Rygterne har taget til om det britiske kongehus – senest blev kong Charles søndag og mandag meldt død i flere russiske medier.

Men kongen er ikke død, lyder det nu fra den britiske ambassade i Ukraine, der har set sig nødsaget til at udsende en opsigtsvækkende melding.

'Vi vil gerne informere jer om, at nyheden om at kong Charles III’s er død, er falsk,' skriver ambassaden i et opslag på X ifølge Daily Mail.

Den opsigtsvækkende melding kommer, efter at kongen blev meldt død i de russiske medier.

Foto: X
Vis mere

Det var nyhedsmediet Mash , der startede med at sende den falske nyhed ud.

Under den fabrikerede pressemeddelelse står dog nu, at nyheden viste sig ikke at være rigtig.

Ifølge mediet havde man misforstået de meldinger, der har været om kong Charles' kræftsygdom og hans prostataoperation.

Også det russiske medie Sputnik har ifølge Daily Mail rapporteret, at kongen var død. Her har en vært for mediet forklaret, at kongen er død som følge af de komplikationerne, der er opstået i forbindelse med hans kræftforløb.

Modsat prinsesse Kate er kong Charles blevet set flere gange, siden det blev kendt at han er syg. Her ses han på vej i kirke.
Modsat prinsesse Kate er kong Charles blevet set flere gange, siden det blev kendt at han er syg. Her ses han på vej i kirke. Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det russiske nyhedsbureau Tass har sammen med flere andre russiske medier dog efterfølgende oplyst, at historien om kong Charles’ død var falsk.

Der står intet om dødsfald af kongen på det britiske kongehus hjemmeside eller i de britiske medier.

Nyheden hos de russiske medier kom efter, at den russiske præsident Vladimir Putin efter et tre dage langt valg havde sikret sig seks år mere som præsident. 

Det er femte gang, at nu 71-årige Putin vælges som præsident i Rusland.

Hverken den russiske opposition eller vestlige lande anser valget for at være frit eller retfærdigt.

Du kan høre mere kong Charles' kræftsygdom i B.T.s podcast 'Kongehuset bag kulissen'.