Ja-partierne burde holde fokus på indholdet af den forestående EU-folkeafstemning frem for at føre skræmmekampagne, mener en række tidligere udenrigsministre, der selv anbefaler et ja. Man risikerer at begå en gammelkendt fejltagelse, lyder advarslen.
De EU-positive bør lægge skræmmekampagnerne på hylden og i stedet bruge tiden frem mod EU-folkeafstemningen 3. december på at fortælle danskerne, hvorfor de skal stemme ja. Ellers kan det få den stik modsatte effekt og føre flere nej-stemmer med sig.
Advarslen kommer fra en række tidligere danske udenrigsministre, der alle selv anbefaler et ja. Det skriver Berlingske.
»Min bekymring går på, at hvis man kører for meget skræmmekampagne eller er for skinger i tonen, så kan man få nogle af dem, der er på vippen, til at hælde mod et nej. Det skyldes, at der ikke er ret mange mennesker, der kan lide at blive talt ned til, og de fleste danskere er faktisk meget velinformerede. Jeg er ikke så langt, at jeg siger, der ikke er nogen chance for at vinde afstemningen, men man skal passe utroligt meget på med ikke at komme med skræmmekampagner. Det er den melodi, der er kørt hver gang, vi har haft noget med EU at gøre, og den er mange danskere trætte af,« siger den tidligere konservative udenrigsminister Lene Espersen.
Hun understreger, at hun taler i sin egenskab af tidligere udenrigsminister og justitsminister og ikke på vegne af brancheorganisationen for danske arkitektvirksomheder, Danske Ark, hvor hun i dag er direktør.
»Man burde tage udgangspunkt i de gode erfaringer, man har med at optrevle netværk bag kvindehandel, netværk for pædofili og narko. De gode eksempler er den bedste måde at overbevise danskerne frem for at true med, at hvis ikke du stemmer, som politikeren ønsker det, så sker der alle mulige forfærdelige ting,« tilføjer Lene Espersen, der mener, at nej-siden gør sig skyldig i samme fejltagelse.
Den seneste tid har været præget at markante udfald fra både ja-siden og nej-siden mod modparten. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), har gensidigt beskyldt hinanden for at føre skræmmekampagne.
Statsministeren har blandt andet udtalt: »Det er dem, der foreslår et nej, der i virkeligheden gambler med vores allesammens tryghed og fremtid«.
Ligeledes har Løkke Rasmussen slået på, at der »findes ikke noget brugbart alternativ« til at stemme ja, hvis vi skal holde Danmark i Europol.
Undervejs er også Socialdemokraterne blevet beskyldt for at forsøge at skræmme vælgerne, da partierne igangsatte en opsigtsvækkende kampagne med en tilsløret, mindreårig pige og teksten: »Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja«.
Tirsdag var det så justitsminister Søren Pind (V), der af nej-partierne blev beskyldt for skræmmekampagne, efter at han på forsiden af Politiken advarede om, at Sverige vil kunne udnytte et dansk EU-nej til at kræve flere flygtninge til Danmark i bytte for en særaftale om Europol.
De tidligere udenrigsministre ønsker ikke at »pege fingre« ved at kommentere de enkelte sager, men advarer generelt imod at begå en gammelkendt fejltagelse ved at føre skræmmekampagne.
SFs udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen (SF), gør det klart, at der fra ja-partierne »er sagt nogle ting på måder, som jeg ikke ville have udtalt mig på«.
»Det er meget vigtigt, at man holder balancen og argumenterer sagligt og udramatisk. Skræmmekampagner virker ikke, men vil ofte have den modsatte effekt, fordi politikernes troværdighed i den sammenhæng er meget lav. Danskerne har jo hørt det før og har set, at det ikke ender så galt,« siger han til Berlingske.
Holger K. Nielsen opfordrer ja-partierne til at »holde sig til sagen« i den sidste tid frem mod folkeafstemningen, hvor kampagnerne spidser til.
Den radikale Martin Lidegaard (R), der var udenrigsminister under den forrige regering, er »helt på linje« med sine kollegaer.
»Jeg tror, vi gør klogt i at fokusere på de positive muligheder, der ligger for danske borgere og virksomheder, fremfor at fokusere på de negative konsekvenser ved et nej,« siger han og tilføjer:
»Vi behøver ikke køre en meget høj stemmeføring, og vi skal passe på, at vi ikke lade nej-siden skubbe os lige derhen, hvor de gerne vil have os. For vi har en virkelig god sag. Personligt har jeg aldrig været mere overbevist om et ja.«
En anden tidligere radikal udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, mener ligeledes, at dele af ja-siden undervejs har givet køb på sagligheden.
»Jeg foretrækker så langt, at man går sagligt til værks fra ja-siden,« siger han.
Spørgsmål: Har ja-siden gjort det i sine kampagner og udtalelser?
»Nej, det er der nogen, der har gjort, andre har ikke. Mit personlige råd er: Hold jer til sagen, den er god nok.«
Venstres udenrigsminister, Kristian Jensen (V), er enig i, at det er langt bedre at fortælle om fordelene ved et ja end konsekvenserne ved et nej.
»Når jeg alligevel engang imellem taler om konsekvenser ved et nej, skyldes det, at jeg bliver spurgt af journalister og borgere, der gerne vil høre om det – og så svarer jeg selvfølgelig. Men jeg mener på ingen måde, at ja-siden gør sig skyldig i en skræmmekampagne. Det gør nej-partierne til gengæld i meget høj grad,« siger han.
