Den tyske hovedstad er en forbløffende god cykelby, og som turist kan man med fordel slå følgeskab med det hastigt stigende antal lokale cyklister.
Cyklister i én lang række tramper over viadukten Jannowitzbrücke, som forbinder Kreuzberg og Friedrichshain med Alexanderplatz-området i Mitte.
Det er morgen og myldretid. Nogle er spændt inde i jakkesæt, andre har trukket i en kulørt T-shirt med et påskrevet budskab. De virker målrettede og synes på vej til arbejde eller studium.
Jannowitzbrücke er et af de steder i Berlin, hvor Imke Steinmeyer fra bystyrets afdeling for byudvikling og miljø foretager jævnlige trafikoptællinger. Og hun bliver nærmest forpustet, når hun fortæller om den drastiske stigning i antallet af cyklister. Officielle tal, som snart er klar til offentliggørelse, ventes at vise en øgning i cyklismens andel af den samlede trafik på fire procentpoint på blot fem år. Gennemsnittet ligger stadig et godt stykke under Københavns på 36 procent, men i flere kvarterer i det centrale Berlin er andelen nået op over 30 procent.
»Der er kommet flere cyklister end forventet. Vi forsøger at følge med og forbedre infrastrukturen, men de to størrelser passer ikke altid sammen,« siger Imke Steinmeyer, som er ansvarlig for integreret transportplanlægning.
Velegnet cykelby
Mens cyklisterne på Jannowitzbrücke overvejende er pendlere, støder man på andre typer andre steder i den tyske hovedstad:
Turcyklister, som triller gennem Invalidenfriedhof og andre grønne arealer langs den tidligere Berlinmur, og hipstere, som hjuler rundt i sidegaderne til Kastanienallee i Prenzlauer Berg. Læg hertil turisterne, som skiller sig ud fra mængden på grund af deres ofte søgende blik og deres tydeligvis lejede cykler.
Berlin er velegnet til komme rundt på cykel i. Byen er næsten flad, og den er vidtstrakt med mange parker og brede gader. Cykelstier, som vi kender det, findes, javist, men der er også separate cykelbaner på veje og som en del af fortove. Og cykling på fortove bliver trods et lovfæstet forbud tolereret, hvis det skønnes at være det eneste sikre alternativ.
Men erkendelsen om, at Berlin på visse stræk er mere cykelvenlig end »cykelparadiset« København er kommet sent.
»Der er sket et kulturelt skifte. Til forskel fra Danmark har biler været en del af vores identitet. Bare tænk på de tyskproducerede bilmærker BMW, Volkswagen og Mercedes. Cykeltraditionen er hos os mindre historisk rodfæstet og folkelig end i Danmark, men folk går virkelig op i det nu, og det kan blive stort,« siger Christian Oelfke, tysk regeringsembedsmand, som har et indgående kendskab til Danmark fra flere års ophold og selv ivrig cyklist.
Men nu har cyklisme fået et nyt image, som er forbundet med, at byen er samlingssted for kunstnere, innovatører og andre, der – i overført forstand – helst ikke tager den lige vej.
»Det er blevet cool at cykle. Cykelkulturen passer til det moderne Berlin. Men der er også sundhedsmæssige og økonomiske forklaringer på cyklismens popularitet. Det er en måde at få motion på. Og en cykel er billigere end en bil. Hvor det tidligere var normalt at tage kørekort og købe en bil, er det nu kun en tredjedel af berlinerne, som er bilejere,« siger Eva-Maria Scheel, som har slået et sving inden om det tyske cyklistforbunds kontor og butik i Brunnenstrasse i Mitte.
Hun er på vej de 15 kilometer fra arbejdet til hjemmet nær Olympiastadion i Charlottenburg. På cykel, naturligvis.
Scheel er formand for cyklistforbundet ADFC’s Berlin-afdeling. Medlemstallet er 12.600 og hastigt voksende.
Eva-Maria Scheel siger, at afdelingens vigtigste opgave er at presse på for øget sikkerhed, primært gennem etablering af flere cykelbaner som en del af vejene (det mest sikre ifølge forskningen). Cyklistforbundet forsøger blandt andet at skabe opmærksomhed om kravet gennem en årlig cyklistdemonstration, Sternfahrt, som i 2014-udgaven havde over 120.000 deltagere.
Ingen cyklister uden cykler.
Hos Stadler, Tysklands største cykelbutik og næsten på størrelse med cykel-superarenaen i Ballerup nordvest for København, siger afdelingschef Josef Zimmerer med underspillet charme, at udviklingen i salget er positiv.
Stadler er indrettet i en tidligere sporvognsremise og har et udvalg på 30.000 cykler. Der er tilmed plads indendøre til en prøvetur.
Zimmerer oplyser, at kundernes valg af cykel i høj grad er bestemt af, hvor i Berlin de bor. Butikken sælger mange citybikes og trekkingcykler til folk i yderkvartererne, mens der er en gruppe unge i centrum, som foretrækker gamle »havelåger« uden gear enten i deres oprindelige, enkle fremtoning eller i en pimpet udgave.
Stadler har også en afdeling i Prenzlauer Berg, og der er salget af hipster-cykler relativt større end i Charlottenburg.
I de centrale kvarterer findes desuden flere små cykelbutikker til samme trendy publikum med navne som CicliBerlinetta og Prêt-à-Vélo. Cykeltøj dukker op i modemagasiner, og i kulturbutikken Dussmannpå hovedstrøget Friedrichstrasse er der efterhånden halvanden hyldemeter med cykelbøger.
Mens salget af cykeltype således varierer, afhængig af beliggenhed, har turister typisk kun lejecykel muligheden.
Kein Problem. Det vrimler med cykeludlejningsbutikker i Berlin.
Er man mest tryg ved at indlede opholdet med en guidet cykeltur for at få et overblik og lære om trafikkulturen i Berlin, er der også flere muligheder. F.eks. med Fat Tire Bike Tours, hvis mest populære tur er en knapt fem timers rundtur med engelsktalende guide. Fat Tire Bike Tours har desuden en række temature. Senest tilkomne på menuen er en aftentur om gastronomi – med smagsprøve inkluderet, forstås.
