Lyset, rødspætterne, malerierne og stemninegen er her endnu. Tag med på Brøndums hotel, hvor det er som om tiden har stået stille.
Mens alverdens andre hoteller dedikeret styrter omkring efter nye badeværelsesfliser og kreative saunaer for at opruste på wellness-fronten, så holder Brøndums Hotel i Skagen med nordjysk sindighed fast i hedengangne hotelejer Degn Brøndums klippefaste overbevisning om, at hvis han selv blev tilstrækkelig ren af at bade i havet, så gjorde gæsterne vel også.
Næste: 3 skønne steder på Skagen
Altså var der ingen grund til bad på værelset. Nej, så hellere bruge kræfterne på de to vigtigste ting i god hoteldrift, nemlig gæstfrihed og god mad. Og sådan er det stadig her, hvor det hele foregik, dengang malerne på Skagen festede og arbejdede sig til den bomstærke kultur, der opstod i krydset mellem talent på internationalt niveau og storme, sol, sand, saltvand, rødspætter og olietøj med gummistøvler.
Vægt på gamle dyder
På Brøndums Hotel boede mange af kunstnerne. Her spiste de, her malede de hinanden – og her voksede Anna Brøndum op. Den unge hoteldatter, der giftede sig til navnet Ancher og betog verden med sin kunst.
Og her har trofaste badegæster lykkeligt tilbragt deres ferie, igen og igen, med at indsnuse roen og den stadig længere historie, der er indbygget i opholdet. Her er, som nuværende hoteldirektør Kresten Langvold formulerer det, ikke noget balfaldera med alskens moderne installationer, men derimod vægt på de gamle dyder. Intet TV på værelset, end ikke en radio.
Gammeldags morgenvækning
Og da det banker på døren og en venlig stemme derudefra siger »Godmorgen, klokken er syv,« opdager jeg, at der heller ikke er nogen telefon til at overbringe den bestilte morgenvækning.
Det er gammeldags gæsteservice i ordets solide forstand, og når den umådelig rare og klassisk klædte tjener med stor omhu trancherer en pocheret pighvar, der er dampet færdig i himmelsk fiskefond, og behændigt retter den an med nye kartofler, rigt drysset med persille, føler man sig meget forkælet.
Muselmalet porcelæn, krystalglas og fint strøgne hvide duge. Dér sidder man så. Under maleriet af »Den tilsandede Kirke« – med fisken i vente og kik til Skagens Museum, lige overfor.
Både museum og hotel
Museet er en integreret del af hotellet: I mange år var begge steder på de samme hænder, og den berømte spisestue med alle kunstnerportrætterne, der blev skabt på Brøndums Hotel, blev nænsomt flyttet over gaden til museet, efter at søster Agnes, den sidste af de gamle kroværter, Ane og Erik Brøndums efterkommere, havde draget sit sidste suk.
Vel har man da frisket op, undervejs, for indbydende og lækkert skal der være, når nu gæsterne kommer hele vejen herop.
Sidste forår fik værelserne en tiltrængt omgang, men på den varsomme måde, hvor det oprindelige interiør blev sat i stand, frem for udskiftet.
Det er noget så vellykket: Nyd turen op ad trappen, der går i vinkel til første salen, hvor værelser ligger ned ad de lyse gange. Hvidmalet træ, de gamle døre, til hvilke der hører rigtige nøgler i tunge messingvedhæng. Alt er nymalet og smagfuldt.
Enkle forhold
Døren til værelse 102 går op og afslører et fristed i denne verden: Det klart-milde skagens-lys fosser ind ad de små sprossede ruder, gennem hvilke man ser ned i hotellets have. Tapeterne er stribede på badehotelmåden med en lækker snert New England-stil. Og en god håndvask sørger for, at man har et sted at sætte tandbørsten og sjaske vand i hovedet.
På det smukke gamle skrivebord pynter en buste af H.C. Andersen, der både fik stegte rødspætter og en god nats søvn heroppe i 1859. Den nat, Fru Ane Brøndum fødte datteren Anna – og deraf sluttede, at pigens kunstneriske evner blev hende givet, fordi den store digter var gæst i huset.
Her er dejligt, simpelt hen. Det er præcis på sådan et lille værelse, man kunne sidde og skrive på sin roman – hvis man da havde lidt af Hr. Andersens talent…
På knagen hænger en hvid, vamset badekåbe, i hvilken man enten kan luffe ud for enden af gangen til de udmærkede brusere, eller tage den karske løsning med at kaste sig i bølgerne før morgenmad, som badegæsterne altid har gjort, heroppe.
Og der er ingen, der klager over de enkle forhold, for komforten ligger i de smukke omgivelser og tidens trend:
»Vindene blæser vores vej, for gæster af i dag lægger vægt på atmosfære og historie, frem for materielle goder. Folk har jo telefoner og TV i overflod derhjemme… så her kommer de for at opleve skagensmalernes billeder og naturen. På den måde er hotellet præcis, som det skal være for at ligge der, hvor det ligger,« siger Kresten Langvold, der leder hotellet i dag.
»Ønsker De kaffen i salonen?« Sådan blev man spurgt for mange år tilbage, da Rejseliv.dk’s udsendte som barn var på sommerferie heroppe. Og sådan bliver man spurgt i dag.
Alt ved det gamle
Dengang var det ganske vist kedsommeligheden selv at »sidde pænt« mens de voksne drak kaffe, hvilket forekom at være en timelang affære uden kager eller drama af nogen art. Men i dag er det en gave, at blive mødt med netop det spørgsmål. For der er så få steder i denne vrimlende teknologiske verden, hvor intet er forandret, og alt er det samme. Hvor fremskridt afmåles med besindighed.
Men sådan er det på Brøndums Hotel, hvor man blot mødes af varme, venlige stemmer og øjne. Og, nå ja, varme tallerkner til de lækre fiskeretter, der svinges på bordet i restauranten.
Det gamle ur tikker sig gennem denne sene aften i »Den blå stue«, der ligger lige bag salonen. Det var her, den gamle Ane Brøndum, Degns moder, træt satte sig ned med sin bibel efter 60 års slid ved komfuret, hvorefter hun, også af ydre, transformerede sig til den livskloge og fine dame, hun altid havde været indeni.
Når man sidder der alene og lytter med sindet, kan man fornemme hendes rolige nærvær mellem de gamle møbler.
Og det er præcis denne stue, der er gengivet på flere malerier, blandt andre Krøyers »Ved frokosten« hvor svenske og norske malerkolleger er samlet om bordet, med Michael Ancher stående i baggrunden.
Også her til aften har der været norsk og svensk besøg i stuerne. Myldrende, snakkende, med rødmossede kinder efter Skagens stærke sol, har de fået kaffe efter middagen. Men nu er de gået til køjs, og der er ro og plads til fantasier om de dage, hvor Brøndums havde samlet de skandinaviske kunstnergæster om bordet, lige her, som modeller fra Krøyer.
Jeg genkender spejlet fra maleriet. Det er som om, de lige er gået…
Næste: 3 skønne steder på Skagen
