Det er en grå onsdag eftermiddag i Kolding. På Banegårdspladsen ligger en mand livløs på fortovet. En forbipasserende kommer hen og rykker lidt i ham. Han tager sin mobiltelefon op af lommen og ringer. Ved indgangen til den røde banegårdsbygning står 4 -5 nysgerrige og følger med i optrinnet.
Fotografen og jeg finder en tom p-bås og parkerer. Jeg tager bagagen bag i bilen, vi laver aftaler for næste dag og krammer farvel. Jeg går hele vejen over pladsen og holder samtidig øje med den livløse. En kvinde går derhen. Jeg går ind i kiosken efter en billet. Der er kø, og jeg falder i staver. Mine tanker går tilbage til det interview, vi lige har gennemført med tidligere partiformand og udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Et interview, der bl.a. handler om ambulancedrift, og hvorfor han nu vil vælges til Regionsrådet i Region Syddanmark.
Villy Søvndal valgte at indstille sin politiske karriere i slutningen af 2013 efter råd fra sin læge. På en af de mange hektiske dage som udenrigsminister, blev han 22. oktober 2013 ramt af en blodprop i hjertet på vej til et møde med FNs daværende generalsekretær Ban Ki Moon fra sin lejlighed i København.
»Jeg vågnede om natten og havde frygtelig ondt i brystet, og smerterne strålede ud i armene og om i ryggen. Jeg havde kvalme og havde det på alle måder skidt. Da jeg kommer ned til ministerchaufføren, ringede han efter en ambulance. Den var fremme på under fem minutter,« fortæller Villy Søvndal.
Ambulancefolkene gav ham straks blodfortyndende medicin, tog billeder af hjertet og gjorde klar til at kunne give ’stød’, hvis hjertet skulle holde op med at slå. Og imens kørte de mod Rigshospitalet, hvor lægerne stod klar til at gå i gang med operationen, så snart han blev rullet ud af ambulancen og ind på hospitalet.
Ambulancetjenesten i Region Syddanmark har været noget mere katastrofal end det, Villy Søvndal oplevede i hovedstaden.
Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede at lade selskabet Bios overtage ambulancedriften fra 1. september 2015. Allerede i marts måned samme år begyndte ambulanceredderne at sige op, fordi vagtplanerne ikke hang sammen. Der var for få ambulancer og for lang responstid. Sommeren 2016 endte regionen med at begære Bios konkurs og overtog selv ambulancedriften.
Er niveauet for ambulancedriften i Region Syddanmark efter din mening okay i dag?
»Nej, det er den ikke. Problemet er, at der mangler penge. I det budget, der lige er lavet, er der blevet tilført een ambulance, men der mangler stadig ambulancer, hvis der skal være en rimelig responstid.« (Responstiderne er den tid, der går, indtil en ambulance er fremme hos patienten, når folk ringer, red.)
Hvad er en rimelig responstid?
»Der skal højest være et kvarters ventetid langt de fleste steder. Og problemet er, at opgørelserne foregår efter postnummer, så det dækker over store variationer. Det er klart en udkantsproblematik.«
Den seneste opgørelse fra Region Syddanmark viser fx, at den gennemsnitlige responstid er 7,7 minutter. Men på Langeland er responstiden på mere end 15 minutter i 27 pct af udrykningerne. I Varde sker det i 21,6 pct af tilfældene og i Sønderborg i 18,2 pct.
Hvor mange flere ambulancer kræves det for at alle borgere i Region Syddanmark får en responstid på under 15 minutter?
»Vi har i SF lavet et udspil, hvor vi vil have tilført 15 mio. kr. til tre akutbiler/ambulancer. Så får vi en ansvarlig responstid på under 15 minutter.«
Hvor vil du så finde de 15 mio. kr. til det?
»Jeg synes, vi skal lade være med at eksperimentere med høje lønninger til chefer i form af åremålsansættelser og meget høje tillæg. Derudover vil jeg gerne kigge på områder med meget høje medicinudgifter ved at presse dem, der producerer medicinen.«
Er det administrative chefer eller også overlæger?
»Det er begge dele. Fra 2007 til 2015 har vi i Regionerne fået 40 pct. flere chefer, der får mere end en mio. kr. i løn om året. Stigningerne har slet ikke været så høj i staten, og i kommunerne er der faktisk blevet færre.«
Men de høje lønninger til læger hænger vel også sammen med, at det er svært at tiltrække læger til området?
»Jo, men jeg er ikke sikker på, at lønincitamenter er det vigtigste. Det handler også om at gøre det nemmere for lægerne at få familielivet til at hænge sammen. Det er svært, når de hele tiden skal rykke rundt i deres turnusperiode. Jeg har været i praktik på Esbjerg Sygehus, der har de nu lavet individuelle forløb for lægerne, hvor de fx både kan arbejde som kirurg og have en gruppe patienter i en lægepraksis for udkantsområdet, som de har oprettet inde på selve sygehuset. De har ingen lægemangel i dag.«
Hvordan vil du sikre mere tid til patienterne, som du reklamerer for på valgplakaterne?
»Jeg vil sikre flere varme hænder på sygehusene. Vi er blevet rigtig gode på hjerte- og kræftområdet. Men nogle af dem, der har betalt prisen, er den ældre medicinske patient, der ryger ud og ind af sygehuset og har brug for bedre koordinering mellem kommune og region. Og så er det de psykiatriske patienter, hvor 40 pct. ikke kan komme i behandling, fordi der ikke er pladser nok. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt og det skal vi have løst.«
Men hvordan vil du skaffe pengene til det, når der ikke engang er penge til de nødvendige ambulancer? Er det ikke for nemt bare at ville have flere penge fra regeringen?
»Det er det, folk må tage stilling til. Vi er ikke et fattigt samfund. Vi er så rige, at vi diskuterer, om vi skal have skattestigninger for 23 mia. kr., der hovedsageligt lander i Nordsjælland. Samtidig med at vi har et sundhedsvæsen, der lider under et dramatisk pres. Vi skal ikke bilde os selv ind, at vi ikke har råd til et ordentligt og velfungerende sundhedsvæsen.«
Jeg får købt min togbillet, og går ud af kiosken på Kolding Banegård. Endelig hører jeg ambulancens udrykning. Der er måske kun gået ti minutter, fra vi første gang bemærkede den livløse mand, men det føles som tyve.
Tre spørgsmål:
1. Du fremfører også som en mærkesag, at du vil ind og rydde op efter Carl Holst. Men hele direktionen er skiftet ud, og Regionsrådet har truffet masser af nye beslutninger i enighed. Hvad vil du mere rydde op?
»Mange af de centrale Venstre-politikere i Regionsrådet har været med til det hele. Jeg tror ikke på, at de kan rydde op efter sig selv. Derfor skal vi have et helt nyt politisk flertal, som vil stå for en åbenheds- og debatkultur. Jeg anerkender, at Stephanie Lose (V) allerede har gjort et arbejde i den retning. Men med al respekt, så har hun også været en del af hele den tidligere ledelse.
2. Du har aftalt med den socialdemokratiske spidskandidat, at I hver for sig peger på den af jer som formand, der får flest stemmer. Men han var jo også en del af den tidligere Carl Holst-periode, så hvordan kan du pege på ham?
»Min mor lærte mig, at man skal passe på med dårlige kammeratskaber. Hvis vi får et nyt flertal, så giver det netop mulighed for helt nye samarbejdskonstellationer.«
3. En meningsmåling fra Jysk-Fynske medier har vist, at flere Socialdemokratiske vælgere foretrækker dig som formand. Er du parat til det?
»Ja, selvfølgelig. Jeg har det rigtig godt. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg har haft det så godt i hele mit liv, som jeg har nu.«
