Gode priser, all inklusive, solgaranti og Egyptens smukkeste undervandsverden lokker mange danskere væk fra vintermørket. Her er en håndfuld af de bedste oplevelser i byen.
Vidunderlige undervandsverden
Der er fem kilometers kørsel fra lufthavnen til hotellet, og straks efter ankomsten gør vi som de fleste andre: Fisker badetøj og snorklegrej op af små og store ferietasker.
Læs også: På eventyr i Egypten
Først en akklimatiserende tur i voksenpoolens turkise favn og så snorklen i retning af kysten og hotellets eget koralrev. Lige her for foden af den knortede klippeskrænt, hvor små plateauer som en anden amagerhylde præsenterer alt fra håndklædebod til solterrasser, strandbar og små udsigtsplatforme med trægelændere, ligger det, der ikke kan anbefales nok: Et koralrev med neonfarvede fisk og pastelfarvede koraller få minutters gang fra hotelværelset.
Mange hoteller i området har end ikke egen strand, så der må man køre med bus til fællesstranden eller drage af sted på snorkleture til et af de koralrev, der har så meget at byde på i Sharm el Sheik.
Sand er der ikke meget af på vores strand-front, så små byggematadorer med solhatte er søgt andre steder efter udfordringer for spand og skovl.
Vi andre er derimod ikke sene til at få dykkermaskernes remme strammet ind, snorklen anbragt og svømmefødderne manøvreret ned ad trappen fra badeplatformen mod en undervandsverden børnene kun kender fra storcentrenes gigantakvarier.
Men her på kanten af ørkenen vrimler den ægte vare rundt i det glasklare dyb under vore kroppe, da vi langsomt svømmer rundt om badeplatformen og ind mod revet. Faktisk er vandet så lavt på revets overside, at man skal passe sin navigation for ikke i distraktion at ende som en strandet hval på revets stikkende top.
Til gengæld virker det flade vand og livet under det beroligende på uerfarne snorklere, som forskrækkes en anelse af den gode sigtbarhed i dybet langs revets lodrette væg lige under dem, når de får styr på svømmefødderne og for første gang lægger lidt afstand til kysten.
Det er da også en overvældende oplevelse at ligge der i en overflade, hvor turbådene glider forbi lidt længere ude, og pludselig se stimer af blå-gule fisk ivre forbi mod et ukendt mål, mens en arabisk picassofisk i sin dyblilla dragt kantet med grønt, prøver at stå stille inde ved revet, hvor korallerne rækker deres rosa arme i vejret som et rockpublikum foran scenen ved aftenens sidste nummer.
Der går hurtigt sport i at spotte nye fisk og andre eksistenser registreret på det plastlaminerede oversigtskort med 260 af Rødehavets beboere, som rejsekufferten gemte fra et tidligere besøg på stedet. Hajer ser vi dog ingen af – og det er sikkert godt det samme – men der går mange timer med rumpen i vejret og en russisk kvinde udbryder overrasket, at hun da skulle have prøvet lykken her på revet, før hun løste billet til en skuffende tur med glasbunds-båd.
Vi nikker bekræftende – også til hinanden – kigger videre under vandet til sulten melder sig, himlen farves orange, dykkerstationen pakker sammen og badebroerne spærres af. Men der er jo heldigvis en dag i morgen og en dag efter den, og endnu en og …
Næste side: Ørken-rally for fartglade
