Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) lukker ned for alle skolebesøg på danske svinelandbrug på grund af frygt for MRSA-smitte, erfarer BNB.

Landbrug & Fødevarer, landbrugets interesseorganisation, har tidligere afvist, at børnene kunne blive smittet med MRSA gennem besøgene, men nu sætter ministeren en stopper for dem alligevel.

Det gælder alle gårde, hvor der holdes svin, da man ikke ved, hvor mange der har smitten.

Onsdag eftermiddag er sundhedsminister Nick Hækkerup og fødevareminister Dan Jørgensen (S) i samråd, hvor de blandt andet skal redegøre for, hvordan MRSA-smitten skal reduceres.

Og her er et af svarene altså at lukke ned for, at børn kommer på besøg ude på gårdene.

BNB