Engang var Peter Halvorsen blandt Danmarks rigeste, men siden har han forladt fødelandet og efterladt en gæld på over 100 millioner kroner.

Men nu strammer garnet. 

For knap to år siden blev den kendte ejendomsinvestor og tidligere milliardær erklæret personligt konkurs ved Skifteretten i Helsingør.

Siden blev konkursen ophævet af Østre Landsret, idet Peter Halvorsen ikke længere bor her i landet, men i den mondæne by Ascot vest for London.

Kreditorerne blev imidlertid ved med at jagte ham – tilsyneladende med held.

For nu er Peter Halvorsen igen blevet erklæret personligt konkurs, skriver Finans.

Denne gang ikke i Danmark, men i England.

Det skete ifølge Finans i den britiske pendant til landsretten, High Court of Justice, i slutningen af marts.

Peter Halvorsen var en kendt ejendomsinvestor i Danmark op til finanskrisen, hvor han førte gjorde sig bemærket ved at føre en ekstravagant livsstil med boliger på de dyreste adresser på Strandvejen, privatchauffør og en eksklusiv Mercedes.

Desuden var han gennem sit livsværk – ejendomsselskabet Essex, der engang var landets næststørste ejendomsselskab – storsponsor for fodboldklubben FC Randers.

Men finanskrisen førte til hans fald fra milliardærtinderne.

Peter Halvorsen er tidligere storsponsor i Randers FC gennem sit ejendomsselskab Essex.
Peter Halvorsen er tidligere storsponsor i Randers FC gennem sit ejendomsselskab Essex. Foto: Ernst Van Norde
Vis mere

Halvorsen havde store lån i blandt andet Roskilde Bank og Amagerbanken, der begge krakkede, og derfor efterlod krisen ham med en gæld på mange milliarder.

Tilbage i 2017 kom Halvorsens store erhvervsejendom i Herning på tvangsauktion. Den havde en gæld på knap 180,3 millioner kroner.

Og i 2016 var det et stort erhvervskompleks i Næstved, der led samme skæbne. Det havde Halvorsen købt i 2008 for 203, 5 millioner kroner.

Halvorsens ejendomsselskab ejede også det store shoppingcenter Ro’s Torv i Roskilde, men det blev i 2008 overtaget af selskabet Dades for 1,6 milliarder kroner.

Op mod 30 banker havde penge til gode i Essex – herunder Danske Bank – og de forsøgte gennem længere tid forgæves at få en aftale i stand om et salg om det stærkt forgældede Essex, men forgæves.

Peter Halvorsen flyttede siden fra Strandvejsvillaen i Rungsted til Schweiz, men konkursboet fandt ham i forbindelse med sagen fra 2020 i Ascot uden for London, hvor han boede i et dyrt, lejet hus.

Der er overraskende mange penge at spare på de løbende udgifter til din bil. Men hvor er sparepotentialet størst? Det ser vi nærmere på i denne uges udgave af Spar Kassen, hvor Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM, er gæst i studiet.