Den elegante tyske storby Düsseldorf rummer en markant orientalsk overraskelse: Det største »Little Tokyo« på denne side af Det Japanske Hav.
Düsseldorf er nok en af de sidste europæiske byer, man vil forbinde med noget som helst orientalsk, endsige eksotisk.
I denne højeffektive og højteknologiske industriby ved Rhinen vil man efter de flestes opfattelse næppe være nået meget længere på den front end til döner kebab og et skvæt intetsigende gult krydderipulver på den obligatoriske curry wurst.
Men Düsseldorf overrasker.
For få skridt bag byens Hauptbahnhof lyser et regulært Little Tokyo op – det tætteste, man kommer en ægte oplevelse af Den opgående sols rige på denne side af Det Japanske Hav.
Her er japanske supermarkeder, kunstbutikker og boghandlere en masse.
Og her er store japanske hoteller, kulturcentre og naturligvis en mindre tsunami af japanske restauranter og takeaway-butikker med alt, hvad maven kan begære af delikatesser fra det store gourmetrige i øst.
Alt sammen koncentreret i kvarteret omkring Immermanstrasse og Oststrasse samt tilhørende sidegader.
Hvis man f.eks. stiller sig op uden for det femstjernede Hotel Nikko på Immermannstrasse og betragter indgangen til den skinnende lobby, kunne man lige så godt befinde sig midt i Tokyo.
Japanske forretningsmænd i stiveste puds vandrer ind og ud, i hotellets japanske restaurant vrimler det med japanere, der smilende håndterer spisepindene i deres misosuppe og tangsalat, og udenfor vandrer japanske kærestepar hånd i hånd under løvfældende træer, mens tyske sporvogne suser forbi.
Japan am Rhein kalder tyskerne bydelen.
Årsagen til den store koncentration af japanere og alt muligt japansk i Düsseldorf skal naturligvis findes i historien.
»Little Tokyo«
For det første deler de to store lande et vist skæbne- og interessefællesskab:
Rige og succesrige industrinationer med fokus på eksport, store befolkninger på et relativt lille areal, og derfor begge oprindeligt med store territoriale ambitioner.
Og ikke mindst begge martret af voldsomt ødelæggende nederlag under Anden Verdenskrig – ydmygelser, som begge nationer i løbet af bare et par årtier arbejdede sig stædigt og effektivt ud af med fokus på innovation, kvalitet og masseproduktion.
Tilbage i 1800-tallet søgte japanske lærde i store tal mod tyske universiteter, ikke mindst for at tilegne sig den europæiske lægekunst. Af samme årsag kommer adskillige japanske medicinske udtryk fra tysk – eksempelvis adorenarin (adrenalin), horumon (hormon) og impo (impotens).
Efter Anden Verdenskrig kom en ny japansk og denne gang businessorientret indvandringsbølge mod Europa, og den koncentrerede sig især om Düsseldorf, der lå og ligger centralt placeret i et industri- og storbybælte med en lang række højt specialiserede virksomheder, som japanerne kunne drage nytte af.
Resultatet blev, at Düsseldorf i dag rummer over 10.000 mennesker af japansk herkomst.
Her har de skabt sig deres egen miniudgave af deres elskede nation, komplet med en japansk international skole, japanske børnehaver og sågar det eneste japanske buddhistiske tempel i Europa, EKO-house, der ligger smukt placeret i en traditionel japansk have uden for bykernen lige ovre på den anden side af Rhinen.
Det Japanske køkken
Hvis man elsker japansk mad og madlavning, kan man i gaderne omkring Immermannstrasse gøre regulære kup.
Kvarterets overraskende store japanske eller rettere japansk-koreanske supermarkeder bugner af sake, bønnepasta, nudelsupper, grøn te, riseddike, tørret tang, sunde japanske sodavand, sushiris, skarp wasabi og syltet ingefær i et omfang, som man næppe finder større – og til mere rimelige penge – her på kontinentet.
Men det bedste er udbuddet af prisvenlige japanske restauranter, der pga. mangfoldigheden og konkurrencen er af en kvalitet, som man skal til selve Japan for at finde meget bedre.
Den største er den ultramoderne konceptrestaurant Okinii sushi & grill, hvor man formedels 26 euro kan gå om bord i velsmagende sushiruller, dybstegt tempura, yakitori-spyd, okonomiyaki-omeletter og tangsalater ad libitum.
Alle borde er udstyret med en iPad, som man bestiller fra – maks. fem småretter pr. kunde pr. 15 minutter.
Når de 15 minutter er gået, kan man bestille yderligere fem småretter på skærmen og så fremdeles, og undervejs bliver maden bragt med lynets hast af stedets utallige unge japanske tjenere.
Men mere autentisk er Naniwa Noodles and Soup på Oststrasse, hvor køen af ventende gæster kan strække sig langt ud på gaden. Til gengæld belønnes ventetiden med rygende varme og stærkt velsmagende nudelsupper fyldt med knasende grøntsager og fintskåret mørt kød – tilberedt lige bag disken af effektive japanske kokke.
Düsseldorfs Little Tokyo tager sig bedst ud en travl fredag eller lørdag aften.
Det er her, at den japanske illusion med sine særlige dufte, lys, lyde og fremmedartede sprog er mest overbevisende – og hvor man ikke engang behøver at lukke øjnene for at føle sig hensat til Tokyo og omegn.
