Interesseorganisationerne er blevet mere farveblinde og vurderer nøje - på tværs af partier - hvor de kan få mest valuta for deres partistøttekroner, vurderer Berlingskes politiske kommentator.

Tendensen er klar. Båndene mellem henholdsvis industrien og de borgerlige partier på den ene side og fagbevægelsen og Socialdemokraterne er tyndslidt, hvis ikke knækket.

Det vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, efter Dansk Industris (DI) topchef, Karsten Dybvad, i Jyllands-Posten har luftet muligheden for, at pengestrømmen også kan gå andre veje end til de Konservative.

»Vi er vidne til et stort politisk opbrud, hvor gamle alliancepartnere er ved at indgå en skilsmisse,« siger Thomas Larsen.

Meldingen fra DI kommer, efter Dansk Folkeparti har bejlet kraftigt til fagbevægelsen, hvorfra blandt andre fagforbundet 3F har svaret på flirteriet ved at konstatere, at man ikke ser på partinavne, men på holdninger.

»Og det skyldes selvfølgelig, at Dansk Folkeparti, selv om det er et borgerligt parti, har rigtig mange arbejdervælgere, og det bliver fagbevægelsen selvfølgelig også nødt til at tage bestik af,« siger Thomas Larsen og hopper tilbage til den seneste udvikling med DIs halvkolde skulder til de Konservative.

»I dag er der mange i arbejdsgiverorganisationerne, der er rigtig godt tilfredse med den politik, som Thorning, Corydon og Vestager fører. De synes jo, at den røde regering fører en blå og erhvervsvenlig politik,« siger kommentatoren og understreger:

»Så der er altså tale om opbrud på begge sider«.

Opbruddet sker ifølge Thomas Larsen også fordi, interesseorganisationer og fagbevægelsen har indset, at det kan være farligt kun at spille på én hest, hvis den hest nu skulle tabe kapløbet og ende i opposition efter et folketingsvalg.

»Så det handler også om, at man begynder at se mere strategisk og taktisk på de penge, man har til rådighed. Og så sørger man for at komme godt rundt i det politiske system, så man har venner og alliancepartnere flere steder,« siger han.

Med truslen om et stop for pengeoverførslerne kunne man måske frygte, at partierne begyndte at rette ind efter sponsorernes ønsker, men den frygt deler Berlingskes politiske kommentator ikke.

»Heldigvis så er de politiske partier ikke så afhængige af penge fra for eksempel interesseorganisationer, og penge fylder ikke så meget som i for eksempel amerikansk politik. Så jeg tror ikke, at de politiske partier vil lægge sig meget tæt op af en interesseorganisation og adoptere den organisations politiske program for at få penge,« siger Thomas Larsen og pointerer, at vi nærmest ser det modsatte i øjeblikket.

»Vi kan se en fagbevægelse, der er dybt frustreret over Thornings politik og derfor truer med at trække støtten til Socialdemokratiet. Og på den anden side kan vi se et erhvervsliv, som egentlig føler, at de får deres interesser ret godt tilgodeset hos den røde regering«.