Danskerne blev snydt, da vi kom med i Schengen med løfter om skarp bevogtning af EUs ydre grænser, mener Søren Espersen. Hans løsning på Europas flygtningekrise er blandt andet at udvide Ungarns pigtrådshegn til hele ydergrænsen, sætte flåden ind i Middelhavet og sende bådflygtninge til lejre i Marokko.

Fort Europa. Et begreb, der skaber billeder, ikke mindst i disse dage. For et par årtier siden var det et skældsord, et skræmmebillede, som EU-modstanderne på venstrefløjen brugte, når de med hån og afsky i stemmen skulle beskrive »de riges klub«.

Læs også:

En europæisk union af lande, som har nok i sig selv, som bygger mure og hegn omkring kontinentet for at holde de fattige og forfulgte ude, så de selv kan mæske sig i velstand uden at blive forstyrret. Føj for pokker!

I dag er Fort Europa, denne karikatur af et selvtilstrækkeligt Europa i en urolig verden, ikke længere et skræmmebillede, men ligefrem et ønskemål. I hvert fald hvis man spørger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, som for længst har overtaget EU-modstanden fra venstrefløjen og i dag repræsenterer Danmarks næststørste parti.

»Selvfølgelig skal der være et Fort Europa. Det siger sig selv. Hvis ikke vi har de ydre grænser som en sikkerhed for illegal indvandring og migration, så er ideen med Schengen-samarbejdet forsvundet, og så er vi jo inden for Schengen nødt til at etablere vores egen grænsebevogtning,« siger Søren Espersen.

Læs også:

I tusindvis strømmer flygtninge og migranter ind over grænserne til Ungarn, Grækenland og Italien, som var sat til at kontrollere EUs ydergrænser. Det var på høje tid, at Ungarn fik bygget et 175 kilometer langt pigtrådshegn mod Serbien, mener Søren Espersen.

Et hegn, som er blevet skarpt kritiseret fra mange sider for at være inhumant og forbryderisk. Den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, kaldte i sidste uge det ungarske hegn »skandaløst«, fordi det holder flygtninge, som har brug for beskyttelse, ude. Søren Espersen siger:

»Man vender mange ting på hovedet i den her debat. Man gør det at forsvare sine grænser til noget dubiøst, nærmest ondt eller kriminelt. For 15-20 år siden var det en selvfølgelighed, at man forsvarede sine grænser og sit land. Det er meget svært at følge med i den her nye tendens. Så langt er jeg i hvert fald ikke nået i min personlige udvikling,« siger Søren Espersen.

Pigtråd om hele Schengen

Ideen med Schengen og det grænseløse Europa var at nedlægge grænsekontrollen mellem landene og til gengæld opretholde solide bevogtede ydergrænser, der hvor Schengen ophører.

Stod det til Søren Espersen, blev pigtrådshegnet i Ungarn videreført langs hele Schengens ydergrænse. Det Europa oplever i disse måneder, er udtryk for et gigantisk svigt over for de løfter, der blev givet, da Danmark i 2001 kom med i Schengen­, mener han.

»Det var det, der var selve salgsargumentet. Danmarks grænse blev så at sige bare flyttet, og det skulle blive så godt det hele, fik vi forklaret. Men det blev det ikke. Ungarn ved Schengens ydergrænser gør nu et behjertet forsøg på at håndhæve aftalen. Og det de gør er blot at overholde deres forpligtelse i forhold til Schengen. De forsvarer Schengens ydre grænser, og det, de møder, er hån, foragt og vrede. Det forstår jeg slet ikke,« siger Søren Espersen.

Han mener, at konsekvensen af den »slappe« bevogtning af ydergrænserne er, at Schengen går i opløsning, og landene i EU selv begynder at bevogte sine grænser.

»Det er svært at forstå, at vi og andre ikke har gjort det endnu i det mindste som en midlertidig foranstaltning. Det, vi ser, er i realiteten Schengens opløsning gennem en folkevandring fra Afrika,« siger Søren Espersen­.

Det samme har den tyske forbundskansler, Angela Merkel, advaret om. Men i modsætning til Søren Espersen mener hun, at truslen mod Schengen er en konsekvens af egoistiske EU-lande, som ikke vil være med til en retfærdig fordeling af flygtningene, ikke manglende bevogtning. Tyskland ventes i år at tage imod op 800.000 asylansøgere og har helt droppet at sende dem tilbage til det første land, de er ankommet til, sådan som reglerne ellers foreskriver.

»Tyskland er den største katastrofe i det her spil, fordi de reelt har åbnet grænserne,« mener Søren Espersen, som heller ikke har noget til overs for ideen om, at Europas lande skal fordele flygtningene mere retfærdigt mellem sig. En række østeuropæiske og baltiske lande, Spanien og Portugal tager i dag imod meget få flygtninge­.

»En kvotefordeling af flygtninge i Europa vil være en åben invitation. Det vil være det samme som at sige til alle i Afrika og Mellemøsten, at nu kan de bare komme. Det vil være en katastrofe. Det har været nævnt, at så vil Danmark slippe billigere, men så snart man har fået sin opholdstilladelse i et andet EU-land, kan man jo rejse nord på, som man vil,« siger Søren Espersen.

Flygtninge skal beskyttes

Europa skal dog ifølge Espersen fortsat yde beskyttelse til flygtninge, som er forfulgt. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, hvis de ikke kan komme ind bag pigtråden? Hvor skal de stille sig i kø? Søren Espersen mener, at beskyttelsen kan tilbydes i andre lande, som Europa forhandler samarbejdsaftaler med. Det kunne være et land som eksempelvis Marokko, som ifølge Espersen er et af de mere velfungerende arabiske lande. EU skal drive lejrene og yde dem den beskyttelse, flygtningene har krav på. Samtidig skal der være lejre i Sydeuropa for dem, der alligevel trods skarp bevogtning slipper ind.

»Vi skal gøre som australierne og fortælle migranterne, at de ikke har nogen fremtid her hos os. Og så må man yde dem den beskyttelse, de har krav på i særlige lejre, hvor man kan,« siger Søren Espersen.

Den konsekvente australske kurs, som Dansk Folkeparti er tilhænger af, har betydet, at der stort set ikke længere kommer bådflygtninge til Australien. Flygtningenes både vendes rundt og asylansøgere henvises til lejre uden for Australien. Men den australske model har ingen opbakning i Europa og vurderes til at stride mod menneskerettighederne­.

Europa har overgivet sig

De kaotiske billeder fra overfyldte banegårde i Budapest og Wien, hvor asylansøgere kæmper for at komme om bord på tog til Tyskland, bliver af nogle set som en uværdig og inhuman behandling af mennesker i nød. Søren Espersen ser det som »et tegn på, at Europa har overgivet sig til folkevandringen«.

»De få hundrede tusinder, der indtil nu er kommet til Europa er jo ingenting i forhold til, hvor mange der gerne vil herop – det er jo millioner. Hvis migranterne får indtryk af, at de nok får lov til at blive under en eller anden humanitær form, så går det helt galt,« siger han.

Men hvordan bevogter man en grænse mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor der nogle steder fra Tyrkiets vestkyst til græske øer blot er et smalt stræde, og hvor tyrkiske myndigheder ikke gør noget for at forhindre flygtninge og migranter i at begive sig ud i overfyldte gummibåde?

Søren Espersen peger på, at det faktisk for længst er lykkedes Spanien at standse vandringen over Gibraltar-strædet, men at Libyens kollaps naturligvis spiller ind.

»Man skal huske på, at det jo har været Grækenlands og Italiens situation i århundreder. Det er ikke noget nyt fænomen, at afrikanere gerne vil flytte til Europa, hvis de har dårlige økonomiske kår. Og det har Grækenland klaret gennem alle de år. Det er en af grundene til, at man har så stor en flåde og bruger næsten fire procent af brutto­nationalproduktet på sit forsvar. Det er for at forsvare de ydre grænser. Det samme har Italien – en meget stor flåde i Middelhavet,« siger Søren Espersen.

Han erkender at uanset, hvor mange flådefartøjer man sætter ind for at vende både rundt, og hvor høje mure man bygger, så vil der slippe illegale indvandrere ind i Europa.

»Men hver gang der er en, der kommer ind, så er der 99, der ikke gør det. Det er jo det, man må gøre, hvad man kan. Jeg har ikke noget imod at kalde det Fort Europa. Jeg vil ikke være med i Schengen, hvis ikke der er et Fort Europa,« siger Søren Espersen.