3.000 kroner eller 85.000 kroner. Forskellen i starthjælp til indvandrerfamilier er stor fra kommune til kommune, viser ny undersøgelse. Det undrer Socialdemokraternes integrationsordfører.
En indvandrerfamilie på to voksne og to børn skal købe køkkenudstyr, møbler, tøj og alt, hvad man ellers bruger i sin hverdag, for 3.000 kroner i én dansk kommune. I en anden kommune får den samme familie 85.000 kroner til at komme på plads for. Det viser en rundspørge, som analysefirmaet LG Insight har lavet for Ugebrevet A4, og den store forskel undrer Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann (S).
»Der kan være mange gode grunde til, at der er så stor forskel på ydelserne. Men jeg må indrømme, at der er meget stor forskel på top og bund i forhold til, hvad man giver de enkelte familier. Så det undrer mig lidt,« siger hun.
I gennemsnit bruger kommunerne omtrent 24.000 kroner per familie, men de tre mest gavmilde kommuner giver henholdsvis 85.000 kroner, 55.000 kroner og 54.000 kroner. Omvendt kan flygtninge- og indvandrerfamilier lande i én af de tre kommuner, der giver mindst, med henholdsvis 3.000 kroner, 5.800 kroner og 6.400 kroner.
»Det er ikke »møj« for at sige det på godt jysk. Selv med en meget, meget fornuftig økonomisk sans er det nok ikke sikkert, man kan få noget, der blot hedder et simpelt indbo. Tro mig, jeg har taget den med rigtig mange familier, der har haft ondt i økonomien, og jeg ved godt, hvad det kræver for at få et fornuftigt hjem,« pointerer Mette Reissmann, der har en fortid som økonomisk rådgiver i TV3s realityprogram »Luksusfælden«, hvor hun hjalp økonomisk nødstedte familier på fode.
Den danske lovgivning betyder, at kommunerne skal hjælpe flygtninge, der kommer til Danmark, med at finde et sted at bo. Ellers er der ikke videre fastsatte retningslinjer, og kommunerne må selv fastsætte det beløb, som de vælger at støtte indvandrerne med. Men Mette Reissmann vil nu drøfte mulige konsekvenser af undersøgelsen med sine ordførerkolleger.
»Jeg glæder mig til at læse hele undersøgelsen i sin helhed og komme bag om tallene for at se, hvad årsagen er til denne her store forskel. Derefter vil jeg tale med de andre integrationsordførere, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske,« siger hun.
