Statsminister Helle Thorning-Schmidt er blevet misbrugt af et cykelfirma. Det får nu Statsministeriet til at give firmaet en reprimande, fortæller metroxpress.

På sin hjemmeside og Facebook-side viser cykelfirmaet Velorbis, hvordan statsministeren kommer trækkende med en rød cykel foran Christiansborg.

Cyklen, som fik hun overrakt af Dansk Cykelforbund i oktober 2012 - er blevet doneret af Velorbis, som reklamerer med, at statsministeren bruger en Velorbis-cykel.

- 125 millioner tv-seere så, hvordan den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, gav high-five til Emelie de Forest, vinderen af det internationale Melodi Grand Prix 2013. Helle ankom selvfølgelig på sin Velorbis-cykel, lyder teksten oversat fra engelsk til dansk. 

Men ministre skal ifølge Statsministeriet ikke indgå i reklamer, og derfor vil ministeriet nu bede cykelfirmaet om at fjerne sin reklame, .

Læs også: Astrid Krag kalder reklame-sag beklagelig

- Statsministeriet vil rette henvendelse til firmaet og anmode om at få fjernet billederne fra deres hjemmeside, siger administrationschef Torben Skovgaard Andersen til metroxpress.



Hos Velobis fortæller medstifter Kenneth Bødiker, at man blot lagde et billede af statsministeren på hjemmesiden og Facebook, da firmaet så situationen på tv i Eurovision-showet. Han undrer sig imidlertid over, at det grovkornede billede skulle være et problem.

Ministre må kun modtage mindre gaver, og da cyklen har en værdi på 10.000 kroner, har cyklen været parkeret i ministeriet, oplyser Statsministeriet.

Under VK-regeringen kritiserede Socialdemokraterne, at De konservatives minister, Lene Espersen, optrådte i en reklame for øl og sild.