I Storbritannien har det givet anledning til vrede og afsky, at polterabend-deltagere har Auschwitz på samme program som pub-crawl og striptease.

Britiske rejsearrangører har, med udsøgt mangel på takt og smag, et tilbud til polteranbend-drenge om, at de på samme tur både kommer på pub-crawl, polsk strip-bar og et smut omkring den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz.

Læs også: Piloter blændet af strip-klub

Det er de britiske arrangører "Last Night of Freedom" og "Chilisauce", der står bag polterabend-rejserne, der inkluderer en pub-crawl fra et udvalg på 300 udskænknngssteder i og omkring den sydpolske by Krakow - herunder en strip-bar, men også skydeleg med paintballs, white-water rafting og skydning med en kalashnikov.

Holocaust-grupper har udtrykt vrede og afsky og er bestyrtede alene ved tanken om sammenblanding af strip-bar og den mest berygtede af alle nazistiske kz-lejre, men det tager Paul Luke, en af mændene bag "Last Night of Freedom", helt afslappet. Han finder det "livsbekræftende", at man også lige besøger et af Jordens mest deprimerende steder på en weekend, der ellers mest er til druk og lir.

Det værste sted
"Folk siger, at de har oplevet deres festligste aften i byen efter de først har besøgt lejren, fordi det næsten får dem til at tænke, "til helvede, nu har vi set det værste sted på Jorden, som menneskeheden har kunne frembringe", hvorefter de har slået sig løs med sprut og striptease," siger Paul Luke til The Times.

Myndighederne i Krakow har nedlagt forbud mod at polterabend-deltagere bærer kilt, fordi de uafladeligt blotter sig og at små selskaber er dukket op i Auschwitz med T-shirts påtrykt tekster som "Warsaw, Krakow, Auschwitz - 2009".

Læs også: 10 rejser, der får dig til at græde