Den mest befærdede turistrute i Island er den såkaldte Golden Circle – en rundtur til Tingvellir Nationalpark, vandfaldet Gullfoss og gejserne Geysir og Strokkur, som alle ligger i overkommelig kørselsafstand fra Reykjavik.
Selv om Island breder sig over mere end 100.000 kvadratkilometer, to en halv gange Danmarks størrelse, kommer de fleste besøgende aldrig længere end til den såkaldte gyldne cirkel. En 300 km rundtur med stop ved Tingvellir Nationalpark, vandfaldet Gullfoss og gejserne Geysir og Strokkur.
Island har langt mere og andet at byde på end lige præcis disse attraktioner, men på grund af deres beliggenhed så tæt på Reykjavik kan man opleve dem på en (lang) dagstur fra den islandske hovedstad, hvilket har gjort Golden Circle til den mest populære turistrute i Island.
Selv om både nationalparken, vandfaldet og gejserne er interessante naturfænomener, er de ikke det eneste, der er værd at opleve ad den godt 300 km lange rundtur fra og til Reykjavik.
Udvid for eksempel besøget i Thingvellir med en snorklingtur i gletsjervand, sving på vej til Gullfoss vandfaldet forbi et mindre – men mere uforstyrret – vandfald og skift frokosten i souvenirkiosken overfor gejserne ud med et unikt måltid i en gammel kostald.
Thingvellir nationalpark
Nationalparken Thingvellir er med sine søer, størknede lava og vægge af sten – samt et landskab i konstant forandring på grund af placeringen lige ovenpå samlingen mellem den nordamerikanske og eurasiske plade – smuk og speciel natur.
Nationalparken er dog især kendt og besøgt for sin kulturarv.
Det var her, Alting –Islands parlament og verdens ældste folkeforsamling – blev grundlagt tilbage i år 930. Og helt frem til 1798 mødtes herude for at lovgive og dømme. I så bogstaveligste forstand, at eksempelvis kvinder, som blev kendt skyldige som kriminelle, blev smidt i den nærliggende Drekkingarhylur Alle, en sø i området, for at drukne.
Det var også her, politikeren Thorgeir Ljosvetningagodi i år 1000 erklærede Island for kristent, og her, den islandske republik blev udråbt i 1944, da landet rev sig løs fra Danmark og blev selvstændigt.
I besøgscentret kan man se en interaktiv udstilling, der i lyd og billeder over 40 minutter fortæller den detaljerede historie om Alting, og bagefter kan man tage en vandretur rundt i parken.
Blandt andet til lige præcis der, hvor forsamlingen i sin tid sad, eller til de få ruiner af tidligere bygninger, der findes i dag.
Man kan også gå forbi kirken i nationalparken eller få andre forslag til vandreruter på besøgscentret eller informationscentret (to forskellige bygninger).
Snorkling i Island, lige syd for polarcirklen, er af naturlige årsager ikke af den slags, man kender fra tropiske vande. Her er ingen koralrev eller kæmpeskildpadder, ej heller stimer af fisk i alle farver. Alligevel figurerer Island ofte på lister over de bedste dykkerdestinationer i verden. Det gør landet, fordi når man dykker og snorkler her, gør man det i vand så klart og rent, at man kan drikke det.
Vandet er smeltevand fra gletsjeren Langjökull 50 km væk, der har brugt over 20 år på at dryppe sig vej hertil gennem porøs lavasten, og er dermed blevet filtreret til perfektion.
Samtidig er Silfra, den vandfyldte kløft, man snorkler i, det eneste sted i verden, hvor man kan svømme rundt lige der, hvor to kontinentalplader møder hinanden. Og selve kløften er netop skabt, fordi de to plader gennem millioner af år langsomt er rykket fra hinanden.
Det er af naturlige årsager iskoldt vand, man snorkler i, derfor udstyres man efter alle kunstens regler med tørdragt, inden man hopper i, og således kan man uden at fryse beundre udsigten til de røde, orange og gule klipper under vandoverfladen. Undervejs passerer man gennem den såkaldte Silfra Cathedral, hvor der er op til 20 meter dybt og 100 meter fra den ene ende til den anden - og i det klare vand ser man trods afstandene det hele klart.
Klippevæggene, der falder så lodret, som var de udhugget af en omhyggelig billedkunster, det farvestrålende grønne tang, der vejrer let i strømhvirvlerne, solens refleksioner gennem vandoverfladen.
Snorkleturen varer 25 alt for hurtige minutter og koster cirka 500 kr. inkl. udstyr. Den kan foretages året rundt, da vandet aldrig fryser til.
Island er kendt for den voldsomme geotermiske aktivitet i undergrunden, og et af de bedste steder at se naturfænomenet demonstreret for fuld kraft, er i dalen Haukadalur. Her ligger Geysir, den gejser, der har lagt navn til fænomenet gejsere.
Man mener den opstod under et vulkanudbrud fra den nærliggende vulkan Hekla tilbage i 1200-tallet, og op gennem århundrederne har den skiftevis været meget aktiv og helt stille, afhængig af vulkanudbrud og jordskælv i området.
I 1990erne var den kun sjældent i udbrud, men når den var, var det ofte med en op til 70 meter høj skoldhed stråle. I 2000 satte endnu et jordskælv gang i ny aktivitet og strålen blev målt til en højde på imponerende 120 meter.
I dag er Geysir mere eller mindre i ro, og man skal være heldig, hvis man lige kommer forbi, når den går i udbrud. Og så skal man i øvrigt ikke regne med over 100 meter høje vandstråler.
Til gengæld kan man næsten stille sit ur efter en af de andre gejsere i området, Strokkur.
Den springer næsten konstant hvert 8. minut, og det er et fascinerende syn at betragte åbningen i jorden, hvori vandet bobler og syder, indtil det pludselig – som en gryde vand, der går i kog – rejser sig som en større og større boble, indtil det eksploderer i en op til 30 meter høj stråle med et gigantisk wuuuuush.
Det er gratis at gå rundt blandt gejserne, men lad være at røre vandet, der pibler op fra jorden alle vegne i området. Det er brændende varmt.
Frokost i kostanden
Lige overfor Geysir ligger der en kombineret souvenirbutik/café, hvor man kan få en kop kaffe eller en sandwich – det er imidlertid ikke noget at råbe ret højt hurra for, bortset fra, at sidder man ved vinduet og holder der ikke for mange turistbusser i vejen, kan man ane gejserne springe på den anden side af vejen.
Er den potentielt gode udsigt imidlertid mindre vigtigt end særlige omgivelser og god mad, bør man dog vinke farvel til Geysir og trille et par kilometer ned ad vejen tilbage mod Reykjavik til gården Efstidalur II.
Hold øje med skiltet ved vejen, det er ikke stort og prangende. Og det er netop en del af charmen ved Efstidalur.
En anden er, at stedet er familiedrevet, og alle virker til at være dedikerede på den måde, som man sjældent oplever en ung ansat på en restaurant være det.
Efstidalur har været ejet af den samme familie siden 1850 – i dag er det parret Snæbjörg (som er opvokset på gården) og Björg, der ejer den, og sammen med deres søn og svigerdatter driver aktiviteterne på gården, som udover landbrug og hesteopdræt siden 1992 har været turisme.
Nærmere bestemt bondegårdsferie, udlejning af heste – og så en café og restaurant.
Sidstnævnte er indrettet i en kostald – i bogstaveligste forstand, for både når man sidder i restauranten i det store lyse lokale på 1. sal, og i den hyggelige café nedenunder, har man gennem gulv-til-loft vinduer direkte udsigt til en flok køer i stald. Det lugter ikke, det larmer ikke, men det er voldsomt hyggeligt.
Nu gør indretningen jo ikke en restaurant alene – i tilfældet Efstidalur er maden imidlertid på samme niveau som omgivelserne.
I restauranten er der et udvalg af forretter, hovedretter, sandwiches og hamburgers –langt de fleste af dem med råvarer fra gården, bl.a. carpaccio, steak og burgere med kød fra egne køer. Grøntsagerne er også hjemmedyrkede, fiskene er fanget i umiddelbar nærhed, og brødet er hjemmebagt.
I caféen nedenunder – og med direkte udsigt til de drøvtyggende køer – er der friskbagte vafler og hjemmelavet is med alverdens smagsvarianter. Prøv f.eks. den med mango, den er et hit.
Der er hundredvis af vandfald i Island, nogle er meget kendte og besøgte, andre er ikke, sidstnævnte bl.a. fordi de ligger svært tilgængelige i Islands barske landskab. Et af dem, der ikke er svært at komme til, er Gullfoss, det i alt 32 meter høje og 20 meter brede vandfald i det sydvestlige Island.
Vandfaldet ligger på floden Hvita og vandet kommer fra gletsjeren Langjökull godt 40 kilometer længere oppe ad floden. På sin vej mod Atlanterhavet slår floden et sving, terrænet falder over to omgange 32 meter, og vandet er tvunget ind i en kløft. Det er de omstændigheder, der gør, at et vandfald er blevet dannet. Og et voldsomt et af slagsen – der vælter over 140 kubikmeter vand ned over de to fald i sekundet.
Der er to steder at se faldene fra – en nedre og en øvre udsigtsplatform. Udsigten er spektakulær fra dem begge, det samme er den tordnende lyd af faldende vand, og selv om Gullfoss er specielt smukt, når solen skinner og der dannes regnbuer, er et sådant naturfænomen også et fascinerende skue under en grå himmel.
Med den meget kraft, der er i det faldende vand, har det været på tale at udnytte energien til elektricitet – det er dog blevet droppet og i dag er Gullfoss fredet.
Man skal gå cirka 500 meter til faldene fra den øvre parkeringsplads (som også er der, souvenirbutikken og restauranten ligger), men den er asfalteret, så både børn og gangbesværede kan også få glæde af vandfaldene, som er gratis at besøge.
Et alternativt vandfald
Gullfoss er nok det mest berømte vandfald i området, men det er ikke det eneste. Floden Hvita fortsætter sydpå mod Atlanterhavet, og selv om den ikke bliver til så kraftige vandfald som Gulfoss længere nede, slipper man til gengæld for at dele oplevelsen med ret mange andre, hvis man finder vej til et af de andre steder, hvor floden skal ned over et fald i terrænet.
Kør tilbage mod Reykjavik fra Gullfoss og tag den første afkørsel til venstre - ad vej nummer 30 mod Fludir. Knapt 10 km nede ad vejen krydser den floden. Hold ind og gå et par hundrede meter ned til floden - så vil der åbenbare sig et syn af faldende vand. Som især fordi der ikke er nogen form for souvenirbutikker eller anden civilisation, gør, at man føler sig rigtig meget ude i den rå natur.
Der er af samme årsag heller ingen afspærringer eller advarsler om glatte sten, så man kan komme helt tæt på det skummende vand og for så vidt også hoppe ind i det, hvis man har de lyster. Anbefalingen er dog at holde en vis afstand - godt nok er faldet ikke så højt som Gullfoss, men vandet har fart nok på til at drukne en turist.
En restaurant behøver ikke være fornem eller ligge centralt for at være en stor oplevelse. Det er den meget uprætentiøse Fjorubordid i den ligeså beskedne lille fiskerby Stokseyri på sydkysten bevis på.
Fjorubordid serverer hummer – og ikke ret meget andet. Først som suppe - som har været restauranten specialitet, siden den åbnede tilbage i 1980erne – og derefter som hummerhaler sauteret i hvidløg og smør.
Indretningen er simpel, men passer perfekt til et sted, hvor maden – hummerhalerne – serveres i store fade midt på bordet, og hvor man spiser med fingrene. Begge dele smager forrygende.
Restauranten ligger lige ud til vandet, deraf navnet, som betyder »ved vandet«, og er indrettet i det, der tidligere husede den lokale redningstjeneste. Og selv om her kommer mange turister, vil man også se mangen en islænding, der har taget turen fra Reykjavik for at spise sig mæt i friske varianter af hummere.
En suppe står i cirka 125 kr., og hummerhaler med salat og kartofler knapt 250 kr. Restauranten holder åbent i sommerhalvåret.
Kravl ned i en vulkan Island lægger på grund af sin geografiske placering over to kontinentalplader land til over 100 vulkaner. En af dem, Thrihnukagigur nær Reykjavik, har de eventyrlystne siden 2013 kunnet bevæge sig 120 meter ned i. Thrihnukagigur har ikke været i udbrud i over 4.000 år, så selv om man ikke træder ned i flydende lava, er det alligevel en meget speciel oplevelse.
Både den 3 km lange vandretur hen over noget, der ligner et månelandskab, til og fra krateret og - ikke mindst - turen på en lift ned gennem kraterets smalle åbning til bunden 120 meter ned i mørket.
Vel nede kan man - forsigtigt - bevæge sig rundt på det størknede lava (pandelampe er en del af udstyret) og studere et naturfænomen som en vulkan på tæt hold. Men vær forsigtig vulkanens rigtige bund er næsten 100 meter længere nede og selv om passagen dertil er smal, kan en uforsigtig turist godt smutte igennem.
Lider man hverken af klaustrofobi eller højdeskræk, er det en fabelagtig tur - farverne på væggene i Thrihnukagigurs indre er et flot skue , og fra liften på vej ned og op har man, når øjnene har vænnet sig til mørket, en udsigt ned i vulkanen, hvis lige der ikke findes mange steder i verden.
Prisen for en tur er cirka 1.800 kr. inkl. transport, frokost og alt nødvendigt udstyr. Turen tager 5-6 timer og finder sted hver dag fra juni til september.
Har man mod på at lægge et par timer til rundturen, kan man følge hovedvejen langs Islands sydkyst til gletsjeren Eyjafjallajökull. Navnet ringer formentlig en klokke hos de fleste - det var vulkanen under denne gletsjer, der i foråret 2010 gik i udbrud og satte lufttrafikken over Europa i stå i det meste af en uge.
I dag er området fredeligt, men vil man vide mere om gletsjeren og vulkanen under den, kan det anbefales at besøge den lille udstilling, som er indrettet i en gammel gårdbygning langs vejen lige overfor Eyjafjallajökull. Med til udstillingen hører visningen af en fascinerende og medrivende kortfilm om udbruddet - lavet af og om familien, der bor på gården Thorvaldseyri for foden af Eyjafjallajökull.
Det koster 40 kr. at se udstillingen og filmen. Der er også mulighed for at købe forskellige souvenirs. Åbent fra maj til september.
