Danmark har tradition for at have særaftaler om adgang til landet for borgere fra udvalgte lande. Derfor er der ikke noget underligt i Venstres forslag om at forskelsbehandle indvandrere, siger ekspert.

I Danmark har vi en lang tradition for at have særlige aftaler om indvandring fra udvalgte lande. Det gælder både de nordiske lande og EU-landene.

Og den form for positiv særstatus er der slet ikke noget underligt i, siger forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen, efter et lækket dokument fra Venstre viser, at partiet barsler med et udspil på udlændingeområdet, der skal forskelsbehandle indvandrere til Danmark.

»Vi kan først se, om Venstres udspil reelt er diskriminerende, når det endelig forslag ligger klar. Men at Danmark giver nogle lande særstatus, er der i sig selv ikke noget problematisk ved,« siger han.

Men hvis Venstres plan med forslaget er at slippe for indvandrere med en bestemt hudfarve eller religion, så går den ikke.

»Det må ikke være indirekte diskriminerende. Hvis det er meget tydeligt, at sådan et regelsæt er motiveret i, at man ikke ønsker muslimske indvandrere eller nogen med en bestemt etnicitet, så er det konventionsstridigt,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. Onsdag aften kom det frem, at Venstre arbejder på et oplæg til en strammere udlændingepolitik. Et 26 sider langt arbejdsdokument, som DR er i besiddelse af, viser, hvordan Venstre blandt andet vil sænke lønkravet for indvandrere fra visse vestlige lande, udfordre de internationale konventioner, hvis det er nødvendigt og indføre pointsystem for familiesammenføring.

Det har vakt kritik hos blandt andre Socialdemokraterne, SF og fagforbund, som mener, at forslaget med at sænke lønkravene fra 370.000 til 200.000 kroner for lande, der har »en økonomisk, kulturel og social udvikling, der minder om vores«, vil føre til social dumping.

»Det er en løn, som vil betyde social dumping, da man kan nøjes med 200.000 kroner i løn i et job, hvor overenskomsten siger 300.000 kroner. Det vil også øge den danske arbejdsløshed, hvor vi i forvejen er ramt af 133.000 arbejdsløse,« siger SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen (SF).

»Vi ved, at der er 40.000, der har mistet dagpengeretten, og at der går 100.000 ledige rundt herhjemme. Og vi ved, at arbejdsgiverne rent faktisk ikke mangler arbejdskraft. Så synes jeg, det er lidt hovskisnovski så at sige, at nu åbner vi en ladeport for de lavestlønnede, så man nu kan komme og arbejde med en grænse på 200.000,« siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, til tv2.dk.

Venstre står fast på, at der er brug for en stramning på udlændingeområdet.

»Det afgørende i udspillet, som vi kommer med, er, at Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil bidrage. Til gengæld skal vi være hermetisk lukkede for dem, der ikke vil,« siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), som understreger, at der stadig er tale om et arbejdspapir, som skal diskuteres på Venstres sommergruppemøde i august.

Hun mener ikke, der er noget galt i at forskelsbehandle.

»Det er allerede i dag en kendt sag, at man skelner mellem landene. Hvis man for eksempel kommer fra et af de nordiske lande, så er det meget let at komme til Danmark, hvis man kommer fra EU-land, så er det let, men uden for EU er det svært. Det er de principper, vi arbejder videre med,« siger Inger Støjberg.