Økonomi- og indenrigsministeren gjorde i sidste uges debat om folkeskolereformen lærerne vrede, da hun kaldte dem »mytedannere«. Men hvordan var lærerne dengang, hun var lille? Og hvorfor skal man elske sine ben? Og hvad er det med hende og indkøbskurve?
Hvad er dit bedste folkeskoleminde?
Det er virkelig svært for mig at svare på, for jeg synes nærmest ikke, at jeg har andet end gode minder. Jeg var meget glad for at gå i skole. Først gik jeg i en lilleskole uden for Ølgod, før jeg kom på byskolen i Ølgod. Jeg kan huske, at jeg ærgrede mig over, at den skole, jeg kom fra, skulle til at have svømning, mens skolen, jeg skulle gå i, lige havde haft det. Jeg følte mig ret snydt, og så måtte jeg selv lære at svømme.
Hvem er den vigtigste lærer, du har haft?
I de første klasser havde vi Fru Ladekjær, som var meget vigtig for mig. Hun var ikke så høj og lidt rund, og selvom alle er tussegamle, når man er seks år, var hun nok kun sidst i trediverne. Hun var en klippe af tryghed, og vi var aldrig i tvivl om, at hun kunne lide os. Hun gjorde aldrig forskel, havde ingen kæledægger. Hun var en autoritet for mig. Da jeg kom i gymnasiet, fik jeg en dansklærer – Svend Nissen – som måske lige er gået på pension. Han udfordrede os. Jeg var i en klasse med meget konkurrence, hvor han satte standarden højt.
Den værste?
Jeg husker ikke nogle dårlige lærere, men jeg kan huske nogle, vi ikke behandlede så godt. Jeg tror, de fleste kender det at have en vikar, man ikke opfører sig pænt over for.
Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
Det er, at man skal stå ved det, man er og vil. Det lærer man sine børn ved at vise dem det, og jeg kan huske, at jeg som barn syntes, at det var så synd for min far, der sad i kommunalbestyrelsen i Ølgod, at der var så mange, der var uenige med ham. Men en dag gik der noget op for mig. Jeg kan nærmest huske fornemmelsen af, at det fysisk faldt på plads i mig: Det er med vilje! Jeg var ikke så gammel, måske seks-syv år.
Hvad ville du sige, hvis du kunne give den 20-årige Margrethe et godt råd?
Du har skønne ben! Nyd det! Uanset, om du synes, at de er tykke, så er de dine – og lykken ligger ikke i slanke ben. Og om 25 år vil du kunne se på billederne af dig selv som 20-årig, at det var en skøn tid.
Hvad er din største succes indtil nu?
Det må være valget i 2011, hvor vi fik en stor radikal gruppe og en ny regering. Privat er man jo ikke herre over, hvad der sker på helt samme måde, men jeg synes, jeg har fået en fantastisk familie.
Største fiasko?
Det må så tilsvarende være valget i 07, hvor VK-regeringen kunne fortsætte, og den radikale gruppe blev formindsket.
Hvilket karaktertræk ved dig selv kan du bedst lide?
Evnen til at glemme fortrædeligheder og hårde ord sagt til mig. Det er en praktisk egenskab som politiker. Når jeg har meninger om, hvordan samfundet skal være, skal jeg også kunne stå imod både modsigelse og hårde ord. Jeg kan sagtens blive vred, hvis nogen bliver behandlet dårligt, men jeg bestræber mig også på at få det lagt på skraldedyngen igen. Vrede skal man ikke slæbe rundt på, for man kan ikke bruge den til noget.
Og hvilket karaktertræk er dårligst?
Jeg har et meget stort guide-gen, så jeg arbejder med at give plads til, at andre kan gøre noget i stedet for at tro, at jeg skal gøre alting selv. Jeg er eksempelvis i snævre kredse kendt for at tage varer op af mine veninders kurv i supermarkeder, hvis jeg ikke synes, de skal købe det.
Hvad er din kæreste ejendel?
Mit liv. Jeg elsker det og gør mit bedste med det ene forsøg, jeg har. Det er banalt, men jeg har den ambition at lade det vokse og vokse – og lade nysgerrighed være drivkraften.
Hvad er dit motto?
Jeg tror ikke, at jeg har et motto, men jeg kan godt lide den gamle radikale statsminister Hilmer Baunsgaard, der sagde: »Det handler ikke om, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om.«
Hvornår har du sidst tænkt, at du var lykkelig?
Det gør jeg daglig. I morges lidt over 6 gik jeg med hunden, og der var så smukt et lys og fint vejr, og jeg tænkte »det bliver forår!« Vi bor først på Amager i et etagebyggeri, og nede på voldene er der en flagspætte, som lige nu er kommet tilbage. Hver morgen er den i gang meget tidligt. Da jeg lyttede til den i morges, var jeg lykkelig.«
Hvornår oplevede du dit livs to længste minutter?
Jeg ventede længe på matematiklæreren efter eksamen i 3.g... Og for nylig var det lange minutter, da jeg ventede på, at Marianne Jelved skulle svare på, om hun ville være kulturminister. Vi talte sammen i telefonen, men på et tidspunkt tænkte jeg, at nu skulle jeg tie stille, og så sad jeg og ventede i tavshed, til hun sagde 'det vil jeg godt.'
Hvad er det bedste en mand har sagt til dig?
(Noget, der grangivelig lyder som et fnis) Det fortæller jeg ikke til nogen, men det er noget, min mand har sagt.
