Selv om kulturen har ændret sig fra hippie chick i 60erne til mondænt millionærparadis er stemningen på Hotel Byblos i St. Tropez afslappet. Her handler det om at være rig på den rigtige måde.
En lys, blå himmel med fluffy gennemsigtige skyer, et blågrønt hav med lette, hvide bølgetoppe og et grønt landskab. Set fra en helikopter kan der ikke vrides mere sommerstemning ud af det panorama, som forsvinder over og under propellerne.
Se også: Stjerner går amok i lufthavne
Vi nærmer os St. Tropez, og mængden af turkisblå klatter i landskabet er overvældende. Næsten alle ejendomme har swimmingpool og illustrerer tydeligt, at badebyen har mere at byde på end rosévin og bouillabaise. Der er kolde kontanter i omløb i det turkisblå klorvand.
Helikopterturen fra Nice til St.Tropez tager ca. 20 minutter. Set i forhold til de to-tre timer det i højsæsonen tager ad den snoede kystvej, er det mere end et godt argument for at gå på vingerne, og for de gæster, der har parkeret privatflyet i Nice, er det en helt naturlig måde at tranportere sig videre på.
Det stigende antal piskende propeller blev dog på et tidspunkt for meget for indbyggerne på kysten. Den berømte dråbe, der fik den kølige rosévin i glasset til at skvulpe over, var, da Brad Pitt og Angelina Jolie ifølge The Telegraph i 2007 landede på en plæne med dertilhørende slot i Agen-området, som de var interesserede i at købe. Men chateauet var ikke til salg, og den forargede ejer udtalte til den lokale avis La Dépêche du Midi: »Det var næsten som en invation. Brad Pitt tror han er gud«.
Ejeren af slottet var ikke ene om at være oprørt. En lokal protestgruppe blev dannet, og vrede franskmænd kan få ting til at ske. Efter massivt pres fra de fastboende blev der indført regler for, hvor mange flyvninger, der må foretages indenfor et bestemt tidsrum og med landing udenfor byen.
Helikopterne må heller ikke gå lavt ind over landet, og derfor stiger vi højere til vejrs, da vi nærmer os St. Tropez, før vi med stor præcision lander i den afmærkede cirkel på landingspladsen og kører det sidste stykke vej til hotellet i bil.
Men helikopterne er ikke kun et irritationsmoment for indbyggerne i St. Tropez. De er også et håndgribeligt tegn på, at kulturen i den fashionable badeby har ændret sig siden 60erne. Mange synes, at bohemecharmen er blevet skiftet ud med for mange Gucci og Louis Vuitton poser frem for de hvide let krøllede hørskjorter og klassiske legionærsandaler.
De findes dog fortsat i en stor del af byens butikker og på gæsterne i byen, og selv om St. Tropez måske ikke længere er så hippie chick som tidligere, er der alligevel en afslappet stemning af, at de færreste gider interessere sig for logoet på solbrillen eller initialerne på brystlommen. Sommerkjolerne ser også ganske tilforladelige ud. Lette, luftige og blomstrede, som de nu er i en badeby.
Kendisser og millionærer mødtes på Le Club 55
Men der er alligevel en iøjenfaldende forskel, der tiltrækker sig opmærksomhed, da en ældre kvinde passerer vorers bord på den berømte strandbar og restaurant Club 55. Hun har en meget kort sart lyserød og grøn chiffonkjole på med similisten, der under normale omstændigheder ville klæde en 20-årig. Men den klæder også en 60-årig i St.Tropez. Hvorfor? Fordi der tilsyneladende er lidt højere til kanvasdugen, der er spændt ud som solskærm over Club 55s gæster.
Og her har tiden måske i højere grad stået stille end inde i byen. I hvert fald er det den samme oplevelse og stemning, der forplanter sig, som da den danske fotomodel Mette Thelin besøgte stedet i starten af 70erne og så til fra sidelinjen, da David Hamilton fotograferede en kampagne for Chanel, hvor modellen Patti Hansen, der senere blev gift med Keith Richards fra Rolling Stones, var i centrum.
»Le Club 55 var et lille paradis med bambusflet, snørklede nåletræer og sølvkandelabre på bordene. Men det var også et koncentrat af nedtonet formue. Her mødtes kendisser og millionærer med sand mellem tæerne til uforstyrret grillmad i vakkelvorne safaristole. Jeg husker et selskab, hvor et midaldrende ægtepar holdt familiekomsammen med 20-25 mennesker.
Den solbrændte vært hvilede i sig selv og en brugt, hvid hørskjorte, og hans hustru var endnu mere tiltrækkende i en marineblå forvasket T-shirt. Alle havde enten bare fødder eller espadrillos og krøllet designertøj på, og jeg tænkte, at de lignede en uforskammet lykkelig milliardærfamilie,« fortæller Mette Thelin, der også mødte Brigitte Bardot iført afrikansk kjortel, pink frottéturban og med en lille gammel hund på skødet og et glas kølig hvidvin i hånden.
Vi mødte desværre ikke Brigitte Bardot, der stadig har hus i St. Tropez. Hun var ifølge forlydender i Paris for at få ordnet en hofte og passer heller ikke længere ind i det smukke selskab.
Fortidens charme er blevet erstattet af anklager om racistiske udfald mod homoseksuelle og islam og en indædt kamp for dyrenes beskyttelse, der ikke har fået det tidligere sexsymbol til at ældes med ynde. Hvilket hun heller ikke mener er tilfældet for St. Tropez. Ifølge hende er byen blevet spoleret og har forandret sig fra at være en søvning fiskerlandsby til et larmende jetset-inferno, som hun selv var en del af, da hun var med til at smide bikinioverdelen tilbage i 60erne.
Men på Le Club 55 synes påklædningen at være den samme som for 35 år siden, og umiddelbart ligner stedet enhver anden badeby, hvor temperaturen let sniger dig op over de 30, hvis det ikke lige var for alle de smukke mennesker og de hvide skjorter, der ser slidte ud på den rigtige måde og i den rigtige kvalitet.
Le Byblos - byens mest berømte og meget eksklusive hotel
Dagen før besøget på Le Club 55 har vi indlogeret os på byens mest berømte og meget eksklusive hotel Le Byblos. Hotellet består af flere mindre huse i dæmpede farver, citron- og oliventræer, morgenmadsbuffet ved poolen, løsgående påfugle og små oaser forbundet med trapper, der får det hele til at ligne en lille provencalsk fredfyldt landsby.
De lange gange i forskellige niveauer er belagt med bløde tæpper, og der er en behagelig nærmest hjemlig stemning. Hvis hjemlig ellers er lig med tre ansatte pr. værelse, limousineservice til og fra stranden – nårsomhelst man vil -, swimmingpool, bar i baghaven og en af den berømte kok Alain Ducasse’ restauranter, The Spoon, lige udenfor hoveddøren.
Men også selv om den slags bekvemmeligheder ikke er hverdagskost for alle gæster, er det hverken intimiderende eller ubehageligt at være omgivet af den slags skødesløs rigdom. Det betyder dog ikke, at de mere synlige tegn på, at penge ikke blot er noget man har, men også bruger, er fuldstændig fraværende.
Selv om klokken er halvotte om aftenen, og mistralen har godt fat i palmerne på Cote d’Azur og omkring poolen på Byblos, er det stadig varmt og behageligt, og der er også et par gæster tilbage i badetøj. En pige ligger ved siden af sin kæreste på en af solbriksene. Han har den ene hånd på hendes mave og den anden omkring tasterne på mobiltelefonen. Da de sammen rejser sig og forlader poolområdet, hanker hun op i sin Gucci pose, og samtidig begynder de første gæster at dukke op, og de vil bestemt gerne ses.
En ung mand i cowboystøvler og kasket og to slanke piger i de obligatorisk høje hæle, tætsiddende meget korte kjoler og det rigtige sving i hofterne tager plads i baren, og pigerne uddeler kindkys til tjenerne.
Det handler ikke om sex på den hårdtpumpede silikonemåde
Ved et bord tættere på poolen sidder efter sigende et meget klassisk St. Tropez par. En ældre skaldet, men pæn herre med det, en fra vores selskab kalder »et økonomisk udseende«, sammen med en høj asiatisk smuk kvinde.
Tidligere på dagen var de nede i byen for at shoppe, og kreditkortet lå tilsyneladende meget løst i lommen på manden, der med et mildt blik hev det frem i de to forretninger, hvor vi stødte på dem.
Om de rent faktisk er kærester eller hun blot er til låns, fortæller historien ikke noget om. Det er dog ikke ualmindeligt, at nogle af de smukke kvinder, der kommer i selskab med nydelige lidt ældre herrer, gør det i forretningsøjemed, der hverken har med aktiehandler eller børsnoteringer at gøre.
Uanset relationen mellem de to, er det en underliggende stemning af mondæn dekadence, der gør atmosfæren anderledes på Le Byblos i forhold til andre hoteller i luksusklassen.
Det handler ikke om sex på den hårdtpumpede silikonemåde (selv om der sandsynligvis findes adskillige udgaver i højsæsonen). Det er tilbagelænet i bløde, hvide sofaer med store røde cocktails, henslængt på en solbriks kl. otte om aftenen eller meget sen morgenmad iført solbriller og skjorten udenpå bukserne.
Luften er ikke ladet med konventioner og et bestemt kodeks for påklædning eller fremtoning. Og den slags er sexet uanset, om det er på et femstjernet hotel eller en ydmyg cafe. Også selv om den ikke matcher den særlige blanding af frigjorthed, sex og uskyld, som jetsettet indtog hotellet med for 40-50 år siden, hvor Brigitte Bardot var med til at forløse frisindet.
Hun spillede ikke kun sit livs rolle i sin mand Roger Vadims film »Gud Skabte Kvinden« fra 1956. Hun blev også symbolet på St. Tropez’ image som fransk forførende jetset-badeby, og kan snart se frem til at få sit eget museum i byen.
Filmen, der blev indspillet på Pampelonne stranden i 1955, var også med til at gøre Le Club 55 (opkaldt efter årstallet) til den første strandbar på kysten.
Roger Vadim havde brug for forplejning til sit filmhold og troede, at det lille lerklinede hus var en snackbar. Det var dog blot familien, der sad og spiste, men moren påtog sig opgaven og leverede mad til filmholdet. I dag er det sønnen, der driver restauranten videre.
Filmen var med til at trække jetsettet til St.Tropez, og i 1967 var Brigitte Bardot med til indvielsen af Byblos. Fire år senere blev Mick Jagger gift med Bianca og holdt bryllupsfesten på hotellet.
Tom Cruise, Katie Holmes og P. Diddy
»I dag er det i højere grad rige forretningsfolk, der bor her. Nogle af dem har tidligere haft villaer i området, men har solgt og lejer sig nu ind på Byblos for længere tid ad gangen. De kendte opholder sig på deres yachter nede i havnen, men de kommer selvfølgelig stadig i vores natklub Les Caves du Roy, hvor vi dog forsøger ikke at gøre forskel på, hvem vi lukker ind. Det kan f.eks. ikke lade sig gøre at ringe i forvejen for at reservere plads og dermed springe over køen,« fortæller Christophe Chauvin, der er direktør på Byblos og kedeligt diskret, når det kommer til namedropping.
Det er dog svært at tro, at en Bruce Willis eller George Clooney ikke kan benytte sig af en bagindgang. På den anden side fortalte flere medier i 2007 en historie om, at Tom Cruise og Katie Holmes blev afvist, da de med bodyguards mødte op en fredag aften ved 11-tiden.
Mirror.co.uk citerer en talskvinde fra hotellet, der bekræfter epsioden: »Der var fuldt hus. Det ville have været farligt at lukke flere mennesker ind – uanset hvem de er.«
Mirror.co.uk fortæller yderligere, at P. Diddy samme aften var til stede i klubben og i selskab med medlemmer af den royale famile fra Dubai. De nød bla. et par Methuselah Cristal (6 liters flasker) til 24.000 euro stykket.
At der findes flasker i den priskategori, og at propperne springer lystigt på en god aften, bekræfter direktøren derimod hellere end gerne:
»På en enkelt aften sælges der nogle gange mere Cristal champagne, end der sælges i hele Belgien på et år. Vi har også en limited edition, som der kun er lavet 10 stk. af i forbindelse med hotellets 41 års fødselsdag.«
Den særlige ækse med en Salamanazar (9 liters flaske) koster 100.000 euro. Champagnen er en vintage 1999 Belle Époque fra Perrier-Jouët, og æsken indeholder yderligere et smykkesæt fra Van Cleef & Arpels og fire hånddekorerede champagneglas. Indtil videre er kun to af æskerne blevet solgt.
Det kan dog også lade sig gøre at købe en helt banal drink eller øl til 26 euro, og det koster ikke noget at komme ind i Les Caves du Roy.
Som om der ikke er historier nok, der understreger den overflod af rigdom, der er en integreret del af St. Tropez’ image, så tilføjer Christophe Chauvin alligevel en historie om en lokal tigger. Han gik under navnet Polo og stod udenfor klubben aften efter aften.
»Det siges, at han nogle aftener fik 1.000 euro. Du ved, folk kommer fulde ud af Les Caves og smider 500 euro. Han endte med at kunne købe et hus i St. Tropez.«
