Især politikere fra Venstre, Socialdemokraterne og de Konservative ønsker ikke at give fuldt indblik i, hvem der betaler deres valgkamp, viser Berlingskes nye database. Det er et demokratisk grundprincip, at tingene skal foregå i det åbne, siger eksperter.
Danskerne får nu mulighed for at se, om deres folketingskandidater vil være fuldt åbne om, hvem der betaler deres valgkampe, skriver Berlingske.
Lægger kandidaten sine oplysninger frem, får vælgerne også et indblik i, hvor mange penge den enkelte kandidat har til sin valgkamp, ligesom man kan tage stilling til, om man bryder sig om politikerens bidragsydere.
Berlingske lancerer i dag en ny database, som forsøger at kortlægge økonomien bag politikernes valgkampe. Dermed kan vælgerne få indblik i kandidaternes valgpenge, inden krydset skal placeres 18. juni. Samtidig kan borgerne få et kig ind i, hvor mange penge der sendes ind i det forestående folketingsvalg.
774 folketingskandidater fra 10 forskellige partier er de seneste uger blevet bedt om at informere om deres valgpenge til Berlingske Research, og allerede nu har 487 politikere - svarende til godt 60 pct. af alle folketingskandidater - i forskellig grad leveret oplysninger til Berlingskes database.
De foreløbige resultater tyder på, at især politikerne fra Venstre, Socialdemokraterne og de Konservative er meget lukkede om, hvem der betaler deres valgkamp, mens politikerne fra især Enhedslisten og de Radikale gerne vil fortælle vælgerne, hvor mange penge de har til rådighed - og hvor pengene kommer fra.
Generelt er der mere åbenhed i rød blok end blå blok, ligesom nye folketingskandidater er betydeligt mere åbne end allerede siddende folketingsmedlemmer, viser de foreløbige tal.
»De, der får mange penge, er også de mest lukkede,« konstaterer forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Samme vurdering kommer fra Jørgen Albæk Jensen, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han var én af de tre eksperter i regeringens partistøtteudvalg, som i marts i år anbefalede en række tiltag for at skabe mere åbenhed.
»De partier, der har propaganderet for åbenhed - de Radikale og Enhedslisten - er netop de mest åbne, mens de partier, der traditionelt modtager flest bidrag, er de mest lukkede. Det er et udtryk for, at de enkelte partier forsøger at varetage egne interesser,« tilføjer Jørgen Albæk Jensen.
De konservative modtager traditionelt store beløb og placerer sig samtidig som et af de mere lukkede partier i Berlingskes undersøgelse. Mette Thiesen er kandidat for de Konservative i Nordsjællands Storkreds. Hun er opstillet i Fredensborg-kredsen, som før har givet valg til Folketinget for de Konservative. Mette Thiesen har delvist udfyldt Berlingskes database. Hun har oplyst, at hun allerede har indsamlet 250.000 kroner og i alt regner med at få private bidrag på cirka 350.000 kroner. Hun har ikke oplyst de enkelte donorer. Mette Thiesens budget på 350.000 kroner ligger i den klart høje ende af indberettede valgkampsbudgetter.
»Jeg er selv forundret over, at jeg har så mange penge,« siger Mette Thiesen.
Det er første gang, hun er opstillet til Folketinget.
»Jeg får penge fra mine vælgerforeninger, som overfører til min valgfond. Der var også penge i fonden fra sidste valg. Desuden har jeg fået flere bidrag fra private virksomheder. Nogle vil gerne være anonyme, og det ønsker jeg at respektere. Jeg har kun fået et par bidrag over 20.000 kroner, og de vil jo komme frem senere,« siger Mette Thiesen.
Hun vurderer, at pengene spiller en betydelig rolle for hendes valgkamp.
»Jeg tror ikke, at man kan købe sig til stemmer. Men jeg kan mærke, at det betyder noget, at jeg kan husstandsomdele mine breve og ikke behøver at gå rundt til 10.000 postkasser. Jeg har også råd til store outdoor-plakater. Jeg kender jo ikke effekten, men der er i hvert fald større sandsynlighed for, at folk kan huske mig,« siger Mette Thiesen.
Socialdemokraterne er blandt de mest lukkede i Berlingskes undersøgelse. Partiets gruppeformand på Christiansborg, Leif Lahn (S), er en af dem, der ikke har svaret på spørgsmålene om valgpenge.
»Jeg kan jo ikke vide, hvorfor de andre ikke har svaret. Måske har de lige så travlt som mig,« siger han.
De danske partistøtteregler er i årevis blevet kritiseret skarpt af eksperter, Europarådet og store dele af Folketinget for ikke at leve op til moderne standarder for åbenhed. Groft sagt siger reglerne, at partierne blot skal indberette navnene på donorer - ikke selve beløbet - som giver mere end 20.000 kroner på et år. Men reglen er nem at omgå, og kravet om indberetning skal først ske ved udgangen af næste regnskabsår, efter at donationen er givet. Det betyder, at vælgerne først, mere end ét år efter at et folketingsvalg er afholdt, kan se, hvem der betalte politikerne. Og borgerne har som udgangspunkt slet ikke krav på indsigt i de bidrag, som de enkelte kandidater modtager, medmindre pengene bliver sendt via partiforeningerne.
Det seneste halvandet år har Berlingske bragt en række artikler om partistøtte. Blandt andet fremtrædende Venstre-politikere er ifølge eksperter blevet afsløret i at omgå reglerne for partistøtte.
Søren Gade er tidligere forsvarsminister for Venstre og genopstiller ved det kommende folketingsvalg.
»Jeg ved ikke, hvorfor der lige er sager om Venstre, men det er da et relevant spørgsmål. Det er ikke særlig elegant og bør være fejl, der ikke gentager sig. Jeg afslører ikke statshemmeligheder ved at sige, at i Venstre vil vi gøre alt for, at I ikke kan lave en ny artikel om det,« siger Søren Gade.
Han er flere gange blevet nævnt som en mulig arvtager af Venstre efter partiformand Lars Løkke Rasmussen (V). Direkte adspurgt, hvordan Venstres politik om partistøtte vil se ud med ham selv i spidsen for partiet, svarer Søren Gade:
»Spørger du mig, om det er et problem for det danske demokrati, er svaret klart nej. Så mange penge er der trods alt ikke i dansk politik. Vi hører om svimlende beløb i lande som USA, Tyskland og England, hvor der foregår decideret svindel. Det er et reelt problem. Men jeg tror, at kandidater herhjemme med et budget på mere end 500.000 kroner kan tælles på meget få hænder. Bestemmer et flertal at lave reglerne om, er det fint med mig, men jeg synes, at de nuværende regler er ok.«
Regeringen havde skrevet øget åbenhed om partistøtte ind som et punkt i regeringsgrundlaget. Men efter et længere udvalgsarbejde og politiske forhandlinger er der stadig ingen ny lovgivning på vej. Indtager Venstre Statsministeriet efter valget, vil der formentlig slet ikke komme nye regler, fordi partiet har meldt ud, at man foretrækker det nuværende regelsæt.
»Vi får international kritik, og alle partier har erkendt, at vi har et kæmpe problem. Alligevel sker der ikke noget. Dybest set ved vi ikke noget om pengestrømmene i dansk politik,« siger forskningschef Roger Buch.
Han tilføjer, at det ikke handler om, hvorvidt vi mistænker vores politikere for at være korrupte.
»Hovedargumentet er, at åbenhed i sig selv er godt, ligesom ytringsfrihed eller demokrati i sig selv er godt. I et ordentligt demokrati skal offentligheden have mulighed for at se, om politikerne designer deres politik for at få kontant betaling, eller fordi de har fået kontant betaling,« siger Roger Buch.
Professor Jørgen Albæk Jensen understreger, at man ikke bør bebrejde den enkelte politiker eller det enkelte parti, hvis man vælger at være lukket. Problemet er de danske regler, anfører professoren.
»Det er naturligvis helt uacceptabelt, at man i et demokrati som vores ikke kan få at vide, hvem der betaler valgkampen. Jeg beskylder ikke nogen for at være korrupt. Men det er et grundsynspunkt i hele vores forvaltning, at vi forsøger at håndtere interessekonflikter. Det er derfor, vi har regler om habilitet, så man ikke kan være med til at træffe afgørelser, hvis man er part i en sag. Det er et demokratisk grundprincip, at tingene skal foregå i det åbne. Det kan ikke nytte - som nogle enkelte Venstre-folk har sagt - at vi bare må have tillid til politikerne. Selvfølgelig kan en politiker blive påvirket, hvis vedkommende modtager en kæmpe donation fra et firma. Var dette foregået i et land i den tredje verden, hvad vi netop spurgt: Hvordan kunne dette ske,« siger Jørgen Albæk Jensen.
