Jens Møller, der var landsformand for Kristeligt Folkeparti fra 1973 til 1976, er død.

Det tidligere folketingmedlem døde som 94-årig tirsdag 27. april efter kortere tids sygdom, oplyser hans søn, Flemming Møller, i en pressemeddelelse.

Jens Møller sad som formand for Kristeligt Folkeparti, som siden har skiftet navn til Kristendemokraterne, da partiet for første gang kom i Folketinget i 1973 med syv mandater.

Senere gik han dog til de Konservative, som han sad i Kolding Byråd for i årene 1985-1993 efter intern strid i Kristeligt Folkeparti om partiets nej til Maastrichttraktaten.

I 2008 meldte Jens Møller sig igen ind i Kristendemokraterne, hvor han blev æresmedlem.

Ved siden af sit politiske virke var han lærer i Kolding, gift og havde tre børn.

Her ses Jens Møller til venstre og og politiker Mimi Jakobsen (Centrumdemokraterne) til højre på valgaftenen 1979
Her ses Jens Møller til venstre og og politiker Mimi Jakobsen (Centrumdemokraterne) til højre på valgaftenen 1979 Foto: Mogens Ladegaard
Vis mere

histscan 20070511 stc

 

BNB