Statsminister Helle Thorning-Schmidt stod inde for den omstridte danske Eritrea-rapport, der lagde op til hård kurs overfor asylansøgere fra Eritrea. Rapporten bliver kritiseret i det britiske overhus, hvor Thornings svigermor, Glenys Kinnock, appellerer til, at give eritreere beskyttelse.
Hvis Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), har brug for en opdatering om forholdene i Eritrea, så er hjælpen ikke langt væk. Hendes svigermor, den britiske Labour-toppolitiker Glenys Kinnock, har tættere end de fleste fulgt udviklingen i det lille diktatur på Afrikas Horn, der er stor-leverandør af asylansøgere til både Storbritannien og Danmark.
»Er det overraskende, at de (eritreerne, red.) er klar til at tage store risici for at skabe sig et bedre liv?« spurgte hun i en tale under en debat om Eritrea i det britiske overhus i denne uge.
Hun svarede selv nej:
»Grusomheden, tyranniet og undertrykkelsen fra Asaias Afewerki (Eritreas præsident, red.) og hans regime kender ingen grænser,« lød det i talen, hvor Glenys Kinnock flere gange advarede den britiske regering mod at fravige den hidtil hårde kurs over for regimet, der er underlagt hårde FN-sanktioner for støtte til terrorbevægelsen al-Shabaab.
Kinnock henviste til, at eritreerne er underkastet en »endeløs værnepligt,« der har karakter af tvangsarbejde, blandt andet i landets guld- og kobberminer.
»Nationaltjenesten burde være begrænset til 18 måneder, men værnepligtige er ofte tilbageholdt så længe som 20 år,« lød det fra Glenys Kinnock, der siden sine første besøg i Eritrea i 80erne har haft landet og dets befolkning som hjertesag.
Glenys Kinnock er gift med den tidligere Labour-leder Neil Kinnock og mor til Stephen Kinnock, Helle Thorning-Schmidts mand, der netop nu fører valgkamp for en plads i underhuset i det britiske parlament i Westminster.
Mulig undersøgelse af politisk pres
Flugt fra nationaltjeneste i Eritrea har traditionelt givet asyl i de fleste europæiske lande. Men det var netop et af de punkter, som de danske udlændingemyndigheder lagde op til et opgør med i november på baggrund af rapporten om Eritrea.
Udlændingestyrelsen lagde op til, at desertører fra den frygtede nationaltjeneste samt eritreere, som havde forladt landet illegalt, ikke længere behøvede beskyttelse.
I Danmark udviklede rapportens konklusioner sig til en krise for regeringen, da det kom frem, at flere af rapportens kilder tog afstand til rapporten, som også blev kritiseret kraftigt af FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og hvor end ikke de embedsmænd, der havde været med på den forudgående fact finding-mission, kunne stå inde for den.Helle Thorning-Schmidt selv stod til at begynde med inde for rapporten:
»Som vi ser den rapport, så er det den, der skal bruges i forhold til Flygtningenævnet, der skal give den konkrete asyl, og vi har ikke anledning til at kritisere den rapport,« sagde Helle Thorning-Schmidt 1. december, hvor hun dog understregede, at hun ikke selv havde haft lejlighed til selv at læse rapporten.
Efter kritik af rapporten blev den nye hårde asylpraksis frafaldet, og nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at stort set alle asylansøgere fra Eritrea nu får asyl. Ombudsmanden overvejer netop nu, om sagen skal undersøges for at få klarlagt, om der lå politisk pres bag forløbet.
Overhus-debatten var hård ved den danske rapport. David Chidgey, medlem af overhuset for Liberaldemokraterne, pegede på kritikken af rapporten fra FNs Flygtningehøjkommissariat:
»UNHCR har offentliggjort sine bekymringer om den anvendte metode hos Udlændingestyrelsen i Danmark og understreget, at den information, der bliver tilskrevet FN, ikke var leveret af UNHCR som ellers antydet. Den information, som UNHCR stillede til rådighed omkring flygtninge fra Eritrea, blev ikke inkluderet. I stedet byggede rapporten på spekulative udsagn fra andre,« lød svadaen fra David Chidgey.
Glenys Kinnock kommenterede ikke direkte den danske rapport under debatten. Men hun bad Joyce Anne, juniorminister i Cameron-regeringen, om at uddybe formålet med en britisk forhandlingsdelegation til Eritrea lige før jul, der ifølge officielle dokumenter skulle drøfte flygtningestrømmen med repræsentanter for regimet »og måder at afbøde den«.
Joyce Anne oplyste, at embedsmændenes besøg i Eritrea var et »brugbart startpunkt for øget samarbejde«.
»Repræsentanterne for Eritreas regering forsikrede embedsmændene om, at militærtjenesten vil blive begrænset til 18 måneder. Nu handler det blot om at sikre, at det bliver sat i værk.«
Vil ændre flygtningestrømmen
At et europæisk land medvirker til at sikre, at værnepligten på den måde kan reduceres til 18 måneder kan for det utrænede øje se ganske tilforladeligt ud.
Men konsekvensen af indblandingen kan blive vidtrækkende, vurderer Martin Plaut, som er ekspert i Afrikas Horn, senior research fellow ved Institute of Commonwealth Studies og forhenværende Afrika-redaktør hos BBC.
»Hvis regimet virkelig reducerer værnepligten til 18 måneder, vil det kunne bruges af de britiske myndigheder som et argument for at afvise asyl på grund af værnepligten. Besøget før jul ligner et forsøg på at gøde jorden for det,« siger han.
Hvor Danmark med en rapport og ændret asylpraksis forsøgte at dæmme op for den voldsomme flygtningestrøm fra Eritrea, så kan den britiske manøvre, ifølge Plaut, ses som et forsøg på at påvirke årsagen til flygtningestrømmen.
»Det kan være et forsøg på at bearbejde kilden til problemet,« siger han.
Glenys Kinnock afsluttede sin tale i overhuset med en appel til Cameron-regeringen om at give eritreiske flygtninge beskyttelse:
»De behandles, som var de økonomiske flygtninge. Det er helt klart ikke det, der overbeviser dem om at forlade Eritrea. Mange andre afrikanske lande er lige så fattige som Eritrea, men deres borgere kommer ikke til Europa i tusindtal. Vil Storbritannien sikre deres ret til ophold?« spurgte Glenys Kinnock uden at få et klar svar.
Berlingske har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Glenys Kinnock.
