Danmark gør allerede rigtig meget for at afhjælpe flygtningeproblemet, og derfor bør Mogens Lykketoft vende sin kritik mod lande, der kan yde endnu mere, mener Venstre.

Danmark har allerede taget førertrøjen på, når det gælder hjælpen til flygtninge og verdens ulande.

Derfor preller det af, når Mogens Lykketoft (S) i Jyllands Posten kritiserer de vestlige landes manglende hjælp til flygtningeområdet, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen (V).

»Jeg synes faktisk allerede, at vi gør meget. Og regeringen har jo også allerede klart sagt, at vi gerne vil gå ind og lave forskellige puljer og målrettet støtte til for eksempel at lave lokale flygtningelejre i Tyrkiet eller i Libanon,« siger han og henviser til, at Danmark som et af de eneste lande i Europa håndhæver FNs målsætning om at bruge 0,7 procent af bruttonationalproduktet på udviklingsstøtte.

Læs også:

Læs også:

»Jeg synes jo hellere, at Mogens Lykketoft skulle bruge sin energi som formand for FNs generalforsamling på de hundredvis af lande, som jo overhovedet ikke er i nærheden af at bruge 0,7 procent på udviklingsstøtte. Det er jo det, han skulle gøre i stedet for at gå efter nogle af duksene, som vi jo er,« siger Michael Aastrup Jensen.

Han fastslår, at han egentlig er enig med Lykketoft i, at der bør gives flere penge til nærområderne, da det både kan spare Danmark for penge i det lange løb og gøre det nemmere for flygtningene at vende hjem, når det igen er muligt.

»Jeg tror vejen frem er, at man simpelthen laver lokale flygtningelejre og altså også går ind og betaler for, at der bliver lavet lejre i for eksempel Tyrkiet, som jo er et kæmpe land og godt kunne håndtere at tage flere flygtninge,« siger Michael Aastrup.

Det ville være en »markant billigere« løsning, påpeger han og vurderer samtidig, at man vil hjælpe endnu flere på den måde.

Han forsikrer samtidig om, at regeringens plan om at skære i udviklingsbistanden ikke betyder, at der vil blive færre penge til flygtningeområdet.

»I det oplæg, vi kommer med om noget tid, vil vi på den ene side højne støtten til nærområderne, og på den anden vil vi friholde besparelsen på den humanitære bistand, så nogle andre lande må tage over med støtten til lande, vi længe har sørget for. På den måde bliver der ikke sparet en krone,« siger Michael Aastrup Jensen.