Kobekød, årgangschampagne og lounge med spa: En tur på 1. klasse i Qantas’ nye Airbus 380 fra London til Sydney er en himmelsk luksus.
Det siger vel næsten sig selv, at man ikke kan have pøbelen til at stå at og glo på sig, mens man tjekker ind på første klasse. Derfor har man i Heathrow opbygget en særlig skranke afskærmet af mørkt ædeltræ, hvor man kan ordne formaliteterne i fred og ro. Her udløser selv massiv bagageovervægt end ikke et løftet øjenbryn.
Læs også: Her er fremtiden: Et flyvende hotel
»Husk nu at bruge loungen,« siger den søde dame bag skranken, samtidig med at hun giver os et særligt expreskort, som giver hurtig adgang gennem paskontrol og security. Og hun har ret, man bør bruge British Airways First lounge, hvis man kan, for her er ikke noget med automatkaffe, tørre sandwiches og småkager i celofan. Loungen fungerer som en fuldt udstyret a la carte-restaurant med tjenere og hele pivtøjet – hvis man ønsker det. Det er endnu kun formiddag, så vi kan ikke spise noget endnu og nøjes med at kaste os over champagnekølerne, som tæller adskillige forskellige flasker. Jeg ender med at foretrække Bruno Paillard rosé.
Mere champagne får vi i glasset, så snart vi går ombord på Airbus’en: Taittingers prestige cuvée Comtes de Champagne i 1999-årgangen, en vin, som koster omkring 1.300 kr. i butikkerne herhjemme. En lys og letdrikkelig, elegant feminin sag med et let toasted præg afsat af alderen, mens stadig meget frisk – absolut en passende flychampagne.
Endnu mere berusende end boblerne forekommer dog vores flysæder, som i realiteten er små suiter i læder og lyst ædeltræ med skuffedarium, stor udslåelig fladskærm og en lænestol, som kan drejes, så man vender ryggen til gangen og offentligheden. Max to personer står der, som om man kunne finde på at invitere til swinger party i alkoven, som udover hovedstolen også tæller et lille lædersæde til gæster.
Stort a la carte kort
Man bestemmer selv, hvornår man vil spise, maden vælges fra et stort a la carte kort. Da sulten begynder at melde sig, inviterer jeg således min rejsekammerat ind til middag. Stewarden dækker hyggeligt op med stofdug, glas og bestik på bordet imellem os, og så begynder det med først snacks, så kanapeer og så kører retterne. Vi har for en sikkerheds skyld valgt en lang stribe – intet problem.
Retterne er kreeret af Neil Perry, kok og indehaver bag Sydneys førende restaurant Rockpool, dagens signaturingredienser er skotsk hummer og laks fra Loch Duart. Vi spiser blandt andet hummersalat med tabbouleh, en slat af ristede vilde svampe, lynstegt laks og »Bangers and mash« med økologiske pølser fra Holdshott Farm. Derefter oste og endelig til dessert en rabarber frangipane tart (det er jo sommer down under)
Vinlisten er også et kapitel for sig – Qantas har selekteret en håndfuld af Australien absolutte ikon-vine. Rent kenderguf som for eksempel 05 Art Series Chardonnay fra Leeuwin Estate, vel nok Australiens førende chard. 06 Sauvignon fra biodynamiske Cullen ligeledes fra Margaret River i Western Australia. Og 07 Pinot Noir fra Paringa Estate på Mornington Peninsula syd for Melbourne. Rækker tørsten også til cognac, er den naturligvis af XO-standard, Martell Cordon Bleu.
Toilettaske fra Georg Jensen
Herefter får vi udleveret pyjamas, slippers og en lille toilettaske fra Georg Jensen med barbergrej, tandbørste, diverse cremer og sovemaske, som dækker hele ansigt, inkl. næseflapper, – eneste minus er at deodoranten er Rexona.
Før jeg går ud for at skifte på toilettet, som i bedste Michelin-stil er udstyret med blomsterbuketter og engangsstofhåndklæder, spørger stewarden, om ikke han må få lov til at rede min seng. Jamen, naturligvis. Da jeg kommer tilbage, er lænestolen slået ned til en to meter lang, helt plan seng redt op med madras, lagen, dyne, hovedpuder, og alt hvad der hører sig til.
Behøver jeg sige, at jeg sover glimrende? Airbus’en sejler stabilt gennem luften som den tungeste luksusliner helt uden turbolens, så smooth, at jeg helt glemmer, at jeg er ude at flyve.
Jeg sover og sover og går således glip af Neil Perrys a la carte morgenmad. Vi er helt fremme ved brunch, da jeg vågner – jeg vælger beskedent en anretning med blåbærpandekager, frisk mango og honningsmør. Til gengæld har jeg appetitten i behold, da vi lander friske og veludhvilede i Sydney. Faktisk tids nok ti lat vi kan nå et par bøffer på Rockpool Bar & Grill, efter at have smidt kufferterne af på hotellet.
Vejen hjem tilbagelægges desværre i Boeing 747, det er mindst to trin ned af rangstien, næsten mere nedtur end hjemtur. 1. Klasses-kabinen ligger godt nok helt fremme i snuden af jumboen, så man se ud af vinduerne til begge sider, men jeg savner det fri kig ind til piloterne i Airbus’en. Og her er ingen egen suite med ædeltræ og læder; man blafrer nærmest midt ude i lokalet, foruroligende tæt på passageren i rækken ved siden af: For mit vedkommende en Anni-Frid-agtig svensk kvinde, som læser sladderblade og drikker vand under hele den lange tur.
Kobebøf og champagne
Hjemturen rummer dog trods alt også et par fordele: 1.klasses-loungen i Sydney viser sig ganske enkelt at være state of art: Modsat Heathrows klassiske luksus er stilen hypermoderne, lokalerne lyse og højloftede med en fantastisk udsigt over Sydneys skyline. Alt, fra bestikket og capuccinokopperne over lænestolene til selve rummets arkitektur, er tegnet af Australiens berømte internationale designer Marc Newson, som med sin futuristiske stil blandt andet har indrettet flere Londonrestauranter og en etage på mit yndlingshotel, Puerto America i Madrid.
Udover a la carterestaurant indeholder loungen også spa, men mest imponeret er jeg næsten over servicen: Boardingpasset opbevares af personalet ved skranken, som holder øje med afgangene. Når flyet er rigtig i gang med boarde, får man så et diskret prik på skulderen, og således kan man sidde og spise kobebøf og drikke champagne, mens de andre står i kø foran gaten. Hvor de i øvrigt stadig står og ser sure og trætte ud, mens jeg og de andre 15 førsteklassepassagerer vader lige forbi og ombord på flyet.
Otteretters tasting menu
Maden er anden fordel, den er næsten endnu bedre end på udturen: Frem for a la carte vælger jeg en otteretters tasting menu fra Rockpool med blant andet grøn papaya-salat med Spencer Gulf-kongerejer, omelet med Spanner-krabbe og Kobe-bøf med ansjossmør. Naturligvis er der også nye numre på vinkortet, blandt andet 1998 coonawarra cabernet fra Petaluma og chardonnay fra Coldstream Hills.
Servicen fejler heller ikke noget. Da jeg efter en længere periode med turbolens og spændt sikkerhedsbælte med stor fart er på vej mod toilettet, ser jeg til min gru en nede fra businessclass styre mod selvsamme dør. Før han når så langt, bliver han dog stoppet af stewarden, som på det bestemteste beder passageren forrette sin nødtørft nede på business, hvor han hører hjemme. Der er vel forskel på folk!
