Vesten fejlvurderer organisationen Islamisk Stat, der er det mindst ringe alternativ for befolkningerne i de erobrede områder, fastslår forfatteren Loretta Napoleoni, som netop har udgivet en ny bog om islamisterne.
Kalifatet, som den militante organisation Islamisk Stat (IS) har etableret i dele af Syrien og Irak, bliver ikke sådan at slippe af med. Faktisk tyder meget på, at det 21. århundredes version af det gamle islamiske kalifat, er kommet for at blive.
Det fastslår den italienske forfatter, politiske analytiker, økonom og fremtrædende terroranalytiker Loretta Napoleoni, hvis nye bog, »Islamisk Stat«, netop er udkommet på dansk.
»Hvis man vil besejre fjenden, må man forstå den, men de vestlige regeringer, ja, i en vis udstrækning hele verden, har fuldstændig taget fejl af Islamisk Stat,« siger Loretta Napoleoni, der blandt andet peger på det faktum, at de fleste af verdens regeringer nægter at bruge navnet Islamisk Stat om den militante organisation for ikke på den måde at legitimere det nye kalifat.
»Men det hjælper os ikke med at konfrontere den trussel, vi står over for, at vi på den måde skjuler den sande natur af Islamisk Stat,« siger den italienske forfatter, som også har skrevet bestselleren »Terror Incorporated«.
IS har også et socialt ansigt
Loretta Napoleoni peger også på, at omverdenen overser Islamisk Stats »sociale ansigt«.
»Vi fokuserer på brutaliteten og på billederne af de afskårne hoveder. Men kalifatet har også et socialt ansigt, som Vesten må forstå og reagere på, hvis Islamisk Stats rekruttering skal bremses,« siger hun og peger blandt andet på, at Islamisk Stat forsøger at hjælpe kalifatets borgere med de daglige fornødenheder.
»I modsætning til andre væbnede grupper bruger Islamisk Stat ikke kun sine indtægter fra eksempelvis erobrede oliekilder til at finansiere sin erobringskrig. Indtægterne bruges også til at opbygge en central socio-økonomisk infrastruktur i kalifatet – til at søge legitimitet i lokalbefolkningen,« forklarer Loretta Napoleoni, som blandt andet peger på, at IS hjælper med driften af brødfabrikker og forsyner mange familier med frugt og grøntsager.
I byen Raqqa i Syrien, der er en slags hovedstad i kalifatet, driver Islamisk Stat et suppekøkken til de nødlidende og et »Kontor for Forældreløse Børn«. Egentlige sundheds- og velfærdsprogrammer er under udvikling og i modsætning til eksempelvis Taleban i Afghanistan og Pakistan er Islamisk Stat ikke skeptisk over for vaccination mod polio. Tværtimod står IS i spidsen for kampagner for at få standset sygdommens udbredelse. Islamisk Stat har også åbnet et »elektricitetskontor«, der holder øje med elforbruget, sætter elledninger op og afholder kurser, hvor borgere kan lære at reparere defekte ledninger.
De militante udbedrer huller i vejene, vedligeholder og forskønner vejrabatter. De kører beboerne i bus mellem forskellige områder i de erobrede territorier, og de har åbnet et postkontor og et kontor for zakat (almissser), som ifølge lederne af Islamisk Stat har hjulpet bønderne med høsten, forklarer Loretta Napoleoni.
Mere retfærdig end regimerne
Hun hæfter sig også ved, at Islamisk Stat bestræber sig på ikke at optræde som en besættelsesmagt, men derimod evner at samarbejde med lokale ledere i de erobrede områder og inddrage dem som partnere – som borgere – i kalifatet.
»Samtidig forekommer al-Baghdadi (lederen af Islamisk Stat og selvudråbt kalif, red.) at være mere redelig og retfærdig end de politiske ledere i de syriske og irakiske regimer. Ikke korrupt som de magthavere, der i årtier har misrøgtet landene,« siger Loretta Napoleoni.
Det er denne side af Islamisk Stat – ikke »det barbariske og sekteriske diktatur« – der ifølge forfatteren får mange af de marginaliserede og ofte analfabetiske sunnimuslimer til at opfatte kalifatet som et bedre alternativ end de gamle regimer. Og får muslimer fra resten af Mellemøsten og fra Europa til at slutte op om kalifatet – »denne idealistiske nation regeret med ære, et moderne samfund perfekt i harmoni med al-Tawhid, Guds enhed«, som hun formulerer det i bogen.
»Set med vestlige briller er Islamisk Stat en brutal, militær besættelsesmagt med en sadistisk hær. Men det er ikke nødvendigvis de syriske og irakiske sunnimuslimers holdning efter årtier med kaos, krig, ødelæggelse og udbredt korruption og uretfærdighed hos myndighederne, i politiets rækker og blandt politikerne,« fastslår Loretta Napoleoni.
»Vi ses i New York«
Hvis de aktuelle modforholdsregler over for Islamisk Stat ikke virker, hvad skal Vesten så gøre?
»Tja, de nuværende luftbombardementer af Islamisk Stat virker ikke – nærmest tværtimod, for bomberne rammer også civile, og det giver Islamisk Stat yderligere vind i sejlene. Det er heller ikke en mulighed at indsætte landtropper, for det er der ikke vilje til. Så vi må overlade det til Mellemøsten selv at forme de nye landegrænser, og så med diplomatiske midler forsøge at påvirke de nye grænsedragninger, så de skader os mindst muligt,« siger Loretta Napoleoni, som blandt flere andre nævner to grunde til, at Vesten selv har været med til at gøde jorden for Islamisk Stat:
Vestens beslutning om at overlade det til de islamisk konservative golfstater at bevæbne oprørerne i Syrien. Og Bushs og Blairs beslutning om at invadere Irak i 2003.
Som Abu Bakr al-Bagdadi, kaliffen i Islamisk Stat, sagde til de amerikanske soldater, der i 2009 løslod ham fra en detentionslejr i Irak:
»Vi ses i New York.«
