Det er fortsat de gode, gamle charterrejsemål som Mallorca og Rhodos, der ligger øverst på Spies salgslister. Men Tyrkiet blander sig nu i toppen.

Det er ikke alle rejsemål, der bliver "en klassiker".

Læs også: De 4 bedste strande på Kanarieøerne

For det kræver både smuk natur og kultur og en behagelig stemning, for at få turisterne til at komme igen og igen - og gøre rejsemålet til en klassiker.

Men når først "titlen" er hjemme, så er de rejsende også utrolig trofaste over for rejsemålet.

Det viser de årlige salgs-hitlister fra charterrejsearrangørerne, hvor det er de klassiske rejsemål, der igen og igen ligger i top.

Således også efter denne sommer, hvor Mallorca, der i mange år har ligget i top, nu er rykket op som nummer et med 25 pct. af alle sommerens rejser på Spies salgliste. Rhodos ligger nummer tre og Vestkreta er rykket ned til nummer fire.

Fremgang på 80 pct.
Ny i toppen er imidlertid "opkomlingen" Tyrkiet, som er røget ind som listens nummer to.

"Tyrkiet har haft en fremgang på 80 pct. i forhold til 2009, og i den kommende vinter bliver det Egypten, der bliver "raketten" - ikke mindst fordi vi har åbner et nyt Sunwing Resort med eget vandland i Makadi," siger direktør, Jan Vendelbo.

De øvrige fem rejsemål på sommerens salgstop-ti liste hos Spies er i nævnte rækkefølge Gran Canaria, Cypern, Tenerife, Bulgarien, Kos/Kalymnos og Østkreta.

På den foreløbige salgsliste for den kommende vinter er der tre nye rejsemål på top-ti listen, nemlig Sharm el-Sheikh i Egypten, Sri Lanka og Cancun i Mexico. Og så er Hurgada i Egypten samtidig avanceret på listen, mens Fuerveventura er rykket ned.