Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation for Danmark og NATO kræver nedsættelsen af en forsvarskommission, lyder kravet fra Venstres forsvarsordfører, Troels Lund-Poulsen.
Den sikkerhedspolitiske situation for Danmark og NATO generelt er så alvorlig, at man allerede nu bør få nedsat en forsvarskommission, så partierne kan få et grundlag for at revidere forsvarsaftalen fra 2012, mener Venstres forsvarsordfører, Troels Lund-Poulsen (V).
Han vurderer, at det kommissionsarbejde med al sandsynlighed vil føre til øgede forsvarsudgifter i det næste forsvarsforlig, sådan som den internationale militære situation har udviklet sig.
»Jeg vil først og fremmest have et ordentligt beslutningsgrundlag, men jeg kan ikke forestille mig i et nyt forsvarsforlig, at der ikke skal bruges færre penge. Det betyder ikke, at jeg kan udskrive et milliardbeløb til forsvaret, men vi har set nogle nye trusler, som fortjener et svar,« siger Troels Lund-Poulsen til Radio24syv.
Meldingen kommer dagen før, at NATO samles til topmøde i Wales. Også her vil kravet om to procent fra NATO-landene være på bordet. Danmark yder et stadig mindre bidrag i takt med, at besparelserne i det nye forsvarsforlig bliver gennemført. Seniorforsker Henrik Breitenbauch fra Dansk Institut for Militære Studier ved Københavns Universitet siger til Radio24syv, at det nuværende forsvarsforlig betyder, at Danmark ryger ned i bunden af NATOs bidragerlande. Nemlig fra 1,4 til 1,1 procent af BNP.
Tom Behnke (K), forsvarsordfører for De Konservative støtter er forslag om øgede bevillinger og mener, at det bør stige til de to procent, som Danmark også har forpligtet sig til på længere sigt.
Så højt et tal vil Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF), ikke lægge sig fast på, selv om han også er indstillet på øgede forsvarsbudgetter. Han siger til Radio24syv, at partiet i øjeblikket overvejer en model, hvor man fryser procenten til forsvarsbevillinger fast på samme måde, som det sker med u-landsbistanden i dag, men hvor virkningen er, at bevillingerne automatisk følger væksten i samfundet.
»Med u-landsbistanden har man i regering og Folketing vedtaget, at den skal være 0,83 af BNP. Da kunne man for eksempel sige, at i det næste forsvarsforlig lægger vi os fast på eksempelvis 1,3 eller 1,4 procent af BNP, og så stiger bevillingerne altså automatisk i takt med, at produktionen i samfundet stiger. Det vil være helt naturligt, når man kan gøre det inden for u-landsbistanden,« siger Søren Espersen.
Modstand mod øgede bevillinger kommer der derimod fra SFs tidligere udenrigsminister og nuværende forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF). Han er enig i, at der er behov for en kommission, der ser på forsvaret, men han mener bestemt ikke, at det er ret givet, at det vil lede til større forsvarsbevillinger i de kommende år.
»Der er bestemt grund til at se, hvordan vores militær er sammensat, og at det bliver den aktuelle diskussion, men ikke hvor mange penge, vi bruger, men hvad vi bruger pengene til. Der er da et nyt trusselsbillede, som vi skal have analyseret nærmere, men det er ikke det samme som, at forsvarsbudgettet bare skal sættes i vejret,« siger Holger K. Nielsen til Radio24syv.
Det nuværende forsvarsforlig blev aftalt i 2012 og løber frem til udgangen af 2017.
