at s-togene begyndte at køre for første gang. 

Det oplyser DSB på sin hjemmeside. De gratis ture gælder fra nu og frem til 23.59. Derudover vil der på stationernes 7-Eleven butikker være uddeling af hindbærsnitter.

Sådan så den første generation af S-tog fra 1934 ud. 
Sådan så den første generation af S-tog fra 1934 ud.  Foto: Birthe Melchiors
Vis mere

I alt bliver der bagt 10.000 hindbærsnitter. Er man til hornmusik, så vil Jernbaneorkestret give koncert Under Uret på Københavns Hovedbanegård. Det bliver klokken 15.