Trods asylstramninger og skræmmekampagner i arabiske medier, forventer regeringen, at Danmark modtager 20.000 ansøgninger om asyl i 2015. Det oplyser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i en mail til BT.

Tallet er skrevet ind i Finansloven for 2015, der snart skal forhandles på plads i Folketinget.

Hvis forventningerne holder stik vil det være en markant stigning siden sidste år, hvor Danmark modtog 14.792 asylansøgere. I 2014 satte den daværende SR-regering også forventningerne til 20.000.

I august så det ellers ud til, at antallet af asylansøgere ville falde. 1.785 søgte asyl i august, mod 2302 personer i august 2014. Men omkring 6. september tog strømmen af flygtninge til, og de berømte billeder af flygtninge på motorvejen fyldte medierne.

Grafen herover viser antallet af indrejse flygtninge og migranter. Langt fra dem alle har valgt at søge asyl i Danmark.
Grafen herover viser antallet af indrejse flygtninge og migranter. Langt fra dem alle har valgt at søge asyl i Danmark.
Vis mere

Rigspolitiet skønner, at 16.800 flygtninge og migranter er kommet til Danmark siden da. En stor del vælger dog at rejse videre til Sverige og andre lande i Norden. Af de 800 migranter, der dagligt krydser grænsen, er det kun 100 der søger asyl, skønner Rigspolitiet.

Og det er omtrent lige så mange som sidste år. I september 2014 søgte 3.147 personer asyl - svarende til 104 om dagen.

Der findes ikke noget officielt tal på, hvor mange migranter og flygtninge, der rejste igennem Danmark i 2014, men dengang som nu fulgte politiet en strategi for grænsekontrol, der lå inden for rammerne af Schengenaftalen. Det betyder, at politiet højst kan udføres kontrol i 20 tog om dagen og højst i tre tog pr. strækning.

Siden 6. september har politiet sendt 47 migranter tilbage til Tyskland.