EU er ved at blive delt i tre grupper: Eurolandene, ikke-eurolandene og Storbritannien, der står på hælene over det meste nye integration.

Den britiske premierminister David Camerons retorik er blevet betydeligt skarpere i løbet af det seneste år. Og selvom britiske diplomater fastholder, at Storbritannien vil blive i EU, har Cameron luftet ideen om en folkeafstemning om Storbritanniens forhold til EU muligvis vil være den bedste måde at få en aftale med de resterende EU-lande.

Mens Danmark og de andre ikke-eurolande forsøger at få indflydelse på forhandlingerne om en fælles bankunion og knytte tættere bånd til euro-området uden egentlig at deltage i valutasamarbejdet, trækker Storbritannien i den stik modsatte retning, skriver Reuters.

- Storbritanniens europapolitik bliver mere og mere vanskelig at forstå, og man får indtryk af, at landet stille vinker farvel til EU, siger Finlands Europaminister Alexander Stubb til nyhedsbureauet.

Storbritanniens faste modstand mod mere integration og direkte modstand på en række områder som for eksempel en fælles bankunion betyder, at landet isoleres mere og mere og at flokken af ikke-eurolande splittes.

- Det er næsten som om det er 26 plus 1 (lande i EU, red) for at være ærlig, siger Alexander Stubb.

Han mener, at Storbritannien isolerer sig både på udenrigspolitik, økonomisk politik og i forhold til forhandlingerne med euroen.

- Det er næsten som om båden står fra havn og en af vores bedste venner siger farvel og der er ikke rigtig noget, vi kan gøre ved det, siger den finske minister til Reuters.

Finland er blandt Tysklands tætte allierede i forhandlingerne i om euroen, mens Storbritannien lige som Danmark står uden for valutasamarbejdet. Briterne frygter, at øget integration og regulering på bankområdet i form af en bankunion vil ramme Londons finanssektor, der er Europas største.

Storbritannien har været medlem af EU siden 1973, men nægtede sidste år at deltage i den finanspagt, som 25 lande nu har tilsluttet sig. David Cameron har samtidig trukket Storbritannien ud af det fælleseuropæiske politi- og retlige samarbejde.