Regeringen lægger op til, at PET skal have adgang til de oplysninger, der kommer ind via den terror-hotline, som er en del af en ny anti-radikaliseringsplan. Eksperter advarer om, at det vil afholde pårørende fra at benytte hotlinen.

Når forældre, venner og kærester til unge, der er i fare for at blive radikaliserede, ringer til den terror-hotline, regeringen ønsker at oprette, skal det kunne ske anonymt. Ellers vil det betyde, at pårørende ikke tør benytte muligheden, advarer eksperter.

Det skriver Jyllands-Posten.

Tirsdag samles Folketinget for at forhandle om en kommende anti-radikaliseringsplan, og regeringen lægger nu op til, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have mulighed for at lytte med og dermed få adgang til de oplysninger, der kommer ind via hotlinen. Formålet er, at PET på den måde bedre vil kunne forhindre terrorangreb.

Idéen bag en terror-hotline kommer fra Østrig, hvor den østrigske regerings rådgivningscenter mod ekstremisme oprettede en hotline sidste år.

Talsmand for foreningen bag den østrigske hotline Farid Azarkan siger til Jyllands-Posten, at forældre ikke vil ringe til hotlinen, hvis der er risiko for, at de ender som stikkere.

»Mange forældre ringer ikke, hvis de risikerer, at politiet kommer og anholder deres søn,« siger Farid Azarkan til avisen.

Også Enhedslisten advarer mod regeringens model. Partiets retsordfører, Pernille Skipper (EL), siger, at man risikerer at skræmme forældre.

Regeringen har ifølge Jyllands-Posten ikke ønsket at kommentere advarslerne, mens både Venstre og Dansk Folkeparti mener, at PET skal have adgang til oplysninger fra terror-hotlinen.