Socialdemokraterne kan måske godt nå at vinde nøglerne til Statsministeriet. Noget lignende er faktisk sket før, viser en analyse af Gallups politiske indeks tilbage til 1960.

Der er 500 dage til næste valg, og Socialdemokratiet er ligger lavt målingerne. Men kan det alligevel lade sig for partiet at genvinde magten? Har et parti nogensinde lavet et tilsvarende tigerspring og vundet statsministerposten på så kort tid?

For at besvare spørgsmålet har Berlingske Barometer i denne uge analyseret politiske meningsmålinger fra Gallup tilbage til 1960. Vi har sammenlignet hvert valgresultat med meningsmålingerne foretaget ca. 16 måneder inden hvert valg.

Et kig på udviklingen for Radikale Venstre i 1960'erne viser et spring af dimensioner. Partiets tilslutning steg 11 procentpoint på ca. 16 måneder op til folketingsvalget i 1968. Fra 4 procent til 15 procent. Både Socialdemokratiet og SF gik markant tilbage. Partier havde stået til Radikale Venstre kunne dermed med støtte fra V og K stjæle statsministerposten fra det gamle arbejderparti. Så mirakler kan altså ske.

Til sammenligning skal Helle Thorning-Schmidt og resten af Socialdemokratiet skal »kun« indhente 7 procentpoint for at beholde nøglerne til Statsministeriet efter næste valg.

Og faktisk er det utrolige lykkedes så sent som i 90'erne. Skal man tro en enkelt måling fra 1996, lykkedes det Socialdemokratiet netop at springe næsten 8 procentpoint frem til 35,9 procent og genvinde magten i 1998.

Det er til gengæld også Gallups eneste eksempler fra de seneste 50 år.

Med til historien hører dog, at blokkene i hvert af de to tilfælde ikke var nær så langt under 50 procent af stemmerne, som rød blok er i dag. Men partierne hentede sammenlagt dengang lige så mange point, som Socialdemokratiet i dag står og savner, nemlig 7 procentpoint.

Du kan finde de nyeste Gallup-målinger i Berlingske Barometer. Barometeret viser et gennemsnit af en række analyseinstitutters politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.