Lavere integrationsydelse, ny indfødsretsprøve og skærpede krav til dansk statsborgerskab og permanent ophold. Politiko.dk har samlet regeringens opstramninger på udlændingeområdet - både de allerede vedtagne og dem, der er på vej.
En »ny, stram og konsekvent udlændingepolitik«. Sådan lød definitionen i regeringsgrundlaget, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i slutningen af juni præsenterede sin V-regerings ambitioner.
Fredag kommer hans udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg med endnu en bunke forslag på udlændingeområdet, der skal pege i den retning - og de er ikke de første. Lige siden regeringen trådte til, har Inger Støjberg været i arbejdstøjet og landet aftaler både inden for blå blok og henover den politiske midte. Og endnu mere er på vej på flygtninge- og udlændingeområdet.
Politiko.dk giver dig her et overblik.
Det er allerede sket:
Indførsel af integrationsydelse
Kort efter valget landede Regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative om at indføre en ny integrationsydelse for alle nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.
Ydelsen er på SU-niveau, og den medvirker eksempelvis at en elig uden børn, der tidligere modtog op til 10.849 kr. før skat i månedlig kontanthjælp nu vil modtage 5.945 kr. før skat i månedlig integrationsydelse. Hvis en udlænding består Dansk 2-prøven, kan vedkommende få et dansktillæg på 1.500 kr. om måneden.
fra ministeriets faktaark (her er muligheden for dansktillæg ikke medregnet)
Integrationsydelsen trådte i kraft 1. september, og en beregning fra Udlændinge- og integrationsministeriet har vist, at ca. 1.700 danskere vil være omfattet af reglerne, fordi de ikke opfylder opholdskravet.
Skærpede krav til statsborgerskab
I starten af oktober indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative om at skærpe kravene til at få dansk statsborgerskab.
Sprogkravet hæves fra at skulle bestå Dansk 2-prøven til Dansk 3-prøven, kravet til selvforsørgelse skærpes, så udlændinge skal have været selvforsørgende i fire et halvt af de seneste fem år og samtidig øges karensperioden for kriminalitet 50 pct.
Den nuværende statsborgerskabsprøve erstattet af en ny indfødsretsprøve. i dag skal 22 ud af 30 spørgsmål besvares korrekt, men fremover bliver prøven på 40 spørgsmål med krav om 32 korrekte svar.
Desuden bliver kravet til at få dispensation på grund af psykiske lidelser, herunder PTSD, skærpet ved, at der fremover skal indhentes en lægeerklæring fra en speciallæge og gennemføres en psykiatrisk udredning af ansøgeren.
Aftalen er trådt i kraft pr. 15. oktober, dog med en vis overgangsperiode for, og lovforslaget, der skal indføre den nye indfødsretsprøve ventes fremsat til november.
Let vej til statsborgerskab for unge sløjfes
Som led i aftalen om skærpede krav til statsborgerskab blev det vedtaget, at en genvej til dansk statsborgerskab for børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, bliver lukket.
Muligheden blev indført af SRSF-regeringen og betød, at børn af udenlandske forældre kunne få dansk statsborgerskab ved en erklæring, hvis de havde boet i Danmark i tolv år, bestået Folkeskolens afgangsprøve og ikke begået alvorlig kriminalitet. Også selvom de ikke levede op til de almindeligt, gældende krav til statsborgerskab.
Lovforslaget, der skal sløjfe den genvej, er sendt i høring og ventes fremsat til november - men regeringen har altså allerede flertallet på plads med DF, LA og K.
Reduceret adgang til børnecheck og folkepension
I august vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative et lovforslag, der genindfører optjeningsprincippet for flygtninges adgang til børnecheck og børnetilskud. Den tidligere SRSF-regering havde ellers afskaffet det.
Med lovforslaget trådte genoptjeningsprincippet i kraft 1. september, men omfatter kun de udlændinge, der har fået ophold i Danmark efter den dato.
Samme dag vedtog regeringen og resten af blå blok et lovforslag, der afskaffer flygtninges hidtil gunstigere position i forhold til retten til folkepension. Tidligere kunne flygtninge medregne bopælstid i deres oprindelsesland, når deres folkepension skulle beregnes, men den regel har ikke gjort sig gældende for øvrige indvandrere og danskere, der har boet i udlandet.
Med lovforslaget harmoniseres reglerne, så flygtninge skal leve op til de almindeligt gældende regler - og kan de ikke modtage fuld folkepension, kan de efter konkret vurdering tildeles et personligt tillæg efter pensionsloven. Også den ændring trådte i kraft 1. september.
Det er på vej:
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg løftede på Facebook forleden sløret for, at nye tiltag på udlændingeområdet er på vej:
Helt nøjagtigt vil hendes kommende pakke - som hun altså har indledt politiske forhandlinger om - indeholde fem konkrete stramninger:
Skærpede krav til permanent ophold
Der skal fremover være strengere krav til udlændinge, der søger tidsubegrænset, altså permanent, opholdstilladelse. Regeringen foreslår at øge sprogkravet til at have bestået Dansk 2-prøven i stedet for i dag Dansk 1-prøven. Desuden skal karenstiden for kriminalitet øges, og det er planen at indføre et beskæftigelseskrav.
Ifølge regeringens lovkatalog vil den nødvendige lovgivning blive fremsat til februar - og her fremgår det også, at regeringen vil sløjfe den særligt lempelige adgang til permanent opholdstilladelse, som flygtninge har i dag.
Flere skal omfattes af integrationsydelse
I sommer indførte regeringen, DF, LA og K den nye integrationsydelse - og som opfølgning kommer nu et forslag om at udvide kredsen, der skal modtage den nye, lavere ydelse.
På nuværende tidspunkt er det alene mennesker, der kommer til Danmark, og som ikke lever op til opholdskravet om at have været i Danmark i syv af de seneste otte år, der modtager intergrationsydelse. Men fremadrettet skal ydelsen også gælde folk, der allerede er i landet, men som ikke har været det i sammenlagt syv af de seneste otte år.
»Jeg mener, at det er helt ret og rimeligt, at man skal have været i Danmark i en længere periode, før man har ret til at modtage de samme ydelser som mennesker, der har opholdt sig et helt liv i Danmark og bidraget til samfundet,« har Inger Støjberg udtalt til Jyllands-Posten.
Strammere kurs i familiesammenføringer
Det skal være sværere at opnå familiesammenføring, hvis det står til regeringen og Inger Støjberg. Helt konkret vil regeringen stramme reglerne i forhold til eksempelvis sprogkundskaber og uddannelsesniveau.
Til gengæld ønsker regeringen også at gøre familiesammenføring lettere for de udlændinge, der vurderes integrationsegnede. Den idé blev allerede lanceret som en del af det omfattende udlændingeudspil, »Danmark - for dem der kan og vil«, som Venstre præsenterede på deres sommergruppemøde i 2014.
Ifølge regeringens lovkatalog vil den nødvendige lovgivning blive fremsat til februar.
Familiesammenførte skal selv betale transport
Regeringen, med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i front, har allerede luftet planerne om, at flygtninge, der opnår familiesammenføring, fremover selv skal betale transporten til Danmark. I dag betaler den danske stat eksempelvis flybilletten for familiesammenførte flygtninge.
Forslaget er reelt et gammelt DF-forslag fra foråret. Dengang var der bred opbakning fra resten af blå blok og altså også Venstre.
Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen kostede det i 2013 den danske stat 2,8 mio. kroner at transportere 528 familiesammenførte personer til Danmark.
Nøje udvælgelse af kvoteflygtninge
Danmark modtager hvert år ca. 500 kvoteflygtninge fra FN, som bliver udvalgt i flygtningelejre. Står det til regeringen, skal kvoteflygtningene - som det også var gældende under den tidligere VK-regering - fremadrettet udvælges efter en vurdering af deres integrationspotentiale.
»Det er tudetosset ikke at tage de flygtninge, som har de største chancer for at falde til i Danmark. Der skal i højere grad lægges vægt på kvalifikationer i retning af, om man kan lære sproget, tage en uddannelse og få et arbejde,« udtalte Inger Støjberg i august til Jyllands-Posten.
Ifølge regeringens lovprogram vil lovforslaget blive fremsat til november.
Hvad mangler så?
Lad os tage et kig på regeringsgrundlagets afsnit om udlændingepolitikken og løbe de politiske tiltag igennem:
- »Indføre en ny integrationsydelse på SU-niveau«: tjek
- »Optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck, børnetilskud og folkepension skal genindføres«: tjek og tjek
- »Nye og fleksible regler for familiesammenføring«: på vej ... tjek
- »Nye og skærpede krav til udlændinge, der ønsker permanent ophold og dansk statsborgerskab«: det første er på vej, det andet er vedtaget ... tjek
- »styrket kontrol af asylansøgeres identitet«: ?
- »muligheden for, at flygtninge kan opnå permanent ophold uden at kunne tale dansk og være i arbejde, skal afskaffes«: regeringen har lagt op til, at det skal vedtages som en del af reformen om adgangen til permanent ophold, altså på vej ... tjek
Tilbage står altså planerne om se på behandlingen af asylsager for bl.a. at styrke kontrollen med asylansøgernes identitet. Men derudover - og med forbehold for den udlændingepakke, som Inger Støjberg altså netop har taget hul på forhandlinger om - ser det ud til, at statsministeren allerede nu - og i hvert fald inden længe - reelt kan sætte hak ved størstedelen af de nedfældede visioner for udlændingeområdet.
Færre udgifter?
Og så må tiden, og statens regnskaber, vise, om regeringen også lykkes med sin økonomiske ambition på området:
fra regeringsgrundlaget
Tager man et kig på regeringens finanslovsudspil for 2016 (via Finanslovsdatabasen), kan man eksempelvis se, at udgifterne til »Ydelser og refusion vedr. indvandrere«, der bl.a. tæller integrationsydelsen og udgifterne til danskuddannelsen, står til at stige fra 3.122 mio. kr. i 2015 til 3.770 mio. kr. i 2016.
Til gengæld falder udgifterne på den post, der alene hedder »Udlændinge« - og som især dækker over indkvartering og underhold af asylansøgere - fra 3.718 mio. kr. i 2015 til 2.036,9 mio. kr. i 2016.
Strammere udvisningsregler?
Og tiden må også vise, om regeringen rent faktisk har planer om at revidere de eksisterende udvisningsregler.
I forbindelse med, at Gimi Levakovic, den berygtede sigøjner-boss, for nylig i Østre Landsret blev frifundet for udvisning af Danmark, skrev Inger Støjberg i hvert fald det følgende på Facebook:
