DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil med et beslutningsforslag lægge »ekstraordinært pres« på regeringen for en øjeblikkelig grænselukning, der afskærer folk, som kommer via et sikkert land, fra at søge asyl.
Mens regeringen forholder sig afventende, når det kommer til at sætte yderligere værn op mod den historiske flygtninge- og migrantstrøm, er regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, ved at miste tålmodigheden.
Derfor vil partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, nu med egne ord forsøge at lægge et »ekstraordinært pres« på regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Konkret vil Thulesen inden påske fremsætte et beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen hurtigst muligt at iværksætte en total, dansk grænselukning, som skal afskære alle asylansøgere, der er rejst igennem et sikkert land såsom Tyskland, fra at søge asyl i Danmark. Dette skal ske ved, at »dansk politi og andre myndighedspersoner får beføjelse til og instruks om at hastebehandle asylansøgere ved grænsen til Danmark«, som der står i forslaget.
Manøvren fra DF-formanden kommer på trods af, at tilstrømningen over de seneste uger har været på et relativt lavt niveau, og på trods af, at EU i disse dage arbejder hårdt på at indgå en aftale med Tyrkiet, som skal bremse menneskestrømmen mod Europa.
»Der er brug for handling«
Men det vil næppe løse de grundlæggende problemer, mener Kristian Thulesen Dahl, som også henviser til, at der befinder sig op imod 400.000 flygtninge og migranter i Tyskland, som ikke er registreret.
»Vi kunne godt sætte os ned og afvente situationen, men der er brug for handling. Vi er utålmodige og mener, at vi skal have det her system på plads, før foråret kommer. Det er en nødvendig stramning og et udtryk for rettidig omhu,« siger Kristian Thulesen Dahl.
I forrige uge konfronterede DF-formanden statsminister Lars Løkke Rasmussen med tankerne om en egentlig grænselukning, der afviser asylansøgere og sender dem tilbage til Tyskland. Det skete under spørgetiden i folketingssalen. Her ville Løkke »bestemt ikke udelukke« ideen, men han gjorde det klart, at det i hans øjne skulle ske som led i »samlet løsning« på europæisk plan – og altså ikke ved dansk enegang »ud af det blå«.
Selv sagde statsministeren, at det var et »forsøg på at være imødekommende«, og sådan opfattede Thulesen Dahl det også.
Men han er på ingen måder tilfreds:
»Jeg har fornemmet, at Lars Løkke godt ved, at situationen er alvorlig. Men jeg fornemmer også, at når det kommer til at skulle vælge mellem en europæisk og en national løsning, som passer på Danmark, så er der behov for, at vi hele tiden presser på over for regeringen. Det er det her et udtryk for. Vi vil lægge et ekstraordinært pres,« siger Kristian Thulesen Dahl.
DF på kant med Dublin-forordning
På EU-plan er den såkaldte Dublin-forordning fundamentet under asylpolitikken. Reglerne betyder, at en medlemsstat er forpligtet til at behandle en asylansøgning, hvis den pågældende ansøger ikke tidligere har søgt asyl i et andet EU-land.
Med andre ord er DFs forslag i strid med den måde, Dublin-systemet virker på i dag, fordi DF vil afvise asylansøgere, alene fordi de har rejst igennem et sikkert land som Tyskland – også selv om de ikke tidligere har indgivet en egentlig asylansøgning.
Selv mener DF dog, at partiets forslag er i overensstemmelse med Dublin-reglerne, fordi disse regler ifølge Thulesen Dahl havde til formål at modvirke det, vi ser i dag, hvor asylansøgere rejser igennem det ene sikre land efter det andet uden at søge asyl.
Den køber flere juridiske eksperter dog ikke.
Over for Berlingske vurderer både Jens Vedsted Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet, og Thomas Gammeltoft Hansen, forskningschef ved Institut For Menneskerettigheder, således, at forslaget strider imod Dublin-forordningen.
Tilbage i DF siger Thulesen Dahl, at han »hårdnakket vil argumentere for«, at forslaget er juridisk lovligt.
»Men i det omfang, at Dublin-forordningen forhindrer det, mener jeg alligevel, at man skal gøre op med den fortolkning. For Dublin-forordningen fungerer ikke lige nu, og derfor er vi ikke forpligtede til at følge den,« siger Thulesen Dahl.
Regeringen forbereder sig på ny asylbølge
I regeringen ønsker hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller statsminister Lars Løkke Rasmussen at kommentere Dansk Folkepartis forslag.
På de indre linjer forbereder regeringen sig dog på, at asylpresset på Danmark inden længe – måske allerede inden for få uger – atter kan begynde at vokse, lyder det fra en række kilder i regeringstoppen, Berlingske har talt med.
Her opererer man med flere scenarier for, hvordan man i givet fald skal håndtere en sådan situation.
Mest realistisk er det ifølge kilderne, at man i første omgang aktiverer en eller flere af de »nødlove«, man fik straksbehandlet i Folketinget før jul. Nødlovene gør det blandt andet muligt »i særlige tilfælde« at indkvartere asylansøgere i store tal i modtagecentre og derefter tilbageholde dem på ubestemt tid uden at stille dem for en dommer.
Med kort varsel
Regeringen har også gjort det muligt for sig selv at indføre såkaldt transportøransvar på eksempelvis togtransport mellem Danmark og Tyskland, ligesom regeringen har gjort det muligt for politiet »i ganske særlige tilfælde« helt at »standse bus-, tog- og færgedrift mellem Danmark og andre lande«, hvis det vurderes at være nødvendigt for at undgå »kaotiske situationer« i tilfælde af, at et »ekstremt stort antal udlændinge forsøger at indrejse ulovligt i Danmark«.
Regeringen kan ifølge kilderne også med ganske kort varsel skrue markant op for den midlertidige grænsekontrol, der blev indført i begyndelsen af året.
Regeringen har ikke fastlagt nogle klare kriterier for, i hvilke situationer man vil aktivere et af flere af disse værktøjer. Men flere kilder kalder det »meget sandsynligt«, at det eksempelvis vil ske, hvis antallet af asylansøgere når op på samme rekordniveau fra efteråret, hvor mere end 5.000 søgte asyl alene i november.
Opbakning i blå blok
På Christiansborg får DF-forslaget om en grænselukning allerede nu dog medvind fra regeringens øvrige støttepartier. Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, erklærer sig »100 procent enig« i, at Danmark skal stoppe med at give asyl til folk, der er rejst igennem et eller flere sikre lande.
Han er dog ikke »nødvendigvis enig i«, at en permanent grænsekontrol er en forudsætning for at sætte det system igennem.
LA mener, at regeringen »meget hurtigt« skal indkalde til forhandlinger, og at Danmark bør tage nationale skridt uden skelen til internationale regler såsom Dublin-forordningen.
»Vi kan jo ikke acceptere at lukke hund-redtusindvis af mennesker ind i Danmark på grund af en principiel fortolkning af nogle internationale regelsæt. Der må hensynet til at bevare vores samfundsmodel veje tungere,« siger han.
Også Det Konservative Folkeparti efterlyser svar fra regeringen. Udlændingeordfører Naser Khader kræver en »fuld grænsekontrol« – eventuelt med hjælp fra Beredskabsstyrelsen for at aflaste politiet.
Når det kommer til forslaget om at bruge grænsekontrol til at vende asylansøgere ved grænsen og sende dem tilbage til Tyskland, erklærer han sig »åben og positiv«.
»Det er meget interessant, hvis det kan lade sig gøre og implementeres i praksis. Kan det det, er vi med på ideen,« siger han.
I Politiforbundet er formand Claus Oxfeldt dog særdeles skeptisk over for DF-forslaget, som ifølge ham vil betyde, at politiet må nedprioritere andre arbejdsområder i stor stil.
»Jeg tør slet ikke tænke den tanke færdig, for at sige det lige ud. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, hvordan det skulle hænge sammen. Så skal man jo prioritere endnu hårdere for dansk politi, og det kan jeg godt være bange for,« siger Claus Oxfeldt.
