Det ene øjeblik vil han have mere EU, det næste øjeblik mindre, siger Kristian Thulesen Dahl i et hårdt angreb på statsministeren.
Mindre end en uge før folkeafstemningen om det danske retsforbehold kommer Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl nu med et hårdt angreb på statsminister Lars Løkke Rasmussen - selv om DF er støtteparti for Venstre-regeringen.
Under valgkampen skrev Venstre og DF i et fælles udspil med De Konservative og Liberal Alliance:
Thulesen beskylder Løkke for at tale med to tunger. Det ene øjeblik vil han have mindre EU - det næste øjeblik mere.
Thulesen Dahl advarer Løkke om ikke at glemme sine EU-løfterfra forsommerens valgkamp. Dengang sagde Løkke, at han vil bakke op om den britiske premierminister David Cameron og hans ønske om mindre EU.
»Jeg glæder mig til at se, om Lars Løkke vil levere på den dagsorden, vi var fælles om at sætte under valgkampen. Vi lavede jo en aftale på skrift om, at det var vigtigt, Danmark bakkede Storbritannien op. Det har vi ikke hørt så meget om siden,« siger Kristian Thulesen Dahl og henviser dermed til et fælles EU-udspil fra de fire blå partier.
Mere og mindre på samme tid
»Måske er det fordi, det er svært for Løkke at argumentere for mere og mindre EU på samme tid. Lige nu drejer det sig for ham om at få indført mere EU ved at få fjernet retsforbeholdet 3. december. Men bagefter skal vi så forvente, at han vil tale om mindre EU. For 14 dage efter folkeafstemningen er der topmøde, hvor Cameron vil fremlægge sine krav. Den mere pessimistiske udlægning er, at aftalen med os var noget, Løkke tog i brug i valgkampen, fordi Venstre ved, at der er en del EU-skeptikere i befolkningen, menat han ikke reelt har tænkt sig at levere på den dagsorden.Du kan være sikker på, at jeg vil minde ham om det,« siger Kristian Thulesen Dahl.
DF-formanden er meget optaget af at følge i briternes spor - væk fra kernen i EU:
»David Cameron har igangsat en proces om mindre EU, og det vil han præsentere på topmødet to uger efter afstemningen. Når vi stemmer ja eller nej, vil det selvfølgelig blive en strømpil om, hvorvidt den danske befolkning siger god for mere EU, eller den vil følge Storbritanniens vej og være medlem af EU, men på et løsere grundlag, hvor EU bestemmer mindre - f.eks. om, hvem man giver sociale ydelser. Når vi har diskuteret børnecheck i Danmark, er det et af de punkter, hvor rigtig mange har tilkendegivet, at de synes, at vi selv skal kunne bestemme i Danmark.«
Væk fra kernen i EU
»Der er i det hele taget en trang i disse år til, at nationalstaterne får lov at bestemme mere selv. Storbritannien vil væk fra kernen i EU, og det tror jeg også, danskerne vil,« siger Kristian Thulesen Dahl, der er rigtig glad for nyheden torsdag om, at Europol først bliver overstatsligt i 2017 i stedet for som ventet i 2016.
»Det giver os halvandet år til at forhandle en parallel-aftale på plads. Det kan vi sagtens, og hvis det bliver et nej, går jeg ud fra, at udenrigsministeren allerede den 4. december fortæller EU, at vi gerne vil have, at Europol-samarbejdet fortsætter som før i en parallelaftale uden de andre punkter.«
Parallelaftale
I garanterer selv i en pjece, at Danmark kan blive i Europol, selv om vi stemmer nej. Hvordan kan du det?
»Fordi vi kan blive i Europol på to måder: Enten ved at vi får en parallelaftale, eller ved at vi bruger en begrænset tilvalgsordning, hvor vi kun tilvælger Europol. Det vil kræve en ny folkeafstemning, hvor vi anbefaler befolkningen at stemme ja til, at vi bliver i Europol, men kun det. Så har vi kun afgivet suverænitet om dét og ikke om asyl- og udlændingepolitik og alt muligt andet,« siger Kristian Thulesen Dahl.
’’ Vi er langtfra enige om alting i forhold til EU. Men vi er enige om, at hvis Danmark får en ny regering efter folketingsvalget den 18. juni, vil vi sammen stå bag Storbritanniens og andre ligesindede landes arbejde for at sikre, at EU ikke bliver en social union. Vi vil også sikre, at Danmark bliver en aktiv støtte for Storbritannien i arbejdet for at få en aftale med EU, som briterne kan støtte, ved en folkeafstemning senest i 2017. Alternativet er en mulig britisk udmeldelse af EU, som ingen af os ønsker. Danmark er medlem af EU - sådan skal det fortsat være - der er fordele for Danmark i at være med. Men samtidig må det konstateres, at det europæiske samarbejde er udfordret
’’ Hensigten med arbejdskraftens frie bevægelighed er, at vi kan trække på hinandens ressourcer, men ikke på hinandens kasser. Vi ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der mangler ledige hænder, men vi vil ikke have et EU, hvor folk søger derhen, hvor de sociale ydelser er gode. I de seneste syv-otte år er udviklingen gået i retning af, at flere EU-borgere får danske velfærdsydelser som eksempelvis dagpenge, kontanthjælp og børnecheck. Der skal være et rimeligt forhold mellem at bidrage positivt og at kunne modtage
