Tårerne begynder at pible hos hjemmehjælperen Charlotte Pedersen på 49 år.
»Nogle gange tænker man, at det ville være det nemmeste af tage her fra. Men jeg har gudskelov mine børn, så det gør jeg ikke,« siger hun.
B.T. besøger Charlotte Pedersen i hendes to-værelses lejebolig i Stege på Møn. Hun er dybt udmattet efter endnu en nattevagt, hvor det meste af hendes løn er betalt til skat.
Charlotte Pedersen er en af i alt 270.000 danskere med gæld til Staten, der nu får trukket et stort beløb af deres løn i skat for at afdrage på gælden.
1. oktober sidste år blev det vedtaget, at Gældsstyrelsen kan trække op til 60 procent af det beløb, man får udbetalt efter skat.
'Siden oktober 2023 har Gældsstyrelsen varslet 130.000 borgere om omlægning til styrket lønindeholdelse. I første kvartal 2024 vil yderligere 140.000 blive varslet,' står der i et helt nyt notat fra Gældsstyrelsen.
Samlet er det nu over en kvart million danskere, der er nødt til at afdrage ekstra meget af deres løn.
'Gælden irriterer mig'
Charlotte Pedersen skylder den danske stat 370.000 kroner. Gælden stammer især fra et SU-lån, der ikke er afdraget, samt en ubetalt fartbøde og flere års restskat.
De penge, Gældsstyrelsen kræver af din løn, er jo penge, du skylder Staten. Hvor meget tænker du over, at det er på grund af penge, du ikke har betalt tilbage til Staten, du er kommet i den her situation?
»Det irriterer mig, og jeg ville gerne have gjort tingene anderledes. Jeg ved godt, at jeg skylder de her penge, og jeg arbejder i døgndrift for at komme af med gælden,« siger Charlotte Pedersen.
Har en 'rulle' af skæve vagter
Charlotte Pedersen har fået lavet en særlig 'rulle' af skæve vagter for at kunne afdrage mest muligt på gælden og samtidig forsøge at betale sine faste udgifter.
»Jeg kører en rulle af vagter, der hedder 7-7. Det er syv aftenvagter og så syv nattevagter på en uge. Ugen efter har jeg så kørt to aftenvagter og to nattevagter. Det vil sige, jeg har fem fridage hver anden uge,« siger hun.
Men hvad betyder det i kroner og øre?
Lad os kaste et blik på Charlotte Pedersens lønseddel for februar.
Hun tjener 19.666 kroner om måneden i fast gage som hjemmehjælper, men i februar har hun arbejdet hver weekend, og med den såkaldte rulle af aftenvagter og nattevagter, fik hun i alt 46.382 kroner i løn.
Altså over en fordobling af sin faste gage.
Men det var før, skatten blev trukket.
Efter skat gik 16.642 kroner ind på hendes konto. Altså tæt på kun en tredjedel af den optjente løn.
Må låne til medicin
Charlotte Pedersen, der lider af sukkersyge, har meget svært ved at få den udbetalte løn til at række.
»Når min husleje på 8.500 kroner, varme, strøm, fagforening og mad er betalt, har jeg ikke flere penge på kontoen,« siger Charlotte Pedersen, der ellers sparer, ved at købe mad tæt på holdbarhedsdatoen og fryse det ned.
Senest var hun nødt til at optage yderligere gæld for at kunne købe medicin mod sin sukkersyge.
»Jeg har måttet låne penge af min datter til medicin. Jeg synes ikke, det var rart, men gudskelov har jeg nogle meget omsorgsfulde børn,« siger hun og tilføjer:
»Det kan jo ikke holde i længden. Jeg kan ikke gøre sådan hver måned, så et eller andet sted, er man jo ved at give op.«
Afslag på udskudt betaling
Charlotte Pedersen har forsøgt at få udskudt betalingen af sin gæld, så hun kan få en periode uden så meget arbejde.
Men 24. januar fik hun afslag fra Gældsstyrelsen.
'Det er kun under særlige omstændigheder, at vi kan udskyde en betaling. I dette tilfælde har vi vurderet, at der ikke er tale om særlige omstændigheder,' skriver Gældsstyrelsen til hende.
»Men hvornår er der så tale om særlige tilfældigheder?,« spørger Charlotte Pedersen.
B.T. har sendt hendes spørgsmål videre til Gældsstyrelsen.
»Det kan for eksempel være særlige sociale omstændigheder, der rammer borgeren økonomisk, som en skilsmisse eller helt ekstraordinære udgifter som for eksempel en uforudset større udgift til reparation af en bil, der kan være nødvendig for at passe sit arbejde, udgifter til en afgørende skade på for eksempel boligens varmefyr eller lignende,« svarer Gældsstyrelsen, der afviser, at kommentere den konkret sag.
Gældsstyrelsen oplyser dog, at udgifter til medicin faktisk kan spille en rolle.
»Gældsstyrelsen vejleder i breve og på sin hjemmeside borgere om muligheden for en konkret betalingsevne-vurdering, hvor der tages højde for rimelige udgifter til for eksempel bolig og medicin. Borgere efterlades efter faste udgifter med et lovbestemt rådighedsbeløb på 7.240 kroner om måneden ved den konkrete betalingsevne-vurdering,« skriver Gældsstyrelsen.
Charlotte Pedersen slår fast, at hun i sidste måned godt nok havde cirka 8.000 kroner tilbage, når huslejen var betalt.
Men så manglede hun at betale for alt andet, og det endte altså med, at hun måtte låne penge til insulin.
»Jeg vil også gerne leve. Det er jo ikke, fordi jeg skal leve et vildt luksusliv, jeg vil bare gerne selv kunne købe medicin og mad, uden jeg arbejder så mange timer om aftenen og natten lige efter hinanden, og jeg så alligevel må ud og låne penge hos de nærmeste,« siger hun.
Der er masser af muligheder for at spare store summer på påskedagenes gør det selv-projekter. Hør eksemplerne i seneste af snit af 'Spar Kassen'.
