Tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen afviser, at militærbasen Armadillo havde udspillet sin rolle længe inden, den blev lukket. Det var en »militær, operativ vurdering« at beholde basen, siger han.
Den tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen afviser nu, at den dansk-britiske militærbase Armadillo i Afghanistan havde mistet sin strategiske betydning længe inden, den blev lukket.
På baggrund af udtalelser fra netop Tim Sloth Jørgensen skriver Politiken torsdag, at den fremskudte militærbase i Helmand-provinsen havde mistet sin betydning for krigen mod Taleban næsten halvandet år før, den blev lukket sidst i 2010, og at det dermed var en politisk begrundelse, der holdt basen i live.
Men Tim Sloth Jørgensen mener kun, at den historie indeholder »elementer af sandheden.«
- Naturligvis var det en militær, operativ vurdering, der lå til grund for, at Armadillo blev holdt åben. I den samlede vurdering indgik også andre og følelsesmæssige vurderinger, men det var ikke de følelsesmæssige vurderinger, der var afgørende, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.
Så der var militære, strategiske årsager til at beholde Armadillo åben?
- Ja, fuldstændig. Vi havde dengang en strategi om at udvide vores område langsomt. At få herredømmet over et større og større område. Det var min – og vores – militære vurdering, at det var vigtigt at holde fast på de områder, som vi havde fået kontrol med. Både af hensyn til afghanerne og af hensyn til hele operationen i Afghanistan.
Så hvilken rolle spillede Armadillo?
- Den spillede den rolle, at det var dér, vi var nået frem til. Vores strategi var, at vi skulle bruge den til at komme længere op i dalen og lave endnu en base endnu længere fremme, siger Tim Sloth, som var forsvarschef fra 2008 til oktober 2009, hvor han måtte træde tilbage på grund af sagen om den arabiske oversættelse af Thomas Rathsacks bog »Jæger - I krig med eliten.«
Fra Armadillo blev danske soldater jævnligt sendt på fodpatruljer i området – såkaldte »dominance«-patruljer eller »show of force«-patruljer, der skal vise lokalbefolkningen og Taleban, at man er til stede – og de kom oftest i kamp. Basen lå langt nok inde i fjendeland til, at man ikke skulle langt uden for porten, før man blev skudt på. Typisk gik soldaterne ud ved daggry og vendte hjem sidst på eftermiddagen, efter at have krydset klinger med Taleban – i 50 graders varme.
I sommeren 2009 valgte briterne at omlægge deres strategi, så de i stedet koncentrerede sig om området mellem regeringsbyen Lashkar Gah og Gereshk.
Hvad risikerede I at tabe, hvis I havde lukket Armadillo allerede i 2009?
- Først og fremmest et landområde. Terræn. Det kunne jeg leve med. Men vi ville også risikere at miste tiltroen fra den afghanske befolkning og militær i området, fordi vi opgav afghanske personer og mennesker. Landsbyerne i området ville blive prisgivet til Taleban. Det hørte med til den militære vurdering.
Krævede den britiske hærledelse, at Danmark lukkede Armadillo i 2009?
- Jeg vil ikke sige, at de krævede det. De lavede en ny strategi og omprioriterede styrkerne nord for Gereshk, så de blandt andet lukkede en del baser oppe nordpå. Deres oplæg til os var, at vi skulle lukke Armadillo. Vi kunne godt forstå strategien, men vi syntes, at man skulle holde fast på basen af de årsager, jeg har forklaret.
Fem danske soldater mistede livet fra briterne trak sig ud af området, til Armadillo blev lukket. Nogen vil mene, at soldaterne døde forgæves. Hvad er din kommentar til det?
- At det er fuldstændig forkert. Det er altid dybt beklageligt og en tragedie, når nogen bliver såret eller dør, men det sker i krig. Alternativet til at være i Armadillo var, at vi skulle angribe talebanerne mellem Lashkar Gah og Gereshk. Generelt giver angreb større tab end forsvar, så det kunne lige så godt have kostet endnu flere liv at lukke Armadillo. Det er der ikke nogen, der kan sige i dag. Jeg mener, det var en rigtig beslutning at beholde basen.
Formanden for hærens konstabler og korporaler, Flemming Vinther, mener heller ikke, at danske soldater har været udstationeret i Armadillo forgæves.
- Operationerne har været meningsfulde og velgennemtænkte og har gjort en forskel for lokalbefolkningerne i de områder, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.
- Man må se de tab i den rigtige kontekst. Jeg mener, at det er forkert at tale om, at tabene har været meningsløse uden at se på den tid, de skete i. De er ikke meningsløse, hvis de gav mening dengang.
