Alle tiders mest vindende styrtløber, østrigske Franz Klammer, inviterer for tredje år i træk med på unikt skiløb, før lifterne åbner i Bad Kleinkirchheim.

Franz Klammer står foran gruppen og vugger atletisk overkroppen fra side til side med skistavene samlet over hovedet. Så sænker han stavene helt ned til jorden, så hopper han frem og tilbage, så krummer han sig sammen i en styrtløbers position, og vi følger trop i opvarmningen.

Himlen er pink, og lysene fra Bad Kleinkirchheim i dalen skinner stadig i den mørke morgen. Vi står på toppen af Kaiserburg og gør os klar til morgenens allerførste skiløb.

Liften herop var tom bortset fra vores lille gruppe, og man føler sig noget VIP, når liftarbejderne starter gondolliften Kaiserburgbahn kun for os. Og man føler sig især VIP, når man kommer gående med den mest vindende mandlige styrtløber nogensinde.

Franz Klammer var en østrigsk nationalhelt, endnu inden han iført sin undulatgule tætsiddende dragt vandt OL i styrtløb i Innsbruck i 1976. I løbet af sin karriere vandt han hele 25 World Cup-løb i styrtløb – en rekord, der stadig står.

Og nu står han så her, storsmilende i sin grønne hjelm. 61 år gammel på toppen af det bjerg, hvor han selv lærte at stå på ski, og varmer op med en flok på en gang forventningsfulde og søvndrukne turister.

Smidigheden er dog ikke, hvad den har været, og da vi skal stå på et ben, mens vi læner os krumme forover, er han lige ved at miste balancen.

»Hovsa! Det her synes jeg at have oplevet før,« griner han drenget, og folk ler ved mindet om ham som ung mand i hasarderende fart, hvor man altid troede, at det næste sving blev et styrt. Men han blev altid på benene. Også i dag.

Morgenski med Franz Klammer

Vi klikker støvlerne i skiene og gør klar til at suse af sted. Der er normalt 30-50 mennesker med på morgenski-sessionerne, som Franz Klammer har været vært på to sæsoner tidligere, så man deles naturligt op efter hastighed. Vi er en mindre gruppe, og alle er erfarne skiløbere. Iblandt os er både yngre og mere veltrænede end skilegenden.

»I må spørge mig om alt – bare ikke ski, for det har jeg ikke forstand på,« siger Franz Klammer underspillet med et smil, inden han sætter af sted som den første.

Og væk er han. Da jeg når hen til kanten, er han allerede en grøn prik langt nede af bakken. Han kører stadig stærkt, men hans tidligere upolerede og utraditionelle teknik er med årene ændret til en trænet skiinstruktørs. Legende let skifter han mellem den gamle stil med samlede ski i hurtige små sving og at skære på tværs af pisten i store bløde carvingsving.

Det er en sjælden fornøjelse at være den første til at sætte skispor i den nypræparerede sne. Gliddet er perfekt, selv om det knap er frost på toppen.

Vi holder mange pauser for at få samlet gruppen og få bagtroppen med, som jeg forpustet og syret til i benene har undgået at blive en del af. Klammer tager sig både tid til ski-anekdoter, small talk og selfies.

Bjergene bag os har først lige fået glødende lyserød tophue på, da vi roligt glider op ad igen i den kølige morgenluft. En flok rådyr går i skovbrynet under liften, og ellers er her stadig ikke et øje.

Vi krydser ind og ud mellem hinanden, mens skyggen synker på den modsatte side af dalen som solen står op. Ingen kø, ingen skiskoler, der slanger sig på tværs. Vi når så mange op- og nedfarter, at jeg dropper at tælle, før lifterne åbner klokken ni, og pisterne langsomt befolkes.

Mens de nyankomne tager de første sving, har vi allerede fået to timer skiløb i benene. Så vi trækker os tilbage til Bergrestaurant Kaiserburg ved toppen af Kaiserburgbahn, hvor ilden knitrer i pejsen, og en stor brunch med lokale og regionale retter står klar på bordet i det afsidesliggende rum Klammerstub’n. Appetitten er stor, og latteren runger mellem væggene, der er fyldt med billeder og pokaler fra Klammers storhedstid.

Over indgangen hænger et stort skilt med teksten »Kaiser Franz Klammer« og slår fast, at vi har stået på ski med en kejser på Kaiserburg.

VIDEO: Se eller gense, hvordan det så ud, da unge Franz Klammer i 1976 vandt sin første OL Guldmedalje i Innsbruck, og tog verden med storm: