Først morede de sig over konspirationsteorierne på de sociale medier, og nu fortryder de.

Flere kendte har det seneste døgn været ude med undskyldninger til prinsesse Kate. Herunder skuespilleren Blake Lively.

'Jeg er sikker på, at ingen går op i det i dag, men jeg føler, at jeg bliver nødt til at forholde mig til det', skriver hun i et opslag på Instagram.

'Jeg lavede et dumt opslag om balladen om 'fotoshop-fejlene', og 'åh man', det opslag gør mig oprørt i dag. Jeg beklager så meget,' fortsætter hun med henvisning til et opslag, hvor hun morede sig på bekostning af balladen om det redigerede billede af prinsesse Kate. 

Blake Lively.
Blake Lively. Foto: Avid Fotos/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun skriver desuden, at hun sender kærlighed og ønsker om god bedring til alle.

Og 36-årige Blake Lively er ikke den eneste kendte, der har været ude at undskylde.

Også journalisten og aktivisten Owen Jones har fundet den store undskyldning frem:

'Som en, der har spekuleret i dette, uden at tænke over, at det kunne være alvorlig sygdom, føler jeg mig meget skamfuld for at være ærlig, og jeg ønsker hende alt det bedste,' skriver han i en opslag på 'X'.

Blake Lively delte denne besked i en story på Instagram.
Blake Lively delte denne besked i en story på Instagram. Foto: Screendump
Vis mere

Flere andre kendte, herunder realitystjernen Kim Kardashian, har moret sig på Instagram over Kate, som konspirationsteoretikerne mente var forsvundet, fordi hun ikke havde vist sig offentligt i flere måneder. 

'På vej til at finde Kate', skrev Kim Kardashian til et billede af sig selv foran en bil for nogle dage siden.

Men trods mange henvendelser fra sine følgere, der mener, at opslaget er upassende set i lyset af prinsesse Kates opslag fredag, hvor hun afslørede, at hun har kræft, har Kim Kardashian endnu hverken undskyldt eller fjernet opslaget.

Andre kendte som skuespillerinden Jamie Lee Curtis har de seneste uger været efter dem, der morede sig på Kates bekostning. Og efter afsløringen af Kates diagnose fredag, var Jamie Lee Curtis klar med opbakning igen:

'Nu, hvor prinsesse Kate har fortalt os om sit helbred, burde vi ikke sende andet end ønsker om god bedring til hende og hendes familie og fokusere på vores egne liv, og på de folk, der er direkte relateret til os,' skriver hun blandt andet i et opslag på Instagram.

Det kom som en chok for de fleste, da den britiske prinsesse Kate fredag meddelte, at hun har kræft.
Det kom som en chok for de fleste, da den britiske prinsesse Kate fredag meddelte, at hun har kræft. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var fredag aften efter flere ugers massive spekulationer om, at prinsesse Kate i en rørende videohilsen fortalte, at man efter hendes alvorlige maveoperation i midten af januar, som man ellers var sikker på ikke havde relationer til kræft, alligevel havde fundet kræft.

Hun oplyste ikke, hvilken operation hun havde fået foretaget, eller hvilken slags kræft man havde fundet.

Men prinsessen oplyste, at hun var begyndt i et præventivt kemoforløb, og at hun derfor ikke vil kunne varetage sit arbejde som kongelig det næste stykke tid.

Kensington Palace oplyste fredag, at man forventer, at prinsesse Kate bliver rask.

Siden Kates udtalelse er det strømmet ind med god bedring hilsner til hende.

Fra den franske præsident Emmanuel Macron lød følgende:

'Deres Højhed, i denne svære periode, du går igennem ønsker Birgitte (hans hustru, red.) og jeg dig god bedring,' skrev han på X.

Også USAs førstedame Jill Biden havde Kate i sine tanker:

'Du er modig, og vi elsker dig,' skrev hun på X.