Inger Støjberg vil bruge både pisk og gulerod for at få afviste asylansøgere til at rejse tilbage til deres hjemlande. De konservative vil bruge diplomatiske garantier i lande, hvor afviste efter hjemsendelse risikerer forfølgelse.

Den 25-årige statsløse palæstinenser, der natten til tirsdag knivstak en politibetjent i Asylcenter Sandholm, er blot en af det stadigt større antal af afviste asylansøgere, som Danmark har bøvlet med i mange år: For hvad stiller myndighederne op med de afviste, hvis ikke de frivilligt forlader Danmark?

»Vi har for mange afviste asylsøgere, som ikke er sendt hjem. Derfor er vi optaget at få mere fart på udsendelserne,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Ifølge den seneste opgørelse fra Rigspolitiet er der knap 1.700 afviste asylsøgere, der ikke er berettigede til ophold i Danmark. Og antallet, der bliver i Danmark trods myndighedernes afslag, har været stigende de seneste år – i 2009 var tallet 500. Den udvikling er ikke kun et problem, fordi det er dyrt at huse de afviste – den er også et problem, fordi myndighederne bruger ressourcer på dem.

»Og så ved vi erfaringsmæssigt, at det giver mindre tilstrømning af nye flygtninge, når vi får sendt de afviste hjem,« siger ministeren.

Problemet er ikke kun, at de afviste ikke vil tilbage til det land, de er flygtet fra. Problemet er også, at en række lande kun vil tage imod egne statsborgere, hvis disse vender tilbage frivilligt. Det gælder eksempelvis Irak, selv om landet indgik en tilbagetagelses­aftale med Danmark i maj 2009. Ifølge Rigspolitiet er også Iran stort set lukket land – den senest offentliggjorte opgørelse viser, at der er omkring 200 afviste iranere i Danmark. Samme problemer gælder for en række afrikanske lande, herunder Somalia.

Venstre vil sætte fart på hjemsendelser
Venstre-regeringen vil overveje, hvordan udviklingsbistanden kan bruges mere aktivt til at sikre, at landene tager imod egne statsborgere.

»Nogle af de lande, der er problemer med, modtager jo dansk bistand, og vi har i Venstre sagt, at vi er parate til at bruge bistanden som et redskab. Men hvordan og hvorledes er jo ikke mit bord,« siger Inger Støjberg.

Ministeren varsler desuden, at hun vil undersøge, om politiet skal have bedre redskaber. Rigspolitiet har konstateret, at et stigende antal udsendelser bliver aflyst, fordi udlændingen nægter at gå om bord på flyet, og luftkaptajnen derfor afviser at tage udlændingen og det ledsagende politipersonale med om bord.

»Der er ligeledes fortsat udfordringer med at sikre tilstedeværelsen af ikke frihedsberøvede afviste asylsøgere i forbindelse med en planlagt udsendelse,« oplyser Rigspolitiet, der i en aktindsigt til Radio24syv sætter tal på problemet: Fra 2013 til maj i år er 2.140 planlagte udsendelser ikke blevet til noget.

Udlændinge- og integrationsministeren er også villig til at se på, om økonomisk støtte kan få flere afviste til at forlade Danmark frivilligt. Dette er allerede forsøgt. Første gang i 2013, hvor der i første halvår var 440 ansøgere til støtteordningen. Den store interesse fik regeringen og aftaleparterne til at forlænge ordningen med seks måneder, og i marts i år trådte en ny midlertidig støtteordning i kraft. En voksen, afvist asylsøger kan få 20.000 kroner til at etablere sig i hjemlandet. Børn under 18 år kan få 10.000 kroner – derudover er der mulighed for at få dækket udgifter til hjemrejse og transport af ejendele samt støtte til indkøb af erhvervsudstyr for op til 10.000 kroner per voksen.

Indtil videre har 291 personer ansøgt om støtten – 213 har fået godkendt deres ansøgning. Størstedelen af ansøgerne kommer fra Rusland, Ukraine, Georgien, Afghanistan, Bangladesh og Irak, mens der er langt mellem ansøgere fra afrikanske lande.

Inger Støjberg vil ikke afvise, at støttebeløbet kan sættes i vejret for på den måde at få flere afviste asylsøgere til at rejse hjem.

»Men det er en balancegang. Støtteordningen må ikke blive så attraktiv, at den i sig selv får flygtninge til at søge mod Danmark. Af samme grund skal ordningen heller ikke være permanent,« siger Inger Støjberg.

Modtager en asylsøger de 20.000 kroner i forbindelse med en frivillig udrejse, er det en god forretning for statskassen. Ifølge Justitsministeriet svarer beløbet i runde tal til omkostningerne ved at have en asylsøger boende i asylcenter i en måned. Samtidig sparer Danmark de betydelige omkostninger, der er forbundet med tvangsmæssig udsendelse af afviste asylsøgere.

K vil anvende diplomatiske garantier
Den konservative udlændinge-og integrationsordfører, Naser Khader, mener, det er på høje tid, at Danmark viser muskler over for lande, der ikke vil tage egne borgere tilbage.

»Og så må vi indgå særlige aftaler – såkaldte diplomatiske garantier – i de tilfælde, hvor hjemsendelse ikke kan lade sig gøre, fordi dem, der skal sendes hjem, hævder, at de risikerer forfølgelse, tortur eller andre overgreb,« siger Naser Khader. Han understreger, at de diplomatiske garantier også kan bruges over for de udlændinge, der lever på tålt ophold i Danmark.

Naser Khader henviser til, at den britiske regering ved hjælp af diplomatisk garanti har kunnet sende fremtrædende islamister bosiddende i Storbritannien tilbage til Mellemøsten. Den ene er hadprædikanten Omar Bakri, der er sendt til Libanon, den anden er Abu Qatada, en fremtrædende person i al-Qaeda – han er nu tilbage i Jordan.

»Ingen af dem har lidt overlast – hverken i Libanon eller Jordan,« siger Naser Khader.