Inger Støjberg kan i denne weekend blive udråbt til næstformand i Venstre. Men da hun var barn, lå det slet ikke i kortene, at hun skulle til tops i dansk politik.
»En knæskade er grunden til, at jeg i dag er politiker,« fortalte hun til B.T. i 2012.
Mens Jakob Ellemann-Jensen lige nu er eneste kandidat til formandsposten i Venstre, skal partiets delegerede også vælge enten Ellen Trane Nørby eller Inger Støjberg til næstformandsposten.
To kvinder, der begge er vokset op på en gård, med en Venstre-mand som far og har sport i blodet.
Og så har de begge et særligt, men vidt forskelligt, forhold til Cola Zero.
For mens Ellen Trane Nørby for år siden erstattede dåsecola med danskvand, har Inger Støjberg holdt ved.
Men faktisk regnede Inger Støjberg som ung slet ikke med, at hun skulle blive et fremtrædende og kontroversielt medlem af den politiske scene.
I begyndelsen af sin gymnasietid dyrkede hun nemlig sport på intensivt plan, indtil ulykken indtraf og en alvorlig knæskade satte en stopper for det.
»Den opstod i 2. g og gjorde mig meget nedtrykt, for jeg var ellers en glad pige, der løb 5-10 km hver dag, spillede håndbold, fodbold og volleyball. Men pludselig gik det galt med min knæskal. Den gik løs, og jeg kom til at sidde i kørestol i månedsvis og gik med krykker i to år. Jeg havde ellers regnet med at skulle dyrke sport resten af mit liv og være træner eller selv spille,« har Inger Støjberg tidligere fortalt til B.T.
»Der må hun vinke farvel til sportskarrieren,« siger B.T.s politiske redaktør Andreas Karker, der desuden er forfatter til bogen ‘Inger - Der hvor hun kommer fra’.
»Jeg måtte finde noget andet at kaste mig over, og det blev politik. Jeg fik fri i en uge, så jeg kunne stå for min egen Operation Dagsværk-indsamling. Jeg ville ikke samle ind til den røde organisation,« lød Inger Støjbergs beskrivelse af perioden.
»Ved translokationen ville jeg trods min knæskade kunne gå op for at hente eksamensbeviset, og det lykkedes også med kun en enkelt krykke.«
I dag kan Inger Støjberg ikke løbe.
»Det vildeste, jeg kan, er at svømme crawl.«
Inger Støjberg var en stille pige i skolen, fortæller Andreas Karker. Alligevel fik hun i gymnasiet tilnavnet ‘Støjer’.
Allerede året efter translokationen blev hun som 21-årig på det tidspunkt yngste medlem af et dansk amtsråd i 1994. Hun var 20 år, da hun blev valgt ind. Og det på trods af en valgplakat med et billede af en korthåret frisure, der er karakteren Brandon Walsh fra Beverly Hills 90210 værdig. Hun har beskrevet den som ‘decideret uheldig’.
»Jeg betragter det som mirakuløst, at jeg kom ind på de plakater, især fordi der er lavet undersøgelser af, hvordan man skal se ud, og ifølge dem, havde jeg nok ikke en stor chance.«
»Hun kom i Folketinget i 2001, men fik de første år ikke et eneste ordførerskab og var meget anonym,« siger Andreas Karker, der har sin egen teori om hvorfor:
»I VU havde hun været med til at bremse Anders Fogh Rasmussens søn, Henriks, politiske ambitioner. Det skete i forbindelse med et ultra-liberalt indlæg, han havde skrevet, som, blandt andet Inger Støjberg synes, er for langt ude. Så hun er med til at få ham skubbet ud af VU,« siger han.
»Senere blev hun mere populær i ledelsen, da hun i 2007 arrangerede indsamlingen 'Vi husker Dafur' med Anders Fogh Rasmussens kone, Anne-Mette Rasmussen, som trækplaster,« forklarer Andreas Karker.
Mange år senere er hun blevet kendt som Venstres hårdeste udlændingestrammer, der som integrations- og udlændingeminister fejrede stramninger med kage og deler vandene i befolkningen og internt i Venstre. Ved sidste valg fik Inger Støjberg 28.420 personlige stemmer og blev kun overgået af Lars Løkke Rasmussen i Venstre.
Men hendes største problem inden Venstres ekstraordinære landsmøde i weekenden er spørgsmålet om, hvorvidt hun var advaret om, at det var ulovligt, da hun i 2016 udsendte en instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller på landets asylcentre - den såkaldte barnebrudssag.
Inger Støjberg har selv svaret nej til spørgsmålet. Men nu skal en kommission granske sagen til bunds.
Socialdemokratiet, SF, de Radikale, Enhedslisten og Alternativet besluttede nemlig tidligere på måneden at nedsætte en kommission.
