Grønne enge og stejle skrænter, der forsvinder i brusende bølger, stråtækte huse og gådefulde fæstninger. Aran-øerne ud for Irlands vestkyst er koncentreret irsk kultur, sprog og natur.
Jeg spejder ud over Galway Bay. Vinden blæser, det regner lidt – som det ofte gør i Irland. Den lille færge fra Ros a’ Mhíl på fastlandet til øen Inis Mór vugger fra side til side. Jeg er ikke søstærk, så jeg har taget plads udenfor i den friske luft på øverste dæk.
Læs mere: Grøn-turisme i irske Gyreum
Inis Mór er med sine 31 kvadratkilometer den største af de tre Aran-øer, der også omfatter Inis Méain og Inis Oírr. Trods sin isolerede beliggenhed ud for Irlands vestkyst er der daglig færgeforbindelse fra Galway, hvortil du hurtigt kommer med nonstop bus fra Dublin lufthavn.
Engang var Inis Mór intet andet end en forladt klippeø på kanten af Atlanterhavet. I dag bor der cirka 800 indbyggere samt en del heste, køer og får. Passagerne på færgen er en blanding af turister og øboere på vej hjem. Jeg har allerede overhørt op til flere samtaler på det keltiske sprog gælisk, som er det foretrukne på Aran-øerne.
Glem bilen - oplev øen på to hjul
Færgen lægger til i Cill Rónáin, den største by på Inis Mór. Tidevandet er ude, så i den inderste del af havnen står en fiskekutter strandet i sandet. Oppe på land troner Kilronan Hostel i en pastelgrøn bygning, cykeludlejningen i en lilla, Bayview Restaurant i en beige, Aran Sweater Market i en grå og souvenirbutikken i en rosa bygning. Tilsammen danner husene en fin farvepalet rundt om molen.
Fiskeri og turisme er nogle af de største indtægtskilder for øboerne, som holder klar i minibusser på havnemolen og tilbyder guidede ture til nyankomne. Det er hverken muligt at medbringe eller leje bil på Inis Mór. Det er nu heller ikke nødvendigt for cykelglade danskere, der med fordel kan opleve øen på to hjul.
Luften er frisk, og solen skinner nu fra en skyfri himmel. Vejret på Aran-øerne er komplet utilregneligt. Det ene øjeblik kan det regne, det næste øjeblik sne og hagle og det tredje skinner solen. Her kan du opleve alt slags vejr op til flere gange på samme dag. De øde lyngheder og tørvemoser giver ikke meget læ, så du kan dog næsten altid være sikker på blæst.
»Áilte a chur roimh Inis Mór!«
En midaldrende mand iført overtræksbukser, gummistøvler og uldtrøje griner og ved udmærket godt, at vi ikke forstår en bønne af, hvad han netop har sagt. »Welcome to Inis Mór,« gentager han, mens han giver os en hånd på landgangen.
Alt tager længere tid
Veninderne og jeg tjekker ind på Kilronan Hostel, som er et af en håndfuld billige indkvarteringssteder i byen. Der er ingen hoteller, kun privat indkvartering. Frokosten indtager vi på Bayview Restaurant, som har god mad, men knap så god betjening. Alt på Inis Mór tager lidt længere tid, og de lokale lader ikke til at bekymre sig meget om begrebet tid. Måske er det derfor, den nærmest har stået stille.
Under frokosten trækker det op til blæst og regn, så vi beslutter, at det er tid til at opruste vores garderobe. Vi lægger vejen forbi Aran Sweater Market, hvor vi forsyner os med trøjer, huer, sokker og vanter i irsk fåreuld. Ulden kommer desværre ikke fra Aran-øerne, hvor der bor ganske få får, men mønstrene, som ulden er vævet i, er særlige for øerne.
Vandretur gennem det grønne og barske Irland
Med et lag uld under frakken føler vi os klædt på til en rask vandretur til Dún Dúchathair, ruinerne af en fæstning på den sydvestlige del af øen.
Turen tager under to timer frem og tilbage. Overalt ser vi de karakteristiske lave stenhegn, der beskytter det tynde lag jord mod at blæse væk. Vi møder også et par heste og køer, der kigger på os, som om de aldrig har set mennesker før. Alt ånder fred og ro.
Jeg løber det sidste stykke hen til klippekanten, mens mine højdeskrækslagne veninder gisper. Jeg lægger mig forsigtigt ned på maven og ser direkte ned i de brusende bølger flere hundrede meter under mig.
Det er det her Irland, jeg kender fra film og billeder. De flade grønne enge og barske klippelandskaber, der ender brat, hvorefter skrænterne går lodret ned i havet.
Tilbage i Cill Rónáin spiser vi aftensmad og går tidligt i seng. Vi har en lang cykeltur foran os dagen efter. Solen er gået ned, og fra min plads i sengen gennem loftsvinduet kan jeg se Karlsvognen på stjernehimlen.
På cykel langs østkysten
Næste formiddag lejer vi en tandemcykel og en almindelig cykel og begiver os op langs østkysten. Turen går forbi en sælkoloni til Kilmurvey, der om sommeren bryster sig af en af øens bedste sandstrande med blåt flag. Herefter krydser vi øen og når frem til Dún Aonghasa på vestsiden. Fæstningen er Inis Mórs største seværdighed, og med rette.
Dún Aonghasa byder på et geologisk museum, souvenirbutikker og caféer. Vi spiser frokost her, inden vi cykler videre til Na Seacht dTeampaill længere nordpå. Har du én gang set en irsk kirkegård, er denne ikke meget anderledes, men ruten er meget charmerende med stråtækte huse side om side med moderne huse.
På vej tilbage gør vi holdt ved øens fyr og højeste punkt, hvorfra der er udsigt til de andre Aran-øer og Connemara-bjergene på fastlandet.
Guinness flyder fra hanerne
Tilbage i Cill Rónáin spiser vi aftensmad og tilbringer den sidste aften på Ti Joe Mac’s pub, hvor nationaldrikken Guinness flyder fra hanerne, og musikken spiller.
Aran-øerne dyrker den irske kultur og musik i stor stil. Derfor kan du høre levende irsk musik på stort set alle byens pubber hver aften. De to mest populære pubber er Ti Joe Watty’s og Tigh Fitz. Til trods for det meget lidt irske navn gør American Bar sig også i irsk musik.
