Flere danskere tror på Thorning frem for Løkke, når det gælder velfærdens fremtid, og kun hver tredje ønsker nulvækst i det offentlige. Men alligevel scorer Thorning lavt, når danskerne bedømmer hendes indsats i de sidste knap fire år på netop velfærdsområdet.

Det var med et velfærdsudspil som bagtæppe, at Helle Thorning-Schmidt (S) onsdag udskrev folketingsvalg. Og meget tyder på, at statsministeren netop ser ønsket om et velfærds­valg gå i opfyldelse, skriver Berlingske.

Det er det socialdemokratiske håb, at Thorning i valgkampen lykkes med at tegne billedet af sig selv som det danske velfærdssamfunds forsvarer i kontrast til Lars Løkke Rasmussen (V) og Venstres »eksperiment«: Oppositionspartiets ønske om, at det offentlige forbrug generelt set skal holdes i ro.

Foreløbigt ser hun ud til at have held med det budskab.

For spørger man danskerne, scorer den socialdemokratiske partiformand nemlig højest af de to kandidater på evnen til at bevare og udbygge velfærdssamfundet. 39 pct. af danskerne peger i en ny Gallup-måling på Thorning, når de bliver stillet netop dét spørgsmål. Under hver femte peger her på Løkke, mens hver tredje mener, at statsministerkandidaterne vil være lige gode – eller dårlige <saxo:ch value="226 128 147"/> til at løse udfordringen.

Målingen vækker ikke overraskende glæde hos Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro (S).

»Vi har stået for at rette op på økonomien, så vi igen har råd til at sikre velfærden, og skaffet råderum til at investere – ikke så det bliver mælk og honning, der flyder i gaderne – men så vi målrettet kan prioritere bedre velfærd,« siger hun.

Men for en socialdemokrat er det så godt, at kun lidt over en tredjedel af danskerne finder Thorning den bedste til at bevare og udbygge den velfærdsstat, som Socialdemokraterne altid har villet tage patent på?

»Det er da klart, at det ville være bedre, hvis alle danskere var enige med mig i, at Socialdemokraterne er bedst til at værne om den velfærdsmodel, vi har i Danmark,« siger Maja Panduro.

Meget kunne tyde på, at Løkkes akilleshæl er ønsket om et såkaldt udgiftsstop. Dvs. at de offentlige udgifter samlet set ikke må vokse mere end pris- og lønudviklingen. Nulvækst med andre ord. For selv om Venstre har bedyret, at udgiftstoppet ikke betyder besparelser på f.eks. sundhedsvæsenet, men derimod på udviklingsbestanden, så klinger budskabet mere negativt end positivt i de danske ører.

Mens lige under hver tredje svarperson ønsker nulvækst, bakker knap halvdelen op om regeringens mål for et offentligt vokseværk på 0,6 pct. om året.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), »har meget, meget svært ved at give et bud på«, hvorfor Lars Løkke Rasmussen ikke er den foretrukne velfærdsgeneral blandt danskerne:

»Hvis der er én, der har vist sig som en reformator af velfærdssamfundet, er det Lars Løkke. Han var jo den minister, der indførte frit valg, så det ikke længere er postnummeret, der afgør hvilket sygehus, man skal behandles på,« siger hun.

Inger Støjberg ser ikke nogen modsætning mellem en offentlig nulvækst og en udbygning af velfærdssamfundet.

»Man kan jo godt med et udgiftsstop prioritere nogle områder frem for andre. Og det kan man, hvis man samtidig ønsker at skære ned nogle steder. Og nu synes vi, at det er blevet tid til at give ulandsbistand på niveau med det, FN anbefaler,« siger Inger Støjberg.

Når flest danskere vurderer den siddende statsminister som bedst til at løfte velfærdsstaten fremover, er det dog ikke, fordi de er særligt imponerede over Helle Thorning-Schmidts hidtidige indsats.

Godt hver fjerde mener, at Helle Thorning-Schmidt som statsminister har forbedret velfærden i Danmark. 34 pct. er uenige i den påstand, mens resten hverken er enige eller uenige.

»Jeg anerkender fuldstændig, at mange danskere har syntes, det har været hårdt. Og at nogle af de beslutninger, vi har taget for at få rettet op på tingene, ikke har været noget, man har vundet popularitetskonkurrencer på,« siger Maja Panduro.