Søren Pape Poulsens særlige rådgiver har sagt op.

34-årige Simon Bjerre Gosvig siger til TVMidtVest, at han stopper hos De Konservative.

Gosvig har siden 2019 været den nu afdøde konservative formands nærmeste medarbejder.

»Det var Søren, der ansatte mig. Ham jeg lagde liv og sjæl i at hjælpe på bedste vis. Jeg er for nylig flyttet til Vejle – så også derfor er det helt naturligt, at jeg nu siger farvel til Christiansborg, og forhåbentlig finder et job, som ligger tættere på, hvor jeg bor,« siger han til tv-kanalen.

Mellem 2013 og 2016 var han ansat i de Konservatives pressetjeneste.

Derudover har han været presseansvarlig i bagmandspolitiet, SØIK.