Venstres Peter Christensen stopper i politik, og de mulige forklaringer har alle rod i Lars Løkke Rasmussens bilagssager.
Vælgerne i Sydjylland vendte Venstre ryggen ved valget i juni. Peter Christensen fik mere end halveret sit stemmetal fra 12990 stemmer i 2011 til 5133 stemmer i 2015. Men selvom Peter Christensen ikke opnåede valg til Folketinget, kunne Lars Løkke Rasmussen have trukket ham ind på en ministerpost eller givet ham en anden tung post. Det skete bare heller ikke.
I den lokale vælgerforening i Aabenraa gør kasserer, Kurt Kjeldsen, sig sine tanker om Peter Christensens deroute.
»Nogen har ment, at det nok har været, fordi han ikke har tilbragt nok tid i kredsen. Men Løkkes bilagssager og Peter Christensens tætte forhold til ham, har også spillet ind. Der er folk, der mener, at han har været for tæt på Løkke,« siger Kurt Kjeldsen.
Peter Christensen skrev tirsdag aften en afskedsmail til medlemmerne af Venstre i Aabenraa Kommune. Efter 14 år i Folketinget trækker han sig som folketingskandidat og gav samtidig sit sidste politiske interview til dagbladet Jydske Vestkysten. Han vil fremover søge job i det private erhvervsliv. Den mand de fleste regnede med ville være finansminister i dag, må bøde hårdt for sin loyalitet overfor Lars Løkke Rasmussen.
Kurt Kjeldsen fremhæver ligesom mange andre, at Peter Christensen har været en utrolig dygtig politiker for Venstre. At han altid har været meget seriøs med sit politiske arbejde, og samtidig altid klar med en sjov bemærkning, som nogen beskriver som »sort humor«.
Venstres næstformand i regionsbestyrelsen i Sydjylland, Leif Krarup er heller ikke i tvivl om, at Løkkes bilagsrod spiller en rolle.
»Vælgerne har aldrig accepteret forløbet af det famøse hovedbestyrelsesmøde i Odense sidste år, hvor det lykkedes Løkke at redde sit politiske liv med en alliance med næstformanden, Kristian Jensen. Fremadrettet skal vi huske, at man skal være omhyggelig med at tale med baglandet og sørge for at parti og vælgere er i sync med hinanden,« siger Leif Krarup.
Peter Christensen har siden 2009 haft politiske topposter som både politisk ordfører, skatteminister og chefforhandler. Nu kan han ikke engang bruges på betroede poster for partiet, som for eksempel bare en formandspost for en kommission eller lignende. En ting er, at Peter Christensen ikke blev minister, men at han ryger helt ud i kulden, er kommet som en overraskelse for mange i partiet.
»Løkke kunne uden problemer have hentet Peter Christensen ind som minister eller på en anden betroet post. Når han ikke gør det, er det, fordi magtkabalen med Kristian Jensen skulle gå op. Det er også derfor, at vi ser Søren Gade som gruppeformand og Carl Holst på den overraskende post som forsvarsminister. Trofaste støtter, som Løkke ikke kunne få placeret, som han ønskede. Peter Christensen ender med at stå tilbage som en, der absolut intet har fået ud af sin loyalitet,« siger en centralt placeret Venstre-kilde, der insisterer på at være anonym, fordi han er tæt på Venstres hovedpersoner.
En anden trofast Løkke-støtte, Søren Pind, var også allerede tidligt fortaler for, at Løkke skulle hive Peter Christensen ind, fordi partiet ikke kunne undvære ham. Pind skrev således på Facebook, dagen efter valget:
»Jeg håber, min formand, såfremt han bliver statsminister, inviterer den mand, der har været Venstres chefforhandler, ind som minister på evt. kommende ministerhold. Av for pokker, hvor gør den nyhed mig ked af det«.
Lars Løkke Rasmussen har selv givet som forklaring, at det ville sende et forkert signal at hive en mand ind, som vælgerne havde vraget.
Peter Christensen blev kendt som Løkkes tro væbner allerede i 2008, hvor Løkke røg ud i sin første af den lange serie af bilagssager. Peter Christensen forsvarede ham så grundigt i Folketingssalen, at oppositionen hånligt gav ham tilnavnet »bilagsordfører«. Under bilagsrodet i 2014 holdt Peter Christensen lavere profil, men vælgerne i sydjylland bemærkede, at han ikke tog afstand fra Løkkes bilagsrod.
I forbindelse med sin afskedsmail tirsdag aften gav han interview til Jydske Vestkysten, hvor han bl.a. nægter at se sig selv som offer.
»Det er det eneste, jeg ikke er. Jeg påtager mig det fulde ansvar for den måde, jeg var folketingsmedlem på, og der er ikke noget, jeg fortryder. Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg være den samme,« siger han til Jydske Vestkysten.
